Nem og frisk spinatsalat med ovnbagte tomater og aubergine

Min fødsel…. skrevet af min mor!

mig

Det er min fødselsdag idag! 35 år bliver jeg! FEMOGTREDIVE! Og jeg har det herligt med det. Jeg har faktisk aldrig haft det stramt med min alder. Men tænker at det tidsnok kan komme. Indtil da. Knuselsker jeg hvert et sekund. I år blev jeg inspireret til at få min mor til at lave dagens indlæg. Jeg spurgte hende slet og ret, om hun havde lyst til at skrive sin (eller altså min) fødselsberetning ned….

Ja sådan en opfordring kan man jo ikke sige nej til. Kan stadig huske, hvor meget det egentlig fyldte i ens liv – det at have fået et barn. Man ELSKEDE simpelthen at tale om sin fødsel – ingen detaljer blev overset – og man ELSKEDE det vidunder man havde sat i verden. Så nu må jeg se, hvor meget jeg kan huske – det er jo trods alt 35 år siden.

Aftenen før var jeg henad aftensmadtid begyndt at få lidt veer. Åh, du kunne nu nok vente lidt endnu, det var en lille uge før termin, og al den ihærdighed jeg havde lagt for dagen inden jul, med at feje masser af sne, havde ikke hjulpet meget på din ankomst. Det havde jo været rart, at du kom ud før jul. Men nu i det mindste da helst før årsskiftet. I kender vel begrebet ’fattig-firserne’! Og det var lige det det var. Det var bare om at få børnepenge med for december kvartal. Nå, men du vidste tilsyneladende, at vinteren var streng – og man ved hvad man har – det er dejligt lunt i mors mave.

Men tilbage til dagen før …….. Din far lavede pastaret – grønne båndspagetti med kødsovs. Jeg spiste med god appetit og husker, at du som barn elskede at høre historien igen og igen, om hvordan du fik grønne spaghettier ned på din numse og, at det helt sikkert var det, udsigten til den gode mad, der fik lokket dig ud.  Ja, de grønne bånd husker jeg ganske tydeligt, for de kom retur ganske intakt blot et par timer efter, da jeg var gået i fødsel.

Fødslen gik fint, og jeg havde jo sådan set prøvet det før, så jeg vidste, at det gjorde sindsygt ondt. Du blev poppet på et par timer på Rigshospitalets fødegang B ved professor Oshler og med min egen jordmor Gitte Garbers. Hun var gift med én af mine meget gode venner på studiet, og sjovt nok, havde jeg den fornøjelse, at hun var med til alle mine tre fødsler. Du var en stor og bredskuldret pige, som ikke helt ville give slip på den varme bolig. Hovedet kom fint ud, men dine brede skuldre syntes ikke at kunne passere. Man så blot dit hoved, der blev mere og mere blåt. Shit her har man døjet så meget, og hvis dén nu ikke kom helskindet ud så spildt arbejde! Hm, hvad så? Den friske jordmor greb ind om dine skuldre og tvistede dig ud – sådan. Og din mor holdt til mosten.

Kl. 1:50 – tirsdag d. 29. december 1981, kom min lille guldklump til verden. Lille og lille var du nu ikke, her i huset gør vi tingene grundigt – guldklumpen vejede 4200 gr og var 52 cm lang. Dengangvidste man jo ikke på forhånd om det nu blev en pige eller en dreng før dagen oprandt. Så det var mega spændende – var dén nu med eller uden tap? Og stor var glæden – det var da heldigvis dig.

Jeg havde tabt en hel del blod under fødslen, og da det var de stor HIV dage, hvor man havde problemer med scanning af donorblod, fravalgte jeg at få blodtransfusion. Det tænkte man ikke så meget på, da jeg fødte din storebror. Nå, men blodprocenten skulle jo op – hvad gør man? Den nybagte mor fik rødvin ind på stuen. Og så kom blodprocenten lige så stille op. Det var i øvrigt meget normalt, at man dengang også gav rødvin i barselsgave. Og det var også meget normalt, at man blev på hospitalet i nogle dage. Jeg nød Københavns festfyrværkeri fra min seng Nytårs aften, med champagne i glasset. Og da din far, som var på besøg, skulle køre og jeg INTET vin havde fået under graviditeten, nød jeg at flasken blev stående på mit natbord. Og du – du kunne jo blot blive passet af personalet mellem dine spisetider. Ja det var tider.

Du og jeg kom hjem til vores dukkehus i Hellerup d. 2. januar.

KH og stort tillykke med dagen min skat,

Mor

Fotoet der hang på min plads i børnehavegarderoben

Fotoet der hang på min plads i børnehavegarderoben

 

 

Følg endelig mit daglige, helt almindelige liv, på... Instagram -hvor jeg laver en kongestory (sku du spørge fra nogen) ... Facebook ... Bloglovin

   

2 kommentarer

  • Åh en dejlig beretning din mor har skrevet :-)Tænk engang hvor tiderne har ændret sig… KÆMPE STORT TILLYKKE med dagen – håber du nyder den med sådan rigtig skønne mennesker, og bliver fejret igennem! KH T

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Havning

      TAK!!! Nød også selv at læse den:-). Nu har jeg spurgt min far, om han også vil give et bud:-)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg elsker, at I skriver kommentarer til mine indlæg! Så SKRIV SKRIV SKRIV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nem og frisk spinatsalat med ovnbagte tomater og aubergine