Hvor svært kan det være... noget om en fondant kage og en hård fødsel

Og så tog jeg pædagog stemmen på…

mother-3

Jeg var nanosekunder fra at købe et `anger management kursus´. Jeg ved ikke om min lunte er kortere end normalt? Om ungerne prøver flere grænser end normalt? Om det er flytningen? Kaoset? Om jeg har PMS (latterlige komplet random cyklus)? Eller hvad faen der stikker mig.

Men jeg hæver stemmen. Nej jeg RÅBER meget mere end jeg plejer. Af frustration. Af magtesløshed. Når børnene IGEN smutter grinene væk imellem mine hænder som en slimet ål, og hører SIP NADA af mine ordrer.

Jeg bliver SINDDSYG! Når jeg for 48. gang beder dem om at komme til aftensmadenIsær. Eller eller eller når man har bedt dem om at ryde legoklodserne på stuegulvet væk, for at ingen skal snuble eller træde på dem. OG DE SÅ TRÆDER PÅ DEM OG BLIVER ULYKKELIGE!

DET VAR JO DET JEG SAGDE!!!

De er kun børn. De er kun børn. De er kun børn. (Messer min indre stemme)

Men det vil min reptilhjerne skide højt og helligt på. Den orker ikke flere kampe.

Og så tog jeg min pædagog stemme på. Den myndige stemme. Stemmen der ikke er sur, eller glad.

Den er BESTEMT!

Jeg fandt ud af at jeg havde den, da vi i lørdags havde 20 børn til børnefødselsdag, og jeg på forhånd havde læst at det gælder om at sætte sig i respekt fra start af.

Ikke være sur. Bare bestemt fortælle: Det hér er planen! “Er man tørstig finder man den store cowboy! Og vi starter med pakkeleg. BASTA!”

Ingen slinger i valsen. Eller stemmen. Og alle 20 børn sad med åben mund og polypper i den fineste rundkreds, i den tomme stue på trægulvet.

Og så slog det mig. Er jeg for blød og mor agtig når det er mine børn? Givetvis!

Så imorges, da jeg IGEN var ved at gå fra forstanden og blive den mor jeg ikke vil være, tændte jeg for pædagogstemmen (hvis navn selvfølgelig skal forstås på den allerkærligste måde). Var ellers tæt på en eksplosion (og vi manglede stadig både tandbørstning, en enkelt trøje, en håropsætning, en fødselsdagssang for marsvinet Holger, sko og jakke og ud af døren).

Med andre ord. En lille times tid omregnet i gøremål.

Men så kom stemmen. Pædagogstemmen.

“SÅ BØRN! Nu skal vi børste tænder, og bagefter skal I have sko og jakker på!” BASTA!

Inde i mit hoved havde jeg besluttet mig for at der INGEN anden option var. Og at det var nu det skulle ske. Det virkede. Jeg må have udstrålet et eller andet myndigt. Uden palaver (bortset fra Anna der lige skulle afprøve om hun kunne smutte), gik de på badeværelset og børstede tænder.

Om jeg fatter det!? Jeg må bruge den stemme noget oftere.

Og har I andre tricks til Anger Management!?!?!

Eller hvad gør I? Når børn ikke hører efter?

Hav en dejlig dag!

 

Følg endelig mit daglige, helt almindelige liv, på... Instagram -hvor jeg laver en kongestory (sku du spørge fra nogen) ... Facebook ... Bloglovin

   

12 kommentarer

  • Lisbeth

    Jeg har ingen opløftende ord. Herhjemme har vi en 3,5 års dreng, der tester alle grænser og er blevet den uartige dreng, jeg havde svoret at jeg aldrig skulle have. Men med 2 flytninger (fra hus, til mormor og morfar og til nyt hus), blive storebror og starte i børnehave indenfor et år, så skulle hans verden falde nu her. Eksemplerne er uendelige i dårlig opførsel de sidste 4 mdr 🙈🙈 Nu har vi 4 regler, som begynder at hjælpe: timeout med ur i 3 min og snakke om hvorfor bagefter, ingen (som INGEN) hævet stemme – det virker helt modsat på ham og som ovenstående “jeg har brug for” i stedet for “du” og meget korte beskeder og informationer.

