Forelsket i en støvsuger

Pandelapper og trodsalder

I fire års alderen sker der det magiske at børns pandelapper vokser sammen. Det kan synes som en lille detalje, men det er en kæmpe ting. En magisk ting.

For det, at der nu er fri passage imellem begge hjernehalvdele åbner op for et hav af muligheder hos barnet.

Pludselig indtræffer der logisk forståelse, evnen til at acceptere et nej, og noget der minder om rationel tænkning.

Fire år er et magisk tal.

Trodsalderen kalder man den periode der ligger lige før fire. Nærmere bestemt to til fire. Fra barnet bliver bevidst og i den grad selvstændigt, til de rent faktisk kan håndtere de bevidste tanker, går der omtrent to år.

Og det kan føles som to ultra opslidende (og lange) år. To år fyldt med kampe om farvede kopper, og urimelige diskussioner under urimelig vilkår. Det kunne feks være at barnet er tørstig midt på motorvejen og man roligt svarer at man holder ind om 5 minutter, men at det svar på ingen måde at accepteret, for barnet er tørstigt. NU!

Eller disputser om hvorvidt sandaler en iskold og frostklar vintermorgen er en god ide.

Og ve den der kommer til at hælde mælk op i koppen, når barnet havde TÆNKT at det ville barnet selv. Jeg gyser blot ved tanken. Det to til fireårige barn fucker seriøst med ens hjerne og nerver.

Det er til tider de to hårdeste år man kan opleve. For det er KOMPLET umuligt at tale nogen form for fornuft med barnet. Jeg vil faktisk strække den så langt som at postulere at man selv bliver skør i processen.

Tågen letter…

Men ved fire år. Så letter tågen. Det er RET syret. Med vores søn (der idag er seks år, snart syv), skete det ret præcis da han var fire år og to måneder. Nærmest på klokkeslæt. Og med risiko for jinx, vil jeg vove den påstand at vi er der nu med Anna. I en alder af fire år og tre uger. Tidligere end forventet. Men det gør bestemt ingenting!!!

Den sammenvoksning imellem de pandelapper er særdeles velkommen!!!

Anna er som ved et trylleslag blevet mere rolig, har færre udbrud, man kan tale fornuft med hende, og hun kan huske ting!

Det er så evigt fedt! Jeg elsker fire år!

Er man interesseret i børns hjerner har jeg iøvrigt to bøger jeg varmt kan anbefale. ‘Hallo er der hul igennem?” Og “Hjernesmarte børn”. 

Og hvis man har lyst til at læse 3 år tilbage i tiden om mine tanker på trodsalderen sidste gang vi var i den. Så kan det gøres lige her.

 

Følg endelig mit daglige, helt almindelige liv, på... Instagram -hvor jeg laver en kongestory (sku du spørge fra nogen) ... Facebook ... Bloglovin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg elsker, at I skriver kommentarer til mine indlæg! Så SKRIV SKRIV SKRIV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Forelsket i en støvsuger