Søvnmangel…

“Jeg kniber øjnene sammen. De svier. Jeg drejer hovedet på puden. Og forsøger at fokusere på klokken. Der står 02.23. Jeg er træt. VIRKELIG træt.”

Jeg var faktisk træt allerede da jeg gik i seng. Klokken 22. Optimisten i mig havde alligevel taget iPaden med ned, så jeg kunne indhente seneste program af Løvens hule. Jeg husker ikke jeg så noget som helst. Jeg må være drattet om.

Klokken 23.10 vågner min hjerne. Kroppen nægter. Anna græder. Min hjerne RÅBER, at nu skal vi rejse os og bevæge os ovenpå. Men kroppen adlyder så absolut ingen ordrer. Den er slukket. Men Anna bliver ved. Og min krop indser, at slaget er tabt.

Jeg rejser mig. Med halvt lukkede øjne går jeg de 47 skridt op til Anna. Hvoraf 15 er på trapper. En rute jeg går HVER nat. Anna sidder op i sin tremmeseng og græder. Alt imens hun rækker armene op imod mig. Erfaringen siger at ligegyldigt om jeg får hende til at sove efter første opvågning. Så kan jeg være sikker på at hun vil fortsætte 4-5 gange resten af natten. 4-5 gange hvor jeg IGEN skal gå de, ialt 94 skridt.

Det magter jeg ikke.

Så jeg tager Anna op i armene. Hun putter sine bløde kinder ned i indhakket imellem min skulder og hals. Og sover videre. Jeg svøber dynen omkring hende, og går de 47 skridt tilbage i seng.

Vi returnerer til drømmeland.

Imellem 23.10 og 02.23 sover Anna voldsomt uroligt. På et eller andet tidspunkt fortrækker Bastian til gæsteværelset. Jeg kan godt forstå ham.

Kl. 02.20 falder Anna ud af sengen. AV! Jeg flyver op og griber hende. Knuger hende i min arme. Adrenalien pumper. Hun er ok. Og sover i det nanosekund jeg lægger mig ned med hende igen.

Mig?

Jeg kan ikke, for fem flade, falde i søvn igen.

“Jeg kniber øjnene sammen. De svier. Jeg drejer hovedet på puden. Og forsøger at fokusere på klokken. Der står 02.23. Jeg er træt. VIRKELIG træt.”

Kl. 4.22 laver jeg en snap.

Kl 4.30 falder jeg i søvn igen.

Kl 5.55 vågner Anna af mareridt og begynder at mosle.

Jeg kan ikke mere. Jeg er FÆRDIG! Hun møffer rundt, skiftevis græder og siger ingenting. Som om hun ikke rigtig er vågen. Jeg tror det varer en halv times tid. På et tidspunkt giver hun op. Putter sig tilbage til mig. Og falder i søvn igen.

Kl. 7.15 skal jeg op.

Nu sidder jeg til et kursus i supersælgende nyhedsbreve. Det er sikkert voldsomt spændende. Det er det. Og heldigvis sender han slides bagefter. Det er der brug for.

For hold nu MAGLE jeg er træt.

Håber I får en skøn dag. Vil man følge med i min gøren og laden og andre hemmelige projekter? Så find mig på snappen under Karmamilli.

Og hav nu en fremRAGENDE lillefredag. Jeg elsker at I læser med herinde.