Tanker fra et S-tog

Når livet er en boullionterning (og trænger til en drink)

f128e2e6-c58d-4613-9518-af77397bdcf8Vi har indført en ny regel herhjemme.

Fredagssamsovning. Hedder den. Det betyder at om fredagen må begge børn blive puttet i voksensengen og sove der hele natten. Den store vil helst ligge på en madras på gulvet. Den bette, helst ovenpå én. 

Tidligere foregik det om søndagen, men der er nu noget hyggeligt ved at vi alle fire vågner op sammen, og kan råhygge det første af lørdag morgen i sengen. Vi kickstartede det igår. Jeg faldt i søvn under putning kl 20.30 og kom aldrig rigtig retur. Kender I det? Skønt en masse intentioner om at se x-Factor og have voksentid.

Når livet er en boullionterning.

Jeg har haft nogle crazy 14 dage. Som min søde veninde, Anne, sagde i tlf igår morges, nogle tidspunkter i livet er bare lidt som en boullionterning. Uden vand. Mine 14 dage har været en kraftig grøntsagsboullion.

Men der kommer mere ro på nu. Og det bliver dejligt!

I nat sov jeg 12 timer. I streg. Man skulle tro det var nok. Det var det ikke. Så efter morgenmaden kl 10, lagde ungerne og jeg os retur i sengen og satte en tegnefilm på. Og jeg nappede yderligere to timer.

Idag har været helt nede i gear (som man nu kan være nede i gear når man er mig og har to små børn).

Vi har sat nye lamper over spisebordet og vasket 5 maskiner tøj. Det havde lissom hobet sig op. Så meget at vi nærmest ikke kunne komme igennem bryggerset. Det hjalp heller ikke at både vaskemaskine og opvaskemaskine valgte midlertidigt at stå af midt i ugen. Men så er det heldigt at vi ikke har børn hvoraf den ene lige har smidt bleen om dagen, og den anden om natten. You do the math🙈.

Sen eftermiddag gik vi en dejlig lang tur i Hareskoven (jeg elsker virkelig den skov). Om lidt skal ungerne puttes og jeg tror jeg skal løbe en tur. Ser I, jeg har jo fået tilmeldt mig et nyt løb.

COPENHAGEN HALVMARATHON til september. Og den skal fanme nailes!

Håber I har det noget så dejligt ude bag skærmene, og jeg beklager min manglende underholdning her på kanalen. Jeg håber jeg snarest får tid til mere skriveri.

Er igang med indlægget om hormonspiralen, som I efterspurgte hér. Så lidt sker der👏.

 

Følg endelig mit daglige, helt almindelige liv, på... Instagram -hvor jeg laver en kongestory (sku du spørge fra nogen) ... Facebook ... Bloglovin

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg elsker, at I skriver kommentarer til mine indlæg! Så SKRIV SKRIV SKRIV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tanker fra et S-tog