Vild dag i Zoo med mine kolleger -en VARM anbefaling herfra!

Siden sidst #5

hval….Har jeg op til flere gange haft associationer til ovenstående billede. Og før I begynder på andre ligheder og gætterier, så handler det om mine cykelture. Når jeg ifører den bette hendes pink skaterhjelm, og spænder hende  fast i sædet bag mig. Alt imens den store dreng okser derudaf med cykelhjul på størrelse med middagstallerkner, lige til højre for mig. 2 km. er der til børnehaven. Og hele vejen sørger jeg for hele tiden at skærme ham fra trafikken, samtidig med at han også får lov at gi´ los når der er fri bane. Og HVER gang får jeg helt klare associationer til hvordan det må være at være hvalmor. You get the point!?

…Har jeg holdt en fugleedderkop. I 10 nanosekunder.

….Har jeg ligeledes holdt en Kongepython i lidt mere end 10 sekunder.

dsc_0469

….Har jeg væltet mig rundt i mudder med dejlige piger.

…Har jeg indgået en aftale om at vælte mig i mudder igen næste år. Kan ikke finde ud af om det er en god eller en dårlig beslutning (??)

…Har jeg slæbt hele familien til gallapremiere på `Den utrolige historie om den kæmpestore pære´. Og den var et hit, skulle jeg hilse og sige. 2,5 år var lige i underkanten, men 5 år! PERFEKT! Og med Peter Frodin som én af stemmerne er der op til flere gange hvor man som voksen må fnise lidt. Varm anbefaling.

…Har jeg været til vores første skolesamtale, for at forberede os voksne på FFO der nærmer sig med hastige skridt.

…Har jeg planlagt et event sammen med Nilens Jord og denne dejlige dame. Og denne gang, søde læsere, vil vi gerne have jer med! Hold øje med min Instagram hvor jeg højst sandsynligt kommer til at køre konkurrencen.

…Har jeg bagt en Komoueen kage til den stores fødselsdag OG haft besøg af 20 børn. Samtidig.

…Har vi bestilt Fiber, og opsagt vores Internet.

…Har vi fået besked om at Fiber er forsinket en måned.

…Har vi haft sidste dag med Internet #flashbacktilhalvfemserne

…Er jeg nået halvvejs med opbyggelsen af vores Website til min og Louis forretning.

…Har jeg bandet websitet til månen og retur 800 gange.

…Har jeg startet et forsøg op med NUL mælkeprotein til Anna i 1 måned. Måske det hjælper på den dårlige søvn (og nej, hun sover stadig uroligt, jeg jinxede det igen).

Nu vil jeg smække min surface sammen, smøre et tykt lag læbepomade på, da jeg på ingen måde kan trække vejret igennem næsen, og de stakkels læber altså kommer på overarbejde i nat. Herefter vil jeg putte mig ned ved siden af min datter der allerede er røget ind i vores seng, og forsøge at lade immunforsvarets batterier tilpas op.

 

Følg endelig mit daglige, helt almindelige liv, på... Instagram -hvor jeg laver en kongestory (sku du spørge fra nogen) ... Facebook ... Bloglovin

2 kommentarer

  • Tine

    Da vi først flyttede to uger senere end forventet og derfor havde opsagt internettet, fik vi uden problemer forlænget det med en måned, uden ekstra omkomstninger end hvad en måned normalt kostede. Det var yousee 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Havning

      Uh tak for fif. Vi håber dog at det er LIGE om hjørnet!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg elsker, at I skriver kommentarer til mine indlæg! Så SKRIV SKRIV SKRIV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vild dag i Zoo med mine kolleger -en VARM anbefaling herfra!