Jeg er en tyv! -Undskyld!

Piktogrammer til små børn -en seriøs hjælp til selvhjælp!

Phototastic-07-03-2015_7e6f68e9-ede1-4f7f-9c32-f0bbeb9df8c1(2)Piktogrammer, hvor frækt! Eller det kan være frækt, bevares. Men det er altså ikke dem vi skal tale om i dag. Vi bruger alle piktogrammer, hver dag, over det hele. Vi lever faktisk i en verden der bombarderer os med dem, og jeg sværger på, at vi ikke ville kunne leve uden dem på en tur til Japan (ja, ja, medmindre man ER japaner, eller mestrer det seje sprog).

Et Piktogram er det symbol der hjælper os med at finde vej til dametoilettet (såfremt man er en dame, så klart), men det er også dét der viser os at dét hér græs er SÅ fint, at det må man bestemt ikke træde på!?!? -Noget jeg personligt aldrig selv har forstået, da slet ikke i DK, hvor græs jo nærmest er ukrudt. Dét er Piktogrammer.

Vi har indført det herhjemme -hvordan?:
Vi har som forsøg, indført det herhjemme. Altså ikke herre/dame toiletter, og haven må man nu også gerne betræde. Men August fik konsekvent nej-hat på ved samtlige overgange. Som de fleste andre børn i trodsalderen, I believe. Se meget gerne mit indlæg om selvsamme emne hér. Og jeg synes da ikke I skal snydes for hvordan det går. Og hvad jeg i øvrigt gjorde.

Vi har gjort det såre simpelt, og derfor valgt at lave en lille kort piktogram serie af vores morgener og aftener, samt 2 billeder ved toilettet, der husker ham på at vaske hænder.
Børn er jo forskellige, så nogen har muligvis brug for at få skåret enkelte situationer endnu mere ud i pap (eks. en badesituation, der bliver penslet ud i tøj af, op i badet, vaske hår, tørre sig, tøj på). Men start i de store linier, så kan man altid se om der stadig er aktiviteter der driller.

Vi gør så sådan at hver aften inden de voksne går i seng, hænger vi morgenrutinen op på køleren. Og ditto hver eftermiddag…, således at der kun hænger én rutine ad gangen. Vi prøvede til at starte med begge rutiner (altså morgen og aften, jvf billede), men det forvirrede den lille mand, der så spurgte om vi skulle have aftensmad kl 8.00 om morgenen.

Når han så vågner, så beder vi ham om selv at gå op og tjekke hvad det er vi skal. Og hver gang vi så skal noget nyt, så spørger vi ham igen. Simple as that.

Resultatet efter 2 dage med billederne er overraskende:
August går meget op i dem, og når vi skal spise henter han spise billedet og tager det med til maden. Og han viser stolt frem når vi får gæster.

Jeg tror på at, hvis han er ligeså visuelt tænkende som sin far og mor, så er det her en kæmpe hjælp til den lille hjerne. Man kan jo for filan heller ikke forvente at han kan huske alt allerede. Baby steps, you know. Når vi så har været dygtige (og her taler jeg om de voksne) til at holde os til den samme rutine, udfra piktogrammerne, længe nok. Så er jeg ikke i tvivl om at de vil sidde på rygraden af charmetrolden og frigøre hjerneceller og -aktivitet til at lære nye ting! BUM!

Hvordan lavede jeg dem?
Jeg spurgte min søde svigermor (qua sin baggrund i folkeskolen) om hun kendte til steder hvor man kan finde gode piktogrammer. Hun gav mig dette link og jeg downloadede gratis ca. 2000 piktogrammer. Don´t worry, vi har selv kun brugt 10. Kan anbefale at man kigger under mappen kategorier, lidt nemmere at arbejde med.
Jeg udvalgte dem jeg skulle bruge og printede i passende størrelse. For underholdningens skyld, har jeg også farvelagt dem, så de ikke så ALT for kedelige ud for en knægt på 2,5. Hér kan man med fordel inddrage barnet selv… Men nu gider charmetrolden herhjemme sjældent at tegne.
Derudover har jeg investeret 198,- i en laminerings maskine fra Bilka, med dét faktum i baghovedet at jeg senere skal laminere babytegn kortene også. Og så ELSKER jeg at laminere ting! Man er vel ingeniør.
På toppen af kransekagen, fandt jeg i Panduro til ca. 50dkr, 5m selvklæbende magnettape (anede ikke sådan noget fandtes!), som jeg så har sat 3 strimler af, på bagsiden af hvert piktogram.

Hvilke billeder har jeg valgt?
Vores morgen: Morgenmad, tøj på, børste tænder, overtøj, vuggestue
Vores aften: Aftensmad, nogle gange bad, nattøj på, børste tænder, godnathistorie.
Toilette: Sidde på toilet, vaske hænder

Jeg håber I kan bruge det, kan iallefald VARMT anbefales, om ikke andet at give det et forsøg. Og bor man i nærheden af Brønshøj, låner jeg også gerne lamineringsmaskine ud.

Skriv endelig til mig med spørgsmål, og eller input til andre emner jeg skal teste eller tage op.

Og hav så en LABER LØRDAG! Drik en sjus for mig og dans en enkelt dans (eller 5).

