Anerkendelse

Uden tv i 13 dage… 100 års fødselsdag. Og Rom.

Imorgen, torsdag d. 7.2 ville min mormor have haft fødselsdag. Hun og min morfar havde fødselsdag med næsten en uges mellemrum, så altså i fredags var det morfar der ville være fyldt. 100 år. For at være helt præcis. Han blev ‘kun’ 95. I sig selv en virkelig flot alder. I min familie bliver vi åbenbart ret gamle. Så det har jeg så sandelig også planer om. Mindst 100.

Men det var da egentligt slet ikke det jeg ville sige. Imorgen, torsdag d. 7.2 sker der nemlig to ting, udover at mormor ville have haft fødselsdag. 1. Vi flyver til Rom på kæresteweekend. 2. Vi har ikke haft tv’et tændt i 13 dage. Næsten.

Altså børnene har ikke set tv, medmindre vi har været et sted henne hvor der har været tv. Hvilket kun er sket to gange, og det var ret begrænset.

Vi voksne har set tv to gange.

Den ene var en håndboldkampfinale. Den anden var i lørdags da vi pludseligt havde begge børn helt spontant overnattende hos farmor. Og jeg derfor endte på sofaen, hvilket yderst sjældent sker. Og så landsindsamlingen. Eller sov til landsindsamlingen. Og vågnede ligesom Lokkeduen var startet, omkring midnat. Som jeg så faldt i søvn til. Og vågnede igen. Nu omkring kl 2.00 om natten. For at gå i seng? Nej da! Jeg var ko børnefri. Så jeg så en af mine yndlingsserier; Hercule Poirot. Og sov igen….

Bastian var, apropos, ved at få cornflaksene i den gale hals og brække sig af grin, søndag morgen da jeg fortalte hvad jeg havde set. Og at jeg iøvrigt, elsker den serie.

Nå, men det er mængden af tv det er blevet til.

Siden sidste status hvor børnene var holdt op med at spørge på dag 4. Har de ikke én eneste gang spurgt om de kunne se tegnefilm.

Og hold nu KÆFT (pardon my french), hvor er det fedt at slippe for de pisse irriterende og unødvendige konflikter der altid opstår, når Netflix skal slukkes igen.

Hvad vi synes vi kan mærke efter 12 dage uden tv?:

– Måske Anna har færre mareridt?

– Vores morgener virker roligere.

– Begge, især Anna, har spurgt (insisteret) på at være med i madlavningen hver aften. Hvilket er ret hyggeligt og mega optur.

– Mindre stress herhjemme, mere ro.

– Ungerne er svært gode til selv at finde på kreative lege. Især Anna manglede det skub bagi. (Heraf billedet i indlægget, som har et års tid på bagen, men som stadig er meget relevant).

Der er muligvis flere. Men for nu er det hvad jeg kan komme på.

Om vi fortsætter?

Pas. Så længe vi synes det giver mening og til vi somehow har nulstillet de dårlige vaner, så tror jeg vi kører videre. Senere indfører vi det igen. Nu med regler.

Om jeg kan anbefale en tv fri periode?

JA SGU!!! Det er vildt sjovt at prøve. Vi kommer til at gøre det igen på et tidspunkt. Og næste gang fortæller vi børnene hvad det handler om. Ægte.

 

Følg endelig mit daglige, helt almindelige liv, på... Instagram -hvor jeg laver en kongestory (sku du spørge fra nogen) ... Facebook ... Bloglovin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg elsker, at I skriver kommentarer til mine indlæg! Så SKRIV SKRIV SKRIV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Anerkendelse