Legalisér flasken!

TIP op til 50% på REGNTØJ t.o.m 16.2 kl. 9 og noget om feberdage i Brønshøj

 

lekmer

Der er stille i huset. Kun gulvbrædderne knirker. Jeg bilder mig ind at det gør sådan nogle, og at det intet har med spøgelser at gøre. Husk på, jeg er jævnt mørkeræd. Heldigvis har jeg Anna ved min side. Hvor uendeligt plat det end lyder, hun kan jo ikke engang forsvare mig mod en flue, så føler jeg mig tanden mere tryg når jeg kan høre hendes søde vejrtrækning. Hun er syg, den lille stakkel. Lissom 2/3 af resten af husets beboere. Hele weekenden har vi brugt med 2 gange maveonde for børnenes vedkomne og en omgang Man Flu (som vist nok var god nok) for..-ja manden (nej mor, vi er stadig ikke gift).

Det har ellers været en fornøjelig én af slagsen. Aldrig har jeg tørret så mange forskellige personers bræk op, eller lort. Eller panikket da jeg med et flyvergreb forsøgte at få August ekspederet ud på toilettet, hvor det så var meningen han skulle fortsætte sin strøm af opkast. Det nåede vi imidlertid ikke, og da Anna det nysgerrige væsen, fik sat sig præcis i løbebanen, ja! så gik det (bogstaveligt) udover hende. Til alt held havde min førstefødte ikke konsumeret andet end cola, kogt vand og en kvart ristet bolle. Så vildere gris´ var det heller ikke. Og så fik vi os´ vasket gulv i denne uge.

Men når August tager sygdom i stiv arm, er Anna knap så hardcore. Hun bliver en værre pyllergøj. Hun græder ikke. Men hun nægter resolut at flytte sin numse fra A til B selv. Hun vil bæres. OVERALT! Når hun så er puttet tænker man, aaah skønt. Endelig et par ledige arme (mine egne) til mig. Næh nej, så vågner hun desperat i det sekund hun opdager man har forladt hendes sengegavl. Man giver det 4 (eller 5) forsøg, indtil man giver op og napper den søde baby med i voksensengen.

Det er så hér vi ligger nu.

Da jeg ikke rigtig kan gå nogen vegne, men heller ikke er træt nok. Begyndte jeg så småt at skrive på hendes ønskeseddel. Hun fylder jo snart et år. ÈT ÅR!! Det er gået crazy hurtigt.

Midt i den søgning faldt jeg over et tilbud, som ganske vist kun varer t.o.m imorgen d. 16.2 kl 9. Men det var så godt og relevant at det ville jeg lige dele med jer.

REGNTØJ på 30-50% hos Lekmer.

Og så må jeg fortælle jer den sødeste historie fra idag. Det er næppe gået nogens snuder forbi at solguden har haft tændt for varmen. Jeg bliver så evindelig glad når det sker. Så jeg må gøre noget. Mine midler var imidlertid noget begrænsede, grundet mit feberramte kuld. Men ud måtte jeg. Så timet med Annas lur, pakkede jeg August i flyverhelvedet fra Didrikkson, udstyrede ham med sin løbecykel og begav os på tur. Det blev en kort én, men det var satme hyggelig. På vejen funderer August, med sit sparsomme ordforråd, lidt over situationen.

“Mor? Kan vi ikke finde et sted et sove?”

“Nej ikke derhjemme”

“Et varmt sted, med russebane og vand”

“Vi ku bare toget og så en bus og så en fyver?”

“Ja, det er en aftale. Ikk mor?”

Åh snedige lille gut på blot 3 år. Til trods for kun at være godt 2 år da vi reelt gjorde det og turen gik til Malta. Så husker han knagme godt. Og man kan ikke bebrejde ham, vel? Bevares det har været fantastisk vejr idag. Men ligefrem shortsvejr? Er vi stadig et par grader fra.

WP_20160215_12_32_19_Pro

Rigtig god dag. Fra et bakteriehold der troligt holder skansen hjemme endnu en dag. Omend nogen (læs: mig), som den eneste raske, efterhånden har en udtalt udelængsel.

Klem Mama C

 

Følg endelig mit daglige, helt almindelige liv, på... Instagram -hvor jeg laver en kongestory (sku du spørge fra nogen) ... Facebook ... Bloglovin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg elsker, at I skriver kommentarer til mine indlæg! Så SKRIV SKRIV SKRIV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Legalisér flasken!