Mig og min kiddo, feat. Sneglcille og Otto

Vuggestue vs. dagpleje? Fordele og ulemper.

dsc_0673-1

Vi har 2 børn. Begge har gået i dagpleje og vuggestue, først dagpleje, så vuggestue. Og da jeg flere gange er blevet spurgt om gode råd til det valg, så har jeg forsøgt at grifle lidt kloge sætninger ned om det. Mine egne ord og erfaringer, vel og mærke. I hovedtræk vil jeg sige at dagpleje er lig med ro, og vuggestue er lig med stimuli. Så i sidste ende vil det afhænge af dit barn og dets behov.
Særligt sensitive børn, eller børn der har det bedst med ro og færre mennesker omkring sig, vil måske trives bedre i en dagpleje. Hvorimod at børn med krudt i måsen, et ekstra gear, og mod på at møde nye mennesker, og som ikke reagerer i større forsamlinger, ville kunne drage nytte af vuggestuens mange stimuli.

Nedenfor har jeg ridste fordele og ulemper op, ved henholdsvis dagpleje og vuggestue.

Dagplejen -Fordele og Ulemper

Fordele
– Der er færre børn
– De har ofte mere plads per barn
– De har færre sygedage (hørte jeg lige i et interview i radio 24/7 (så har desværre ikke linket))
– Der er (kan være) mere nærvær til dit barn
– Det er nemmere at tage særlige hensyn, hvis barnet har det

Ulemper
– Når dagplejen har fri eller er syg, skal man enten holde barnet hjemme (hvis privat dagpleje), eller have barnet over i en fremmed gæstedagpleje
– Der er færre børn at lege med og lære fra. Der er derfor en risiko for at barnet er det største barn, sammen med 3 meget yngre børn. Det kan begrænse udviklingen
– Man er, uanset hvad, tvunget til et skift, når barnet skal videre i børnehave (ja medmindre man fravælger børnehave og går hjemme, såklart:-))
– Der er begrænsede åbningstider. De fleste dagplejere lukker derfor (ofte) senest kl 16 man-ons, og 15.30 fredag

Vuggestue – Fordele og Ulemper

Fordele
– Der er flere børn at lege med, og lære fra. Og oftest mange enten større eller på samme alder
– De sover på stue sammen, det kan lære mange børn at sove til trods for larm og uro (personlig oplevelse)
– Der er åbent hele året rundt, med undtagelse af, de at staten, bestemte lukkedage
– I det fald man vælger en integreret institution, vil skiftet til børnehave ikke føles ligeså stort, hvis det overhovedet føles
– Ifølge en undersøgelse klarer børn der har gået i vuggestue sig bedre i folkeskolen, sammenlignet med børn der har gået i dagpleje

Ulemper
– Der er mange børn, og derved mere uro
– Flere sygedage per barn (igen henviser jeg til interviewet i Radio 24/7)
– Der kan være mindre nærvær, da der er færre voksne per barn

Der er intet rigtigt eller forkert! Det handler i sidste ende om dit barn, dig, og jeres mavefornemmelse.

Vi har brugt begge dele, til begge børn. Dvs. vi har startet begge unger op i en dagpleje, og efterfølgende indkørt dem i en integreret vuggestue. Oprindeligt blev beslutningen kun taget pga de høje ventelister til vuggestuen. Men efterfølgende har det vist sig (for os), at være en perfekt kombination. Så hvis der nogensinde skulle komme en 3´er. Vil vi (om muligt) gøre det igen. Dagpleje fra 10 mdr-15 mdr (ISH) og herefter vuggestue i en integreret institution.

Men husk at noget der er ultra vigtigt, som man ofte glemmer, er at I som forældre har en god følelse med jeres valg. Jeres ro, smitter af på barnet.

Spørg endelig hvis du er i tvivl om noget. Eller kom med gode input eller andre forhold jeg kunne have glemt. Husk jeg er bare en mor, ikke pædagog, sundhedsplejerske, eller børnepsykolog. Bare mor. Der har en overordentlig stor interesse for børn.

Held og lykke med valget.

