Kan dit barn kun sige nej? Og minder de dagligt mere og mere om Terkels far, ham fra kniben altså? Åh så ved jeg PRÆCIS hvordan du har det!
August, siger så meget nej, at han selv indrømmer at han kun siger nej! Det er dældulme op ad bakke at komme nogen vegne så og vi taler altså morgen/middag OG aften!!! Lad mig komme med et eksempel fra vores hverdag.
Mig: "August, kom, vi skal i vuggestue"
August: "NEJ, jeg skal IKKE i vuddedue!"
Mig: "Jow, kom skat du skal i vuggestue hver dag, ligesom i går og i morgen og..."
-gentag ovenstående 10 gange og indsæt så denne sætning
Mig
(der i lettere desperation forsøger at aflede opmærksom med en god blanding lok):
"Eiii SE skat, der holder en lastbil ude på vejen, lad os SKYNDE os ud og se om vi kan nå at køre efter den. Og hvem mon du tror er kommet nede i vuggestuen? Måske nogen der vil lege sørøver med dig på skibet?
KOM VI SKYNDER OS" (og her er mor, altså mig, den KLART mest begejstrede for idéen.)
August
(der nu helt sikkert tænker, hvis du selv synes den lastbil er så sindsvagt spændende, og så gerne vil lege sørøver med Dagmar, så synes jeg bare du skal se at komme af sted, MOR!): "NEJ, jeg skal IKKE i vuddedue!"
Vi spoler nu tiden frem, August er kommet i Vuddedue og skal nu hjem igen! Det fede ved denne del af historien, er at vi kender den, simpelt nok sætter vi ovenstående på repeat, bytter sørøverskib ud med Ramasjang (mega upædagogisk) og vuddedue ud med hjem og kører båndet IGEN!
Oh dear, forTÆL mig at jeg ikke er den eneste der kan nikke genkendende til ovenstående!?!?
Men så skete det! Som sendt fra himlen, LØSNINGEN! Og så midt i en dialog om alt muligt andet til en fødselsforberedelse på
Mindful Moving!? Min hjerne får (stærkt hjulpet på vej af de andre deltagere) kalkuleret sig frem til at det jo ikke kun handler om at få den lille mand i Vuddedue og hjem igen! Det er jo fucking HVER gang vi går fra at lave én ting til en anden! Vi taler altså konflikter ved ALLE overgange!!! Hvilket jo i virkeligheden burde gøre situationen endnu mere uudholdelig!
Men faktum var bare at som i enhver anden problemstilling, hjælper det gevaldigt på løsningen hvis man først og fremmest
kender problemet! Og BUM der var dét! Problemet altså! Den lille knægt brød sig ikke om at lave noget nyt når han allerede lavede noget spændende!
Svaret, tænker I så! Hvad skal vi gøre for at komme hurtigere ud ad døren og undgå konflikterne!?!?!
I virkeligheden er det såre simpelt: FORBEREDELSE, FORBEREDELSE, FORBEREDELSE!
For at sætte tingene i perspektiv, så forestil jer nu følgende scenarie: Kl 16.00 sidder du mit i et vigtigt møde med chefen. Kæresten vælter ind ad døren og siger "Kom, så skal vi hjem, tag din flyverdragt på, husk støvler og det er koldt så husk også huen. NU!" ARH skat, det havde nu været rart om du
lige havde sms´et in advance, så jeg kunne have forberedt mig bare en smule. Og forestil jer så en HEL DAG på dén måde!
Herhjemme har vi derfor nu indført det-næste-vi-skal reglen! Eks.: Når tegnefilmen er slut, skal vi spise aftensmad. Så får August et forspring og kan så småt indstille sig på skiftet.
OG DET VIRKER!!!! Halleluja!!! OK, to be honest. Nej-hatten findes stadig, men nu kan vi komme ud ad døren på 1-2 nej´er i modsætning til de tidligere 10!
PRØV det siger jeg bare:-) Og hvis I har spørgsmål til metoden, så SKRIV, RING, MAIL, gør noget. Jeg vil sindssygt gerne hjælpe jer ud af nej-hat tilværelsen. Ingen holder til den i længden! Og har I selv erfaringer med ovenstående så skriv dem ENDELIG i kommentar feltet så flere kan få glæde af det:-) TAAAAAK!!!
p.s. Vi arbejder på at indføre piktogrammer, når jeg har testet det af, skal jeg nok skrive lidt om det også. #staytuned
GOD DAG DERUDE!
