Hamsterhjul for fuld gadaffi

Vil I kysse med mig?

GrøntKys_RGB

Jeg har faktisk taget en beslutning om at jeg ikke ønsker at bruge tid (medmindre det giver rigtig god mening, eller jeg får stjerne mange penge for det), på at lave reklame på bloggen.

Men jeg må os indse, at når man når et vist antal af læsere, så bliver man pludselig et interessant talerør for virksomheder.

Og når jeg så får en mail med overskriften “Vil du være en del af kyssekorpset?”, bliver min nysgerrighed kildet under hagen.

Afsenderen var Stine. Stine arbejder hos Scleroseforeningen. Sclerose er ikke en sygdom jeg har tæt inde på livet. Forhåbentligt får jeg det heller aldrig. For efter en kort Google søgning, er det ikke en sygdom (som mange andre) man har lyst til at have inde på livet.

Jeg kan huske at jeg for nogle år siden var i biografen. Vi var inde og se Stille Hjerte med Ghita Nørby i hovedrollen. G.E.N.I.A.L. film. Frygtelig, vidunderlig, kærlig, og dybdegående. Den gik under huden på mig (og der sidder den stadig). Esther (Ghita Nørby) lider af ALS (Amyotrisk Lateral Sklerose – som er vældig aggressiv i forhold til alm. sclerose. Heldigvis. Altså at den mest udbredte sclerose ikke er nær så aggressiv som Esthers), uanset så gjorde den indtryk, og hun inviterer derfor hele familien på en sidste weekend sammen. En weekend hvor de skal fejre juleaften (midt om sommeren), spise smørrebrød og bare være sammen. For efter weekenden vil hun ikke mere. Hun vil dø. Førend sygdommen får overtaget. Jeg grinede da Ghita Nørby ryger hash for at dulme smerterne. Og jeg græd, da filmen var ved at være slut.

Og så fik jeg for nylig denne mail fra Stine. Om jeg ville være med i kyssekorpset? Og derved være med til at sætte fokus på Sclerose. Være med til at fortælle jer, at 14.000 mennesker har Sclerose (det vi kalder Multipel Sclerose, som heldigvis ikke er lige så aggressiv som Esthers ALS) i Danmark og at 2 ud af 3 af dem er kvinder. Og der findes ingen kur. Men hvor ville det være fantastisk hvis der kunne komme flere penge til forskningen på området. Så man kunne finde en kur.

Jeg har derfor svaret ja til Stine. For til nogle formål vil jeg gerne bruge bloggen som talerør. Og det her er altså ét af dem. Så jeg håber, at I vil være med til at indsamle lidt til forskningen for Sclerose sammen med mig. Nedenfor har jeg listet (eller det har Stine gjort) et par muligheder for at støtte. I må hjertens gerne give dette indlæg et like, så jeg ved at I har læst det og syntes om det. Eller endnu bedre smide en kommentar. Eller endnu endnu bedre, spytte en 5´er i kassen.

Støt via SMS
SMS KYS30 til 1231 (Så støtter man med 30 kr., som går direkte til forskning.)

Man kan også…
Købe Lysegrønne kyssekager hos Holm’s fem bagerbutikker i København i hele maj til 27 kr., hvor 10 kr. per solgt kage går direkte til Kys Sclerose Farvel. (Jeg skal SÅ meget have fingre i en sådan)

Prøve den lækre, grønne Seattle juice hos 42 RAW i Frederiksberg Centret. Seattle-juicen koster 49 kr., hvor 5 kroner går direkte til forskning i sclerose.

Vil I kysse med mig?

//C

-Hvor man kan læse mere? På Sclerose foreningens website og deres Facebook.

 

12 kommentarer

  • Mette Haagensen

    Tusind tusind tak. Jeg er én af de 14.000+ , der har “glæde” af MS, så tak, fordi du denne vej sætter fokus på en rigtig lo…sygdom 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Havning

      MANGE TANKER TIL DIG!!!! Og det var så lidt! Håber det kan gøre en forskel. Og tusind tak for at læse med. Håber du vil kigge ind igen en anden dag:-). Klem herfra.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dejligt indlæg! Min mor har haft Sclerose siden 1999, hun er dog så heldig at kunne fungere nogenlunde normalt og man kan ikke se hun er syg. Hun har dog mange smerter og de andre ting, men heldigvis er hun stadig sig selv.. Jeg lægger altid mønter i bøtterne i rema og de andre steder. Jeg køber deres læbepomader og deres kupon hvor man støtter med 20kr.. Jeg sender en sms hver måned, jeg deltager hvert år til Rap om Kap som foregår i flere byer.. Det er en lortesygdom! Tak fordi du skriver om den og bringer viden ud til folk 🙂

    Mvh Hejdi

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Havning

      MANGE TANKER TIL DIG OG DIN MOR! Og DU, om nogen, er da sej (og din mor), så takken skal da bestemt gå din vej. Og også for at læse med herinde. Håber du vil kigge ind igen en dag. MANGE VARME HILSNER!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sabine Jensen

    Dejligt at der er nogen der gør en indsats for at skaffe penge til forskning i sclerose. Har selv sclerose og vil lige komme med en rettelse til din tekst. Kvinden i filmen Stille hjerte lider af ALS(Amyotrofisk lateral sklerose) og har intet med Multiple Sclerose at gøre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Havning

      Hej Sabine, Det var så lidt. Selvom jeg ikke selv lider af Sclerose, kan jeg jo sagtens slå et slag for det. Så er der så mange andre udfordringer jeg har, hvor jeg ville blive glad for andres hjælp. OG tak for det skarpe blik. Jeg har rettet i teksten:-). TAK FOR DET! OG for at læse med. Håber du tjekker ind igen en anden god dag:-). KHC

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne

    Så smukt 💋. Tak til jer alle 👍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Dejligt ser kommer fokus på det. Desværre lider sygdommen nemlig af nogle meget dyre patentet på medicin.

    Jeg kender en del med sclerose. Min gode venindes far døde som følge af en meget aggressiv sygdomsforløb på en håndfuld år to måneder efter vi var blevet studenter. Min mors bedste veninde har haft det i 20 år, men er heldigvis godt hjulpet af noget nyt medicin som kom for tre år siden og min svoger til det i en alder af 21-22 år. Han bliver 25 år i næsten uge og er også heldig at have fundet noget nyt (møgdyrt) medicin som virker for ham efter nogle forsøg med “forkert medicin. Så han er meget lidt påvirket.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Havning

      PHEW FOR DEN DA!!! Min opfattelse er os at der er flere der render rundt med det end man lige tror. TUSIND tak for din kommentar! Og for dine historier. HAv en skøn weekend. Og pas på dig selv og dine kære. Og stik så lige din svoger en high fiver fra mig!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    High five! Og tak for at hjælpe med at sætte fokus på et yderst vigtigt område!!😘.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg elsker, at I skriver kommentarer til mine indlæg! Så SKRIV SKRIV SKRIV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hamsterhjul for fuld gadaffi