25% på Isbjörn of Sweden

Trodsalderen -jeg åbner lige en rødvin….

Den anden dag lagde jeg en kort video i min story. I videoen kan man se benene af min datter på tre der ligger på gulvet og sparker, alt imens hun hysterisk skriger. Forud for videoen havde jeg forsøgt adskillige gange at berolige hende, kramme hende, tale med hende, trøste hende, you name it. For kun at blive mødt af vrede, spark og `NEJ´ I en lind strøm.

Alt jeg havde bedt hende om, var at tage en trøje på!? #dårligmor I know.

Og da vi så stod der i entréen og min tlf lå bag mig, så greb jeg den, filmede situationen ind i spejlet, og lagde det i min story. Og er I sunshine jeg fik mange kommentarer! VIRKELIG MANGE! Og ikke én var negativ.

Jeg vil tro at i 90% af beskederne stod der `TAK´. Tak for at vise at I ikke er de eneste der har sådanne turer. OH NO! You are NOT! Vi kan iallefald, pt., tilskrive os gruppen der for tiden undergår en mægtig omgang ommøblering af den unge dames hjerne. En ombygning der tilsyneladende ikke efterlader plads til meget andet.

På den ene side er det voldsomt opslidende hver dag at høre på 2 x 45-60 min. hysterisk skrig over noget man selv tænker er absurd banalt.

På den anden side har vores lille banana altid været from og blid som et lam, sådan én der bare var der og fulgte med. Én man næsten kunne glemme og helt sikkert nogle gange havde dårlig samvittighed over ikke at give nok opmærksomhed.

Men SÅ blev hun 3,5, og SÅ besluttede hun, at nu var det på tide at claime sin plads i tilværelsen og i familien. Og det foregår altså ved vilde og hysteriske vredesudbrud, hvor det er komplet umuligt at nå ind til hende. De kan komme ANY time. Så det handler ikke om sult, træthed, og andet i bunden af Maslow.

Det handler om at være tre.

Måske hun lige nu er ved at lære alle mulige magiske ting? Måske vi vågner imorgen og så kan barnet cykle, eller regne!?

I starten blev vi frustrerede og kom til at skælde hende ud (det virker ikke, skulle jeg hilse og sige). Nu har jeg ændret taktik. En taktik jeg igår vendte med hendes yndlingspædagog og som jeg fik stor ros for.

Nu får I den også hér. Og husk det er altså ikke Rocket Science, eller et forsøg på at vise at jeg er altoverskyggende overskudsmenneske. Næh nej, dét kan naboerne herhjemme skrive under på at jeg ikke er. Jeg kan fanme os blive sur. Men altså, det jeg gør (prøver at gøre) lige i øjeblikket er…

Når Banana får et flip og det er herhjemme, gør jeg følgende. Jeg går ind på hendes værelse med hende (der er vi gerne allerede, da det oftest kommer i forbindelse med putning). Hun skriger fuldstændig hysterisk. Jeg må ikke ikke nærme mig hende, hun sparker, og råber vredt efter mig. Men omvendt må jeg heller ikke gå.

Jeg siger (så roligt jeg kan) følgende:

“Skat, jeg vil meget gerne trøste dig. Når du er klar, så giver jeg en krammer. Men indtil da, går jeg lige ud i køkkenet og smører madpakker”.

Hun skriger videre. Jeg går ud. Hun skriger videre. Efter et par minutter efter går jeg ind igen, og siger nogenlunde det samme. Jeg kan også finde på at krydre det med “Du er godt nok vred putte. Jeg er her, når du er klar til et kram” eller “Lille skat, jeg kan høre du er gal, du må gerne stoppe med at skrige, jeg får helt ondt i ørerne”.

Sådan går jeg ind og ud fra værelset. Og det kan vare op til en time. Det er sygt hårdt. Men det går ikke hurtigere af at jeg skælder hende ud (jeg har prøvet…, og jeg har stadig lyst til det). Og pludselig til sidst beder hun om et kram, og så putter vi og så er hun klar til at blive lagt i seng.

Derudover har vi ryddet weekenderne for planer for at give ro, hun får lov til at sove med mig i dobbeltsengen, og idag har jeg været på date med hende. Kun Banana og jeg. Hun har fået lov at bestemme det meste, og det har været mega hyggeligt.

Jeg forsøger ikke at få hende til at holde op med at have udbrud. Det skal jeg ikke. Det er en del af hendes udvikling. Men jeg forsøger at gøre det udholdeligt for alle parter. For jeg tror sgu heller ikke hun selv kan holde sig selv ud. Det har varet godt to uger hos os. Og den søde pædagog sagde, at vi snildt kunne give det en måned mere, førend hun mente vi skulle se på om der var noget andet der stak Banansen.