 

Følg endelig mit daglige, helt almindelige liv, på... Instagram -hvor jeg laver en kongestory (sku du spørge fra nogen) ... Facebook ... Bloglovin

11 kommentarer

  • Rigtig godt indlæg. Jeg vil helt klart have det med i mine overvejelser, når jeg om et par måneder skal til at beslutte mig. Tak!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    At notere under “ulemper” ved vuggestue, at der er færre voksen per barn, tror jeg altså mange steder, er forkert. Normeringen er vist den samme uanset om man vælger dagpleje eller vuggestue. Forudsat at det er i kommunalt regi begge dele, naturligvis. Ellers sammenligner man jo pærer og bananer. Er nu egentlig heller ikke nødvendigvis enig i den slutning at flere børn nødvendigvis giver mere uro og mindre nærvær. Det afhænger vist helt af institutionen hhv dagplejen. Personligt synes jeg, “flere voksen-input” mangler på fordel-listen ved vuggestuen. Mine børn har i den periode de har været i vuggestue knyttes sig tættest til forskellige pædagoger afhængigt af deres (altså børnenes) alder. Det har været forskelligt hvem de har knyttet sig mest til i 1-års alderen og i “lige-før-børnehave”-alderen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Havning

      True dat, og der er helt klart forskel på de enkelte institutioner. Heldigvis, kan man sige. OG fedt med dit input, jeg håber enormt meget at dem der måtte søge på at få denne information, også læser kommentar sporet:-). Jeg ville selv være glad for det hvis jeg stod overfor valget første gang. Hav en skøn dag:-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina M

    Min søn er 2 år, og vi har ham i dagpleje. Det har været og er fantastisk for ham. Nu har vi så også en ekstremt kærlig og omsorgsfuld og dygtig dagplejer :o) Hver mandag er de i legestue, hvor det føles som et vuggestue miljø, og hvor han også trives virkelig godt, og jeg føler han er rigtig godt rustet til at komme i børnehave om et år.
    Han har ekstremt meget krudt i røven, og er en meget aktiv 2 årig, der er meget udadvendt, fjollet, eksperimenterende, glad og kvik. Det dyrker han super fint hos hans dagplejer ( og derhjemme også ha ha ), så man kan sagtens ha aktive, udadvendte, ekstremt sociale børn hos en dagplejer og de stadig får dyrket den del af deres personlighed :o)
    Jeg tror at alle typer kan trives hos en dagplejer, hvor lidt mere sensitive børn vil ha det hårdt i en vuggestue.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg bliver altid lidt ærgerlig, når der altid fremhæves dårlig normering i vuggestuen. Det behøver det ikke være, man kan jo eksempelvis vælge en privat vuggestue. Samtidig skal man huske, at der i en vuggestue er flere voksne til stede på èn gang, hvorfor flere børn kan trøstes, skiftes, få hjælp osv. på èn gang, uden at de øvrige børn lades alene tilbage. Min pointe er egentlig bare, at man måske skal se lidt mere nuanceret på det 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Havning

      true dat, og der findes da heldigvis også institutioner hvor normeringen er bedre. Københavns Kommune hvor vi bor, lider nok bare lidt meget…. Men good point med flere voksne til at trøste:-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Altså jeg har en krudt i måsen dreng, og han trives i dagpleje. Bare for lige at understreget at børn med krudt i måsen også trives i dagplejen. Men jeg er stor fortaler for dagpleje. Især så længe der er de normeringer der er i vuggestue. Kender flere vuggestue pædagoger, og de er dælme hårdt presset og det er sgu synd. De får ikke lov til at lave det pædagogiske arbejde de ønsker.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Havning

      Selvfølgelig og dejligt at høre. Jeg elsker at få forskellige meninger og holdninger ind over. Det er jo på ingen måde sort/hvid, men netop et spørgsmål om lyst, mavefornemmelse, muligheder, og barnet:-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Jeg har kun et barn, men har også prøvet vuggestue –> dagpleje –> integreret (pga lukket dagpleje).

    Jeg ville ønske vi havde en anden struktur med pasning, så der var tre grupperinger. Noget dagpleje evt stor børns dagpleje med 2-3 voksne til 8-9 børn. En løsning til de helt små under 1,5-2 år. Derefter noget som minder mere om integreret hvor man skulle være i samme hus frem til skole, men hvor rummene og aktivitetene var alderesinddelt.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg elsker, at I skriver kommentarer til mine indlæg! Så SKRIV SKRIV SKRIV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mig og min kiddo, feat. Sneglcille og Otto