    Men sender ellers bare god mor-karma 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Havning

      VI ER HELT SAMME STED!!! FULDSTÆNDIG!!!! Jeg sender ligeså meget god mor karma i din retning!!! Vi skal nok klare den!
      Og tak for at læse med:-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lotte

    Årh, jeg eksploderer på et eller andet tidspunkt, desværre. Når sønnike på 2 igen ligger og, ja, griner af mig, når vi har gået en halv time i barnevognen og han stadig nægter at sove. Så må jeg indrømme jeg eksploderer.
    Men for det meste har jeg tålmodighed i metermål.
    Når der ikke er mere metermål, tager T og jeg en snak om, hvordan vi kan rette op, så vi undgår situation(erne) en anden gang; det betyder bestemt at vise hvad vi vil, ikke give efter og alt det der. Så virker det i en periode igen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Havning

      Jeg er glad for ingen havde fortalt mig hvor hårdt det er for psyken at få børn! HOLY MOLY!!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Har ikke noget godt råd, men jeg fandt ud af at der er gået MERE end 25% af Augustus barndom 😱Så bare hold ud 😉 Og så husk at tage ud og hyggesnakke med mig 😘😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Havning

      ARGH!!!! Sådan må du ikke sige! Du har ret! Milde moses tiden er løbet fra mig! ps tak for i tirsdags:-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Birgitte

    Herhjemme holder jeg mig til devisen – hold altid fast og giv aldrig efter når han plager – så giver jeg af og til efter anyways men han ved at det er kun hvis ikke han plager og så skal der selvfølgelig være plads til skov og leg og spise foran tv et – bare man selv sætter retningen. Og så mister vi vist alle tålmodigheden af og til men prøver kun at råbe når han er til fare for sig selv. Og tak for altid at få smilet frem med dine indlæg

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Havning

      Og tak for din kommentar. Jeg prøver virkelig os kun at hidse mig op når der er fare på færde. Men puHA det har været en hård periode ved os… TAK for at læse med.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Altså – jeg ER pædagog og jeg synes alligevel det kan være svært at finde den stemme frem herhjemme – hvor vi i øvrigt er trådt ind i “snart-3-år-selvstændigheds-fasen” er du VIMMER jeg kan miste tålmodigheden… og tålmodighed er det eneste der virker – så det passer jo fint 🙈

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Havning

      Åh jeg måtte grine lidt af din kommentar. For sarkasmen og det lidt sjove i det der bare egentligt ikke ersport sjovt (når det står på). Al god karma herfra! De bliver større ungerne. Det gør de.

      Og jeg håber inderligt at det bliver nemmere (hvis ikke det gør?) så sig det ikke til mig.

      Tak for at du stadig læser med:-).

      KLEM FRA MIG!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Perfen

    Prøv at liste op for de kære,poder, hvad der skal ske “om lidt” og øv dig i at sætmingerne altid begynder med ” jeg” og ikke ” du”…( jeg vil hvemdu tager trøjen på nu…jeg vil have du spiser færdig nu…)
    Når børn ved hvad de skal vil de oftest virkelig germe samarbejde, så,vær tydelig
    !! – om det kræver pædagog-stemme ved jeg ikke, men hvis det virker så er det den du bruger…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Havning

      TAK FOR FIF! Jeg har brugt det siden jeg læste det i går. Og øver mig på det fremadrettet. TAK!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg elsker, at I skriver kommentarer til mine indlæg! Så SKRIV SKRIV SKRIV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvor svært kan det være... noget om en fondant kage og en hård fødsel