Når mor bliver sur og billige Egg Helmets

[caption id="attachment_1404" align="aligncenter" width="242"] Vores nye Egg Helmet -rabat tip nederst i indlægget[/caption] Jeg kan godt være sur. Havde jeg lige brug for at sige. Jeg er ikke noget overmenneske med skjulte superheltekræfter. Jeg er bare mig. Og mor. Men den superheltekræft har jeg ikke patent på. Min farmor gav mig engang en Dagbog. Den var blå, med balloner på og en lille lås. Inde i den havde hun skrevet:

Gør som solen min pige, tæl kun de lyse timer.

 Det første jeg skrev i dagbogen var:

Undskyld farmor, det vil jeg gøre. Men er det ok at jeg så tæller skyggerne heri?

Sådan var min farmor, altid glad, altid smilende, altid varm. Med mega bløde hænder. Og så fik man sukker på sin yoghurt. Min farmor blev 92. Sej til det sidste. Måske jeg har arvet hendes lyse sind? Jeg ved det ikke. Jeg er ofte glad. Meget ofte. Jeg prøver også at være det. Og de dage der er lidt træls når jeg vågner, starter jeg ud med at ligge for mig selv i sengen og smile. Ikke ad noget, bare smile. Det virker. Humøret får ofte et lille nøk opad. Selvom man godt engang imellem kan tænke "der fanme ikke er noget at smile ad". Muligvis, så presser jeg bare mundvigene op og lader som om. Det virker. Sært nok.

Jeg har også dårlige dage, lange dage, trætte dage, korte lunte dage. Jeg har faktisk en hel uge med dem lige nu. Nedenfor vil jeg altså smadre et eventuelt glansbillede man måtte have fået skabt af os som familie. For derefter at forsøge at lappe lidt sammen igen. Bevares, vi har det rigtig godt. Men det hele er ikke lutter lagkage.

Bastian arbejder. MEGET. Vi taler første møder kl 7.30 og i seng rundt 2.00. På de gode dage kommer han hjem kl 18.00. Og ellers er vi heldige hvis ungerne når et hurtigt kys inden øjenlågene klapper i. Han arbejder faktisk så meget at jeg lige p.t. kunne gå under betegnelsen singlemom for two. Og det er hårdt. Os for Bastian. Især når den ene er hysterisk morsyg (af ungerne altså), den anden nyvaccineret og i tigerspring lig med ->ikke eksisterende søvn og jeg bor KUN på mors arm. FEDT!

Når jeg mangler søvn og migtid, bliver jeg en sur gammel mand. Alligevel prøver jeg så vidt det er muligt, ikke at lade det overskinne min dag. Jeg er nået til den erkendelse at August ikke bliver mindre morsyg, Anna sover ikke bedre, eller kommer nemmere igennem et tigerspring, ved at jeg hidser mig op. Tværtimod. Jeg har erfaret at hvis jeg kan beholde bare et my af mit gode humør, så går tingene oftest meget nemmere. Ja! Det er svært. Nej! Det lykkes ikke altid. Men jeg prøver. Jeg gør alt hvad jeg kan for ikke at brokke mig over ligegyldige ting. Pesimisme avler i min verden pesimisme. Ved at undgå dét, ligegyldigt øfferi, kan jeg beholde mit my. Jeg mener vi har kun det her ene liv. Hvorfor ikke forsøge at være glad, bare halvdelen af tiden.

BANG der røg glansbilledet

Men jeg vil ikke have at I tror jeg er et overmenneske. Så here goes. Jeg råber også ad mine børn. Og min kæreste. Så højt at jeg nogengange tænker at naboerne ringer efter en ordensmagt. Jeg smækker også med døre. Hold kæft hvor kan jeg blive tosset. Stiktosset. Og vi er uvenner herhjemme, selvfølgelig er vi det. Dem der siger de aldrig skændes, de lyver. Jeg vil ikke lyve. Vi skændes. Højt. Og det er da ikke rart for nogen. Men det skal der altså være plads til. Og når vi er trætte og sultne er der langt til Jylland i en bil med grædende børn. Og JA, Anne, Bastian var ikke synderligt happy for at jeg glemte kjolen i Horsens... Men han tog det pænt. Stille. Men pænt. Nogengange er stille bare det værste.

Jeg bærer ikke nag

Forskellen ligger nok i hvad jeg tager med mig. Om jeg dvæler ved de dårlige stunder og skænderierne. Det gør jeg ikke. Det kan jeg ikke. Det har jeg aldrig gjort. Jeg bærer ikke nag. Aldrig (tør jeg godt at sige). Der skal være plads til fejl, dårligdomme og dumme spørgsmål. I stedet gør jeg som min farmor siger:

Jeg tæller kun de lyse timer. Li´som solen. Bevares det er også nat. Men det er dagene jeg vælger at arkivere i hukommelsen og gemme i hjertet.

Min blog. Mit univers. Jeg ved jeg er glad. Ofte. Så hvis jeg igennem min blog kan gøre andre lidt gladere, er jeg mere end tilfreds. Hvis jeg, med mine skøre indlæg eller tips til børnefamilien kan give folk et smil på læben en regnvejrsmandag eller en mindre stressfyldt morgen, så er jeg fan´fisme glad!

Det havde jeg lige brug for at komme ud med. Håber I stadig vil læse med, os´ selvom jeg smækker med dørene og kan blive eddespændt rasende.

Endnu et foredrag

I eftermiddag skal jeg i øvrigt holde mit 2. foredrag hos Mindful Moving om Babygråd. Ikke grød. GRÅD! Hvis ikke du kender til det, så læs endelig om det her. I næste uge, skal jeg tilbage og mødes med det første hold jeg holdt indlæg for for nogle måneder siden. De har nu født. Og jeg er så spændt på om de kunne bruge min hjælp til noget. I´ll keep you updated.

The Egg Helmet -billigt tip!

Til slut må jeg komme med et tip. August er vokset ud af sin baby cykelhjelm. Jeg havde forelsket mig i de top moderne Egg Helmets. Men havde også været lidt for nærig til at kaste 800 kroner efter dem. Så var det jeg fandt denne hjemmeside. Sport247.dk. Tirsdag sen aften bestilte jeg en hjelm til August, i dag torsdag kl 9, bankede posten på døren med den. Og jeg gav 399 for hjelm og 149 for overtræk. Det er altså iorden og nærmest til samme pris som en hjelm i Føtex. Bonus er at de skulle være ret sikre oven i hatten. HØHØ!

Have a fan fucking tastic thursday. Håber I kan nyde solen hvorend I er. Der kommer i øvrigt MEGET snart en ny konkurrence på min IG profil.

Klem Mama (not so much Mallorca anymore) C

Vidste du, i øvrigt, at jeg er nomineret til Årets bedste Blog om Børn? Og kan du lide hvad du læser og synes min blog gør en forskel for børn og deres familier? Så giv ENDELIG Karmamilli en stemme til Børn i Byen prisen hér Åh jeg ville blive glad. Kan bruge HVER og ÈN af dem.

Følg og få updates på Karmamilli.dk Facebook ? Klik her Instagram - Klik hér Bloglovin? ? Klik her