Kære dagbog #7 - Om en rigtig skod dag og en genbrugsundulat

Se vores nye produkt og hjælp os med at få nærværet tilbage

 

Sommerfuglene basker rundt i maven. I fire måneder har vi knoklet på for at blive parate til idag.

Indtil videre har I kun set yderste lille top af vores iværksætter isbjergs eventyr. Vi har grint, vi har grædt, vi har jublet og vi har været frustrerede.

Vi har fejret små og store sejre med rosé og med hinanden. Og indtil videre elsker vi hvert et lille hjørne af iværksætter drømmen.

Vi har så meget vi gerne vil ud med. Vi har tusind idéer og kun få har endnu fået lov at se dagens lys. Mange flere venter blot på at udklække, for der er meget i støbeskeen.

Men nok om det. Idag. Onsdag d. 2o juni 2018. Har vi trykket udgiv på en masse nyt i vores eventyr.

Vi har….

  • Launchet vores MADpakke. En mega sej nyfortolkning af den klassiske madpyramide, og alle andre madoverblik. Vi har taget vores egne valg, vi har haft eksperter inde over, og vi har tilføjet slik. Og rødvin (!). Og haft den hat på der siger, hvad spiser vi EGENTLIGT! I 3 måneder har vi testet den hjemme hos os selv. Og alle fire børn (både mine og Loui´s) er blevet meget klogere på hvad der er godt at spise. Og hvorfor. For ikke at tale om spillet der følger med! Jeg har tosset meget optur over de smukke vendekort, ej at forglemme hygge kortene som giver en god griner med børnene (se billede nederst fra én af aktiviteterne). Hver dag taler vi om den plakat. Og vi nyder de øjeblikke.
  • Vi har valgt at man kan købe vores produkter separat. Det er derfor nu muligt, eks. at købe spillene alene, som jo er et fremragende element til sommerferien, om den foregår i en flyver, på en strand, i sommerhuset, i toget, i bilen, eller i en rumraket.
  • Man kan blive medlem. Hvad betyder det? Man kan nu abonnere på vores pakker (til ingen penge -skal jeg jo sige), få tilsendt inspiration, blive inviteret til VIP events, og vi giver rammen gratis (hold nu OP en god idé).
  • Vi har skrevet et indlæg med 4 meget nemme tips til en hyggelig og sjov(ere) hverdag med børn.
  • Og så har vi fået taget nye produktbilleder.

Og I må så hjertens gerne stikke snuden ind og se hvad vi har lavet. Vi er så stolte, og vi er så glade for de kunder der allerede har købt. Og vi glæder os til endnu flere.

Håber I vil følge med os på rejsen, hjælpe os med at komme ud i verden (eller bare Danmark som en start). Alle de penge vi tjener, ryger direkte til Britta i udvikling (ja vi har navne på ansatte i alle afdelinger…- og jeg får dagligt ret grineren emails fra Loui der rapporterer hvad de ansatte har lavet i virksomheden den pågældende dag). For nårh ja! Louise, min all time favorite partner in crime! Hun er gået all in, og arbejder nu fuldtid med Designed Learning.

Vores drøm?

At være med til at skubbe nærværet tilbage til børnefamilierne, komme i Go´Morgen Danmark, og skabe noget stort som gør en forskel.

Er I med os? Så giv en af vores pakker til den næste barnedåb, eller tag os med på ferien.

Og som en start, må I meget gerne kigge ind hos os. Vi har bygget alt selv, og vi er pavestolte af det!

WWW.DESIGNEDLEARNING.DK

Kærlig hilsen

Søren og Henriette fra Marketing, Britta og Julie fra Udvikling, Hanne fra Videns-afdelingen, Jytte fra Regnskab, Jette fra HR, Bent fra lageret, aka. Loui og Chris

 

Følg endelig mit daglige, helt almindelige liv, på... Instagram -hvor jeg laver en kongestory (sku du spørge fra nogen) ... Facebook ... Bloglovin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg elsker, at I skriver kommentarer til mine indlæg! Så SKRIV SKRIV SKRIV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kære dagbog #7 - Om en rigtig skod dag og en genbrugsundulat