Så kom pæren ud af sin flaske...

Ring til Herlev. De har glemt en baby!

IMG_0002_4WP_20150325_006
Inde i min mave!!! WTF!? Arhmen, helt seriøst. Er jeg bare sådan én der skal tælle måneder OP i sin graviditet, alt imens mave vokser. Og ligeledes baglæns ned for at maven skrumper? Det er ikke fair. Men hvis det er sagen, så er jeg vel omkring de 7 mdr nu. Og JA det er samme mave på de 2 billeder! Ingen snyd eller filtre! P.s. KÆFT det var fedt da jeg boede på Hawaii. Åh det kunne jeg sagtens igen!

Nå, tilbage til den manglende baby. Alternativt, skal vi have fat i de søde jordemødre på Herlev, og bede om sneglene tilbage for ikke at have gjort deres arbejde godt nok. Hvordan kan man overse en baby? Hent den nu!

Men mor hér giver ikke op så let. Jeg har forliget mig med min mave. Og mine strækmærker. SOM KOM DAGEN FØR JEG FØDTE? Dét troede jeg ikke de måtte! NOT! Jeg har overhovedet ikke forliget mig med noget som helst, og er derfor gået i gang med mormor træningen. Har nemlig fundet en række videoer af Superfit Mor på youtube, hvor man kan starte på forskellige niveauer. Allerede kort efter fødslen. Yes yes, alt er relativt. Men jeg har taget hul på niveau 0. BUM!

Wish me luck!

Og så har jeg lavet den skrækkeligste og til dato hårdeste aftale med Bastian. INGEN CHOKOLADE! Ikke fordi han synes jeg er tyk. Siger han. Men fordi fashionistaen får ondt i maven af al den chokolade jeg spiser. Hvorfor lige chokolade? Fair nok vi ved det ikke med sikkerhed. Men på listen over syndere, var chokolade vitterligt det eneste produkt jeg har spist. Og så i rigtig store mængder. JEG ELSKER DET! Derfor er det også ren tortur p.t. at gå i køleskabet. For derinde ligger der en ÅBEN plade Marabou med rosiner og nødder, og råber ad mig hver gang jeg åbner lågen. SNØFT! Indtil videre kører jeg på 36. time uden chokolade. Og jeg ser det ALLE STEDER! Som en ex-kæreste der har forladt én.

Ellers melder vi alt godt fra 4-kløveren herhjemme og satser på at Dolly Parton (eller Linse, hvem ved) snart vil forlade min krop og tage de ski… brystspændinger med sig. Hov og når nu hun er i gang, så nap gerne et par kilo fra maven også.

KRAM C

Følg og få updates på Karmamilli.dk:
Facebook ? Klik her
Instagram – Klik hér
Bloglovin? ? Klik her

Smid en kommentar (jeg elsker det)

  • Enig med de andre – rosiner hører ikke til i chokolade! Til gengæld kan alle pakke deres “marabou er ikke kvalitetschokolade”-attituder langt væk – I love!! Jeg hoppede også af chokolade i cirka 48 timer – måske 49,5 – didn’t help. Til gengæld havde jeg svedture og abstinenser… De umodne tarme i baby forbliver – cravings forblev også = chokolade FTW! 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • karmamilli

      Jo flere der ikke kan lide Chokolade med Rosiner, jo mere chokolade med rosiner TIL MIG!!!

      HIGH FIVE for Marabou! Det ER kvalitet:-)

      p.s. 60 timer uden nu!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Chokolade med ROSINER

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • karmamilli

      Yup CAN´T help it…- for real! Troede en årrække at jeg ikke kunne tåle den lyserøde Marabou grundet nødderne. MEEEEN jeg tror slet ikke det er rigtige nødder der er i, måske bare nogle look a like plastikdimser. Anyhow, så kan jeg snildt spise det igen. Og Rosiner gør KUN godt for chokolade!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Søde Christina, du er en helt med det store offer du bringer. Det må være hårdt!
    Meeeeen når det så er sagt: hvis du alligevel ville spise chokolade med ROSINER i, så fortjener du altså ikke den plade Marabou! Når du er tilbage på chokoladesporet må vi have en alvorlig samtale om, hvad der er ordentligt chokoladefyld 🙂
    Stort kram til jer alle 4 fra Nørrebro 🙂 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • karmamilli

      HAHAHAHA, du får mig aldrig omvendt fra mit livs første rigtige chokolade kærlighed. Kinderæg og den lyserøde Marabou! Just saying!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg elsker, at I skriver kommentarer til mine indlæg! Så SKRIV SKRIV SKRIV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så kom pæren ud af sin flaske...