Farvel, ferie, og en flitsbue på Sølvgade!

Postkort fra Lummerly!

image7Ja, det kalder vi altså vores sommerhus, som vi købte for 7 år siden. Dengang vores ældste dreng var halvandet år gammel, og løb rundt i bar røv og gule gummistøvler på den græsplæne, der lige pt bliver spillet fodbold på. 
Jeg sidder i vores store familie-seng og kigger ud på mine to drenge og min mand, der kæmper om bolden og vælter rundt i det lidt våde græs fra morgenduggen. Sidder bare og iagttager dem.
 
Vil du skrive et gæsteindlæg på min blog? Spurgte ejeren af dette domæne mig om for et par dage siden. Et postkort fra dit sommerhus. Og det ville jeg.

 
Et postkort. Hvornår har jeg egentlig sidst skrevet sådan et? Hvornår har jeg sidst modtaget et? Det gør man jo ikke rigtigt mere. Jeg kan huske dengang, hvor alle familiemedlemmer og veninder skulle ha’ et postkort så snart man krydsede Storebælt. Det var egentlig ligegyldigt hvad man skrev. Det var tanken der talte. Og så var det så imponerende, at man kunne smide et postkort i en postkasse, på et lusket gadehjørne et sted i verden, og det faktisk kunne komme helskindet frem til modtageren. Den proces fascinerede mig så meget. 
Nu skriver man en mail. Nej… sender en SMS. Nej, nu poster man et billede på en af sine SoMe platforme med teksten “postkort fra XXX. Her går det godt. Send flere penge. Bla bla bla…” Nemt. Død kedeligt. Minus personligt. Minus charme. 
Jeg har lyst til at skrive et rigtigt postkort til Christina. Sende hende en tanke på gammeldags manér. Købe et rigtigt postkort og et frimærke til en million og smide det i en postkasse. Og se om det overhoved når frem inden min ferie er slut om en uge. 😏
Hvad skal jeg skrive? At vi feder den max. At vi indtager uanede mængder mad? At vi går sent i seng og sover så uforskammet længe? At vi ser Netflix serier hver aften med en bajer i den ene hånd og en skål slik i den anden? At jeg har stoppet lokummet med en gigantisk lort og at min mand måtte spule afløbet for at få den ned til rotterne.? At vi har haft alt for meget sommertøj med og alt for få tykke trøjer? At vi bare nyder det mere end jeg faktisk kan udtrykke på skrift?
 
Det er ligemeget. Det er jo tanken der tæller ❤️ Og måske billeder KAN sige mere end tusind ord…
Kære søde Nana! TUSIND TAK FOR POSTKORT! Tak for at give mig en ægte følelse af sommerhus, og for at jeg nu har afsindigt lyst til grillede marshmellows. Hvis I vil læse mere fra Nana. Så ville hun blive tosset glad for et klik ind i hendes vidunderlige verden. Find den hér! For det er den (vidunderlig altså). Nana har sans for humor. Hun er gudesmuk. Hamrende sød. En perfekt mor. Og stjernegod til indretning. Og så har hun absolut, whatsoever, intet filter. Hvilket gør hende endnu mere pragtfuld. Okay, nu kan jeg ikke sælge hende mere. Så stik bare derind! KLEM FRA MIG!
image8 image4 image1 image5
 

Følg endelig mit daglige, helt almindelige liv, på... Instagram -hvor jeg laver en kongestory (sku du spørge fra nogen) ... Facebook ... Bloglovin

2 kommentarer

Jeg elsker, at I skriver kommentarer til mine indlæg! Så SKRIV SKRIV SKRIV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Farvel, ferie, og en flitsbue på Sølvgade!