Dit bedste trick til konflikter og overgange?

Tja…

Designed LearningDer er langt imellem snapsene. Det ved jeg godt. Og jeg savner at skrive. Jeg tror faktisk ikke der går en dag, hvor jeg ikke tænker “ÅH DÉT SKAL JEG LIGE HUSKE AT SKRIVE ET INDLÆG OM”. Det er bare som om jeg ikke har timer nok i døgnet pt.

Vi har så åndssvagt mange jern i ilden herhjemme. Men de er sjove alle sammen (næsten). Og det meste giver mig energi. Den største tidsrøver er nok min virksomhed (Designed Learning), som vi skruer gevaldigt op for i dette efterår. Det er nemlig nu, lige om lidt, at vi vil lave den helt store launch af vores virksomhed. Altså så stor som man har råd til når man er en startup.

Men marketingchefen har tilmeldt os to messer, et butiksevent, samt vores egen store launch med cupkager, balloner og en indlægsholder. Vi får nok at se til.

Og nårh ja, så er vi sgu kommet igennem Game Changer nåleøjet. For en rum tid siden udfyldte vi nordeuropas længste ansøgning til Reach For Change, og så ventede vi. Og ventede. Og ventede. Og ventede. Og pludselig en dag, kom der en mail ind om at vi var gået videre til interview runden. Så det forberede vi og nailed. Åbenbart så godt at vi i fredags modtog en mail om at vi er kommet på Game Changer holdet 2018. Det er så mega kodyl fedt, og vi glæder os helt enormt. Vi hiver 5 dage ud af kalenderen over de næste 2 uger. Og så nørder vi i dybden med vores  virksomhed, under kyndig vejledning og sparring fra nogle virkelig seje mennesker. Torsdag (som i over-overmorgen) er første dag. Vi er så spændt på at møde de andre, og se hvor det kan bringe os hen.

Men lige nu, er det mandag, og det er Designed Learning dag. Det regner udenfor og jeg sidder og venter på Loui. Hun skulle lige aflevere et produkt til test hos en familie, og så kommer hun og henter mig. Så forventer jeg vi runder Lagkagehuset, for derefter at køre til Espergærde hvor vi hele dagen skal producere vores næste produkt. For apropos messer og lign. Så har vi to nye produkter vi skal have klar inden vi skyder kanonerne af.

Status pt? Der sker ÅNDSSVAGT meget spændende i mit liv. Jeg skal prøve at finde tid til at opdatere herinde lidt oftere. Men det er som med bloggen, som det er med sex, sport, spis sundt perioder, og gode veninder man ikke får set så ofte, og alt det der. Jo mindre af det, jo sværere bliver det at komme tilbage på sporet igen. Man orker ikke at opdatere veninden, eller løbe den første tur. På andre tidspunkter kan man til gengæld være i en god stime, og så vælter det ud med indlæg. Men lige nu er der agurketid. Beklager. Håber I vil blive hængende alligevel.

Hov og så vil jeg da lige anbefale jer at høre en noget anderledes podcast om børn, nærvær og kommunikationen imellem børn og voksne. Det er Vores Børn der har interviewet THOMAS BLACHMAN(?) -nej den havde vi heller ikke set komme. Men det er ganske godt, og bestemt de 40 minutter værd. Find underholdningen til mydretiden eller togturen lige hér.

Nu kommer Loui, så jeg smutter igen:-).

KLEM C

ps. jeg er RET aktiv på IG story, hvis man vil have et godt grin og lidt indsigt i startup og mor livet. Lige netop idag, kan I følge en dag i produktionen af vores bordskånere.

pps. billedet er fra en helt igennem fantastisk weekend i Asserbo med 6 piger jeg har kendt i 20 år (TYVE!?!?!), en perfekt cocktail af brætspil, lang gåtur, vin, snacks, lækker mad og gode veninder. Jeg er med andre ord, ladt fuldstændig op.

 

Følg endelig mit daglige, helt almindelige liv, på... Instagram -hvor jeg laver en kongestory (sku du spørge fra nogen) ... Facebook ... Bloglovin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg elsker, at I skriver kommentarer til mine indlæg! Så SKRIV SKRIV SKRIV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dit bedste trick til konflikter og overgange?