Vaccinér nu de unger! -Og pas på alle dem der ikke selv har valget!

vaccine Mor er ikke sur, Mor er måske lidt skuffet, men Mor elsker uden tvivl sine børn. Og Andres! For jeg bliver ramt helt ind i hjertet, når jeg i nyhederne hører at en lille gut i Berlin på bare 1,5 år, ikke har overlevet en tur med Mæslinger. MÆSLINGER!?! Og at man så yderligere taler om en decideret Mæslinge epidemi både herhjemme og dernede. Det første der popper op i mit hoved, er da jeg i en alder af 17 år, måtte hentes af min mor på Sorø Akademi, for at blive sendt i 2 ugers isolation i barndomshjemmet. Jeg havde fået Fåresyge i venstre side af hovedet! AV MIN ARM! Eller min hals i virkeligheden. Jeg var ikke vaccineret og jeg skal denundenlynme love for at det ikke er sjovt at have Fåresyge i voksen alderen. Hvorfor blev jeg ikke vaccineret? Jeg har lige talt med min mor, der fortalte at det slet ikke var en mulighed dengang. Fair nok så! Hun fortalte så også, at min bror i en alder af lige godt 1 år havde fået mæslinger, og at hun husker han var så syg at de troede han var enden nær. Jeg spurgte hende så om hun ville gøre det om? Altså om hun ville have vaccineret os for 30 år siden hvis hun havde haft muligheden. Og hendes svar var klart og tydeligt, "JA! Jeg har set og mærket på begge mine børn hvor hårdt Mæslinger og Fåresyge kan ramme. For ikke at tale om risikoen hvis man ikke er vaccineret, og som gravid får Røde Hunde. Så ingen tvivl! Jeg ville vaccinere jer!" Jeg har lavet en smule research. Vidste I eks. at Videnskab.dk har lavet en artikel om myter ved vacciner. Heri står der at bivirkningerne ved vaccine (hvis man vel og mærke ikke er allergisk), i yderste tilfælde ALDRIG bliver ligeså slemme som selve sygdommen. Vi taler feber og snue! Men altså INGEN dokumenterede dødsfald! Tilgengæld var der 8 registrerede dødsfald i Europa som følge af Mæslinger, i 2011. Og nu dette barn i Berlin. I mit hoved er regnestykket såre simpelt! Jeg vil til enhver tid, hellere vælge at løbe den risiko, at min søn eller kommende datter får feber og snue, end at de risikerer at dø af en mæslinge infektion. I know, jeg putter det på spidsen, men det er worst case i begge tilfælde. Så hvis det her handler om, at nogle forældre af principielle årsager fravælger vaccinen, fordi de mener det er imod naturens orden. Eller at forældre grundet manglende kendskab til de videnskabelige risici, og i stedet får stirret sig blind på forkerte fakta og på dén baggrund fravælger vaccinen. Så vil jeg på det kraftigste opfordre til, at selvsamme forældre ser ud over egen næsetip. Samt at samfundet gør en indsats for at få de korrekte data kommunikeret ud, måske på en måde således at hele mængden kan forstå budskabet. Så kan vi i stedet tænke på de børn som stadig ligger i maven eller endnu ikke er vaccineret, da man først bliver det ved 12 mdr (Yes, jeg ved ungerne fødes med Antistoffer, but still) og de børn der af allergiske årsager slet ikke har valget om at blive vaccineret! Skulle vi ikke tage at passe lidt bedre på dem og hinanden? Og for en gang skyld tro på, at teknologien er med os, og at dette ikke nødvendigvis er et af medicinal industriens eller politikernes krummelurre spring for at tjene penge (citat min mor). I øvrigt også stor tak til Min-Mave terminsgruppens kommende mødre, for at komme med konstruktivt input til indlægget! Så stik nu de nåle i de unger! Og giv dem en is bagefter. Så kan mor selv nappe sig en sukkerfri. Det er win-win for alle! Fun Fact, jeg kunne faktisk ikke få opholdstilladelse til at bo på Hawaii, da jeg flyttede dertil i 2008, hvis ikke jeg havde MFR. Så jeg fik vaccinen i en alder af 26 år og står nu med et regnestykke hvor jeg både har haft Mæslinger, Fåresyge OG er blevet stukket med en nål. Det er da Lose/Lose! Bare lige lidt fredagstanker fra mig og så håber jeg der er nogle forældre derude der vil give vaccinen en ekstra tanke inden de fravælger den! Roger over og MEEEEGA god fredag og X-Factor night til jer alle. Her på matriklen skal den fejres i gode venners selskab, med bøf, hjemmelavet bearnaise og is fra Isbilen. MUUUMS! //Christina Følg og få updates på Karmamilli.dk: Facebook ? Klik her Instagram - Klik hér Bloglovin? ? Klik her