Hun er altså blot under ombygning, måske det kan sammenlignes med de tigerspring de fik som babyer? De kommer vel stadig, bare meget mere random… Og det er åbenbart det eneste der er plads til i den lille hjerne pt. Så det trøster og varmer jeg mig ved. Og så lægger jeg nu en flaske vin på køl, som jeg åbner når jeg i aften er lykkedes med at putte hende.

Hvad gør I derude? Har I andre gode råd? Tips? Eller vil I blot give en highfive til en mor i nød? Så smid et like eller en kommentar. Jeg elsker det.

God weekend. Klem på jer.

Hov kan i øvrigt anbefale disse to bøger på det varmeste, hvis man kun må købe to bøger om børn i sit liv, så giver de disse en blanding af indsigt i hvorfor  hjernen er som den er, og tips til hvad man kan gøre. Den ene er denne af Ann-Elisabeth Knudsen “Hallo er der hul igennem?” og den anden er af Lola Jensen “Må vi så få ro?”.

 

Følg endelig mit daglige, helt almindelige liv, på... Instagram -hvor jeg laver en kongestory (sku du spørge fra nogen) ... Facebook ... Bloglovin

5 kommentarer

  • Charlotte rusholt

    TAK!! Det første ord som faldte mig ind forleden da jeg så din video var bare: tak! Det er SÅ rart at se at vi ikke er de eneste der pt går igennem ommøblering af de “smås” hjerner! Vores pige fylder 4 år imorgen, og jeg har en kæmpe drøm om at fra imorgen går det kun frem ad 😇 det er selvfølgelig bare en drøm, for jeg ved jo inderst inde godt at det nok fortsætter lidt endnu, og med garanti kommer tilbage med 180km/t igen om nogle uger/mdr 😰 men hvor er det rart at se – for man føler sig godt nok Palle alene i verdenen, når man står med en lille skrigeballon man ikke kan trænge igennem til! Og vi er jo kun mennesker og kan også mærke at jeg tit når kogepunktet og får nok, når hun hysteriskt har skreget uhæmmet i en time og næsten ingen stemme har tilbage (mon så skrigeturen senere bliver mindre højlydt! No fucking Way! For utrolig nok finder hun altid stemme til at skrige og smække med dørene) .. men tusind tak for din story forleden! Den gav “ro” i maven og tanke om at vi ikke er alene i denne periode af de kæreste små piger! 😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Havning

      Søde Charlotte, først og fremmest STORT tillykke med din datter imorgen:-). Fire år! Store pige. Og dernæst, det var så lidt, det er skam ligeså bekræftende for mig at få din kommentar, så JEG heller ikke føler mig alene med en temperamentsfuld datter. Det gode er at jeg kan huske at med min store dreng skete der noget magisk da han var fire år og to måneder. Præcis! Som på klokkeslet. Måske det også gælder jer:-). Og indtil da. TRÆK VEJRET! Ta´ et glas rødvin og vid at du ikke er alene og at vores dejlige døtre udvikler sig helt vildt igennem de vilde konflikter der pt foregår:-).

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    Det er fandme rart at høre, at der er andre i samme båd! Puh hvor er det opslidende. Jeg kan gå fra at føle mig nogenlunde frisk til at føle mig dødtræt på to sekunder, når sirenen går i gang.
    Studser dog over, at du har fået en frist på en måned. Her har det stået på i 2-3 måneder. Der sker dog også meget på hjemmefronten lige nu.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Havning

      Og I lige måde fristes jeg til at sige. Det er så rart at vide at JEG heller ikke er alene. TAK! Jeg tror kun at hun sagde en måned, fordi det for Annas vedkommende er sådan en helt VILD ændring af hendes normale adfærd sådan fra den ene dag til den anden. Og at den måned kun var for at give mig ro i maven, så det hun I virkeligheden sagde var “Bare rolig, ingen grund til panik, du kan roligt give det en måned mere førend jeg ville så meget som studse over noget”. Så ingen skarp deadline, mere bare et klap på skulderen:-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nina

      Ah, som en “bare rolig, det der har jeg set tusind gange før”-bemærkning. Jamen så trækker vi vejret dybt og giver det en måned mere 😀 Eller 2 eller 3 eller ….

      Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg elsker, at I skriver kommentarer til mine indlæg! Så SKRIV SKRIV SKRIV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

25% på Isbjörn of Sweden