KNUS C
Følg og få updates på Karmamilli.dk:
Facebook ? Klik her
Instagram - Klik hér
Bloglovin? ? Klik her
Kan dit barn kun sige nej? Og minder de dagligt mere og mere om Terkels far, ham fra kniben altså? Åh så ved jeg PRÆCIS hvordan du har det!
August, siger så meget nej, at han selv indrømmer at han kun siger nej! Det er dældulme op ad bakke at komme nogen vegne så og vi taler altså morgen/middag OG aften!!! Lad mig komme med et eksempel fra vores hverdag.
Mig: "August, kom, vi skal i vuggestue"
August: "NEJ, jeg skal IKKE i vuddedue!"
Mig: "Jow, kom skat du skal i vuggestue hver dag, ligesom i går og i morgen og..."
-gentag ovenstående 10 gange og indsæt så denne sætning
Mig (der i lettere desperation forsøger at aflede opmærksom med en god blanding lok): "Eiii SE skat, der holder en lastbil ude på vejen, lad os SKYNDE os ud og se om vi kan nå at køre efter den. Og hvem mon du tror er kommet nede i vuggestuen? Måske nogen der vil lege sørøver med dig på skibet? KOM VI SKYNDER OS" (og her er mor, altså mig, den KLART mest begejstrede for idéen.)
August (der nu helt sikkert tænker, hvis du selv synes den lastbil er så sindsvagt spændende, og så gerne vil lege sørøver med Dagmar, så synes jeg bare du skal se at komme af sted, MOR!): "NEJ, jeg skal IKKE i vuddedue!"
Vi spoler nu tiden frem, August er kommet i Vuddedue og skal nu hjem igen! Det fede ved denne del af historien, er at vi kender den, simpelt nok sætter vi ovenstående på repeat, bytter sørøverskib ud med Ramasjang (mega upædagogisk) og vuddedue ud med hjem og kører båndet IGEN!
Oh dear, forTÆL mig at jeg ikke er den eneste der kan nikke genkendende til ovenstående!?!?
Men så skete det! Som sendt fra himlen, LØSNINGEN! Og så midt i en dialog om alt muligt andet til en fødselsforberedelse på Mindful Moving!? Min hjerne får (stærkt hjulpet på vej af de andre deltagere) kalkuleret sig frem til at det jo ikke kun handler om at få den lille mand i Vuddedue og hjem igen! Det er jo fucking HVER gang vi går fra at lave én ting til en anden! Vi taler altså konflikter ved ALLE overgange!!! Hvilket jo i virkeligheden burde gøre situationen endnu mere uudholdelig! Men faktum var bare at som i enhver anden problemstilling, hjælper det gevaldigt på løsningen hvis man først og fremmest kender problemet! Og BUM der var dét! Problemet altså! Den lille knægt brød sig ikke om at lave noget nyt når han allerede lavede noget spændende!
Svaret, tænker I så! Hvad skal vi gøre for at komme hurtigere ud ad døren og undgå konflikterne!?!?!
I virkeligheden er det såre simpelt: FORBEREDELSE, FORBEREDELSE, FORBEREDELSE!
For at sætte tingene i perspektiv, så forestil jer nu følgende scenarie: Kl 16.00 sidder du mit i et vigtigt møde med chefen. Kæresten vælter ind ad døren og siger "Kom, så skal vi hjem, tag din flyverdragt på, husk støvler og det er koldt så husk også huen. NU!" ARH skat, det havde nu været rart om du lige havde sms´et in advance, så jeg kunne have forberedt mig bare en smule. Og forestil jer så en HEL DAG på dén måde!
Herhjemme har vi derfor nu indført det-næste-vi-skal reglen! Eks.: Når tegnefilmen er slut, skal vi spise aftensmad. Så får August et forspring og kan så småt indstille sig på skiftet.
OG DET VIRKER!!!! Halleluja!!! OK, to be honest. Nej-hatten findes stadig, men nu kan vi komme ud ad døren på 1-2 nej´er i modsætning til de tidligere 10!
PRØV det siger jeg bare:-) Og hvis I har spørgsmål til metoden, så SKRIV, RING, MAIL, gør noget. Jeg vil sindssygt gerne hjælpe jer ud af nej-hat tilværelsen. Ingen holder til den i længden! Og har I selv erfaringer med ovenstående så skriv dem ENDELIG i kommentar feltet så flere kan få glæde af det:-) TAAAAAK!!!
p.s. Vi arbejder på at indføre piktogrammer, når jeg har testet det af, skal jeg nok skrive lidt om det også. #staytuned
GOD DAG DERUDE!
KNUS C
Følg og få updates på Karmamilli.dk:
Facebook ? Klik her
Instagram - Klik hér
Bloglovin? ? Klik her