Diggi-loo diggi-ley

sko ....alla tittar på mig Där jag går i mina silver skor. Nogen har fået nye futter. Nu har bettefisen rejst sig op ad alt siden Ruder Konge var Knægt. Så da vi nærmer os vinterkolde gulve og sokker ryger af for et godt ord. Helt seriøst, var der en OL disciplin der hed `Smid sokkerne, uden at bruge hænderne. Hurtigst.´ Ville Anna være Danmarks metal håb. Så den unge dame og jeg var altså et smut forbi yndlingsbutikken i Vanløse, for at få noget mere holdbart. Og skridsikkert. Egentligt var jeg ligeglad med form og farve. Bare de kunne sidde fast. At de eneste de havde så var disse sølv sataner. Synes jeg sgu egentligt var meget festligt. Og så har jeg mega optur. Kan I huske jeg lavede et indlæg om de manglende Jordemødre hænder? I kan læse det hér. Dér roste jeg min jordemoder fra jeg skød August til verden. Hanne. Ja hun fik sågar overskriften. Det vilde er at indlægget nu er nået helt til Hanne. Og hun har smidt en kommentar. Til mig. Det er sgu da sejt! I øvrigt os´ ret sejt at andre der læste med også havde haft Hanne. Verden er lille. Eller Hvidovre. Kartoffel Kartoffel. Jeg ser i øvrigt stort set aldrig tv. Hvis jeg gør så er det som oftest fordi der er et specifikt program jeg gerne vil se. Bare kald mig mormor. Eller os´ er jeg i den helt anden grøft, hvor jeg kan bruge en hel aften på at zappe mig igennem samtlige kanaler. I bar´ ubeslutsomhed. Indtil jeg falder i søvn. På sofaen. Nå, men altså jeg er så aldrig faldet i serie fælden. Bevares, jeg har set to. `Lost´ og `Prison Break´ på, hmmmm lad os se, de sidste 8 år. Iallefald er jeg ret så stolt over nu at have set 4 afsnit af Homeland. Om end det føles en smule ironisk at jeg gik i gang, med LIGE netop den serie, dagen før Paris tragedien. I øvrigt intetanende om handling. Men fed er den. Så når jeg har preppet tirsdagstippet til jer. YES, det kræver forarbejde og involverer en Avocado. Cliffhanger? Så vil jeg krydse ALT jeg ejer for at Anna vil sove så jeg kan se 5. afsnit af Homeland. Hav en skøn aften alle sammen. Må jeres unger sove sødt og godt. Og I have tid til slik, kæresterier, øl eller hvad der nu får jer igennem en stormfuld mandag. Klem Mama C p.s. MEGA MONSTER TONSER meget tak for alle de super søde og gode råd jeg har fået til både Annas søvn (eller mangel på samme) og hendes ørebasser. TAK! p.p.s selvom det virker omsonst. Så føler jeg, at jeg bliver nødt til at understrege at jeg IKKE har fået sponsoreret noget som helst. De fine sølvsko, har jeg ærligt og redeligt helt selv købt:-). Bare lige hvis nogen sku tænke noget andet. In case det var, så vil jeg ALTID fremover skrive det i toppen af indlægget. FYI:-)