Christina

Følg og få updates på Karmamilli.dk:
Facebook ? Klik her
Instagram – Klik hér
Bloglovin? ? Klik her

34 kommentarer

  • Karina

    De har også nogle flotte hos http://www.legoglektie.dk. Vi bruger dem til begge børn.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bettina sigrun

    Jeg er blevet anbefalet at prøve piktogrammer. Har du et andet link jeg leder efter piktogrammer til min søn på 3 år. Så der ikke kommer så man konflikter.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Linket virker ikke. Har du et andet eller kan fortælle hvad hjemmesiden hedder?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ann

    I kan evt bruge programmet pictoselector. Det er gratis og ganske fantastisk 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Hejsa!
    Jeg leder også efter nogle piktogrammer til min datter, men kan ikke følge linket. Vil du maile dem til mig også?
    Vh 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Aya Poulsen

    Hej, det er lige det jeg manglede 🙂 har du måske en anden link en den i artiklen ?? Den virker desværre ikke 🙁

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    Hej.
    Jeg kunne også rigtig godt bruge linket i mail, da jeg ligesom Stine får fejl når jeg følger linket.
    På forhånd mange tak 🙂
    Vh. Henriette

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Hei. har du adressen til hvor du bestill te piktogrammmene? send meg gjerne svar på mail. følgte linken din , men det jo. desverre der og tegn.
    Stine

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nadia

    Tak for et mega brugbart indlæg!! Præcis det jeg ledte efter uden egentlig at vide det. Jeg går straks igen og håber at det kommer til at hjælpe på alle de skide kampe der giver grå hår 😩

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg ved godt, det er et gammel indlæg (google er min ven) men TAK.

    Vi er kommet i en rigtig æv morgenrutine og den skal brydes ASAP!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Havning

      Godt du skriver. Jeg tror vi skal have gang i dem igen!!!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Tak for et meget inspirerende indlæg 🙂 Jeg har netop været inde og finde forskellige ikoner. Jeg kan dog intet finde, som kan bruges til at illustrere “Vuggestue” og “Vi skal have overtøj på”. Kan du mon hjælpe? På forhånd tak. Julie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Havning

      TUSIND TAK! Og undskyld det sene svar. Kan jeg maile dem jeg har brugt til dig? Har svært ved at vedhæfte hér i kommentar sporet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja Frost Helt

    Hej igen
    Nu er jeg her igen, når jeg går ind og trykker på dit link ang piktogrammer. Der står det er en zip fil, hvor du skriver bmp fil, måske derfor jeg ikke kan finde udskriv ikonet?! Hvad gør jeg så??

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Havning

      Hej igen, zip filen betyder bare at det er en fil der er komprimeret. Den skal du trykke på og downloade. Når du har downloadet den, skal du åbne mappen og så kan du vælge en folder hvor piktogrammerne står alfabetisk eller kategorisk. Du vælger. Og åbner. Herfra vil du kunne klikke dig ind på hvert ikon og vælge print til dem du vil have. Der er 2000 at vælge imellem så lad være at printe dem alle

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja Frost Helt

    Hej.. Hvordan får jeg printet dem ud??? Der kommer ikke noget udskriv ikon frem. ;o)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Havning

      Hej Anja,
      Åh den er straks sværere. Det afhænger af hvilken pc eller hvilket program du åbner billederne med. Det er en mappe med BMP filer. Og så snart du dobbeltklikker på dem vil den enten automatisk åbne op. Eller du vil bliver spurgt med hvilket program du vil åbne. Uanset har de fleste muligheder en udskriv funktion et eller andet sted.

      Giver det mening?

      Ellers forsøg at spørge igen.

      God fornøjelse.

      KHC

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hejsa

    Rigtig god ide – jeg kan dog ikke finde de billeder du har vist – der kommer link til 3 forskellige hjemmesider op ?
    Hvordan gjorde du :)?
    mvh Ditte

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • karmamilli

      Du skal hente den der hedder piktogrammer.zip. Det er en mappe du henter ned til din pc med 1500 piktogrammer i. Skriv igen hvis ikke det giver mening.
      Og god fornøjelse med projektet.
      KNUS

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Christina.

    Jeg har længe gået og ville lave det herhjemme. Jeg har ideen fra mit tidligere arbejde i en børnehave og børnene var VILDE med det!

    Tusind tak for dit link og du har gjort, præcis som jeg har tænkt at ville gøre det…
    Jeg kan bare ikke finde den mappe der hedder kategorier- eller nogen af de ikoner du har vist på billederne i toppen. Kigger jeg det forkerte sted?

    Mange hilsner en anden kreativ mor 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg fandt ud af det! Tusind tak for dit indlæg 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • karmamilli

      FEEEDT!!! Og TUSIND tak for at læse med. Fortæl ENDELIG hvordan det går. Og tak for kommentar og ros. KHC

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Havde selv overvejet det, for synes godt nok vi har MANGE (unødige) kampe herhjemme! Nu skal det da prøves, når det har været en stor succes hos jer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cool – og I er sgu kreative

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • karmamilli

      Nød lærer nøgen kvinde at spinde, som man si´r:-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Super idé, det vil jeg gerne prøve. Tak for link til piktogrammer, det gør jo arbejdsprocessen noget lettere

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • karmamilli

      SÅ MEEEGA lidt:-). Glæder mig til at høre om det virker for jer!!! Giv ENDELIG lyd. Og TUSIND tak for at læse med! It Means EVERYTHING!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Virkelig VIRKELIG sejt C!! Du er verdens bedste mor

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • karmamilli

      KÆFT du er sød:-). Man gør jo sit bedste!!! Og så har jeg nogen FANTASTISK gode mor veninder som jeg SUUUGER viden fra!!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det skal prøves – må tage mig sammen asap!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • karmamilli

      JAAAAA og giv mig heads up når du er i gang! :-).

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eeiiiiii hvor smart! Glæder mig til at snylte på alle dine fede ideer når Carla blir en anelse større:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • karmamilli

      Det er så smart:-) Vi leger os pludseligt igennem dagen! Jeg HÅBER du vil snylte, det bedste du har lært:-)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg elsker, at I skriver kommentarer til mine indlæg! Så SKRIV SKRIV SKRIV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg er en tyv! -Undskyld!