Kender vi hinanden? Lidt om Rejeost, Birthe Kjær og vandet der går i Netto...

Min 2-årige siger nej…-TIL ALT! Men WAUW en simpel løsning

WP_20150203_003
Kan dit barn kun sige nej? Og minder de dagligt mere og mere om Terkels far, ham fra kniben altså? Åh så ved jeg PRÆCIS hvordan du har det!

August, siger så meget nej, at han selv indrømmer at han kun siger nej! Det er dældulme op ad bakke at komme nogen vegne så og vi taler altså morgen/middag OG aften!!! Lad mig komme med et eksempel fra vores hverdag.

Mig: “August, kom, vi skal i vuggestue”
August: “NEJ, jeg skal IKKE i vuddedue!”
Mig: “Jow, kom skat du skal i vuggestue hver dag, ligesom i går og i morgen og…”
-gentag ovenstående 10 gange og indsæt så denne sætning
Mig (der i lettere desperation forsøger at aflede opmærksom med en god blanding lok): “Eiii SE skat, der holder en lastbil ude på vejen, lad os SKYNDE os ud og se om vi kan nå at køre efter den. Og hvem mon du tror er kommet nede i vuggestuen? Måske nogen der vil lege sørøver med dig på skibet? KOM VI SKYNDER OS” (og her er mor, altså mig, den KLART mest begejstrede for idéen.)
August (der nu helt sikkert tænker, hvis du selv synes den lastbil er så sindsvagt spændende, og så gerne vil lege sørøver med Dagmar, så synes jeg bare du skal se at komme af sted, MOR!): “NEJ, jeg skal IKKE i vuddedue!”

Vi spoler nu tiden frem, August er kommet i Vuddedue og skal nu hjem igen! Det fede ved denne del af historien, er at vi kender den, simpelt nok sætter vi ovenstående på repeat, bytter sørøverskib ud med Ramasjang (mega upædagogisk) og vuddedue ud med hjem og kører båndet IGEN!

Oh dear, forTÆL mig at jeg ikke er den eneste der kan nikke genkendende til ovenstående!?!?

Men så skete det! Som sendt fra himlen, LØSNINGEN! Og så midt i en dialog om alt muligt andet til en fødselsforberedelse på Mindful Moving!? Min hjerne får (stærkt hjulpet på vej af de andre deltagere) kalkuleret sig frem til at det jo ikke kun handler om at få den lille mand i Vuddedue og hjem igen! Det er jo fucking HVER gang vi går fra at lave én ting til en anden! Vi taler altså konflikter ved ALLE overgange!!! Hvilket jo i virkeligheden burde gøre situationen endnu mere uudholdelig! Men faktum var bare at som i enhver anden problemstilling, hjælper det gevaldigt på løsningen hvis man først og fremmest kender problemet! Og BUM der var dét! Problemet altså! Den lille knægt brød sig ikke om at lave noget nyt når han allerede lavede noget spændende!

Svaret, tænker I så! Hvad skal vi gøre for at komme hurtigere ud ad døren og undgå konflikterne!?!?!

I virkeligheden er det såre simpelt: FORBEREDELSE, FORBEREDELSE, FORBEREDELSE!

For at sætte tingene i perspektiv, så forestil jer nu følgende scenarie: Kl 16.00 sidder du mit i et vigtigt møde med chefen. Kæresten vælter ind ad døren og siger “Kom, så skal vi hjem, tag din flyverdragt på, husk støvler og det er koldt så husk også huen. NU!” ARH skat, det havde nu været rart om du lige havde sms´et in advance, så jeg kunne have forberedt mig bare en smule. Og forestil jer så en HEL DAG på dén måde!

Herhjemme har vi derfor nu indført det-næste-vi-skal reglen! Eks.: Når tegnefilmen er slut, skal vi spise aftensmad. Så får August et forspring og kan så småt indstille sig på skiftet.

OG DET VIRKER!!!! Halleluja!!! OK, to be honest. Nej-hatten findes stadig, men nu kan vi komme ud ad døren på 1-2 nej´er i modsætning til de tidligere 10!

PRØV det siger jeg bare:-) Og hvis I har spørgsmål til metoden, så SKRIV, RING, MAIL, gør noget. Jeg vil sindssygt gerne hjælpe jer ud af nej-hat tilværelsen. Ingen holder til den i længden! Og har I selv erfaringer med ovenstående så skriv dem ENDELIG i kommentar feltet så flere kan få glæde af det:-) TAAAAAK!!!

p.s. Vi arbejder på at indføre piktogrammer, når jeg har testet det af, skal jeg nok skrive lidt om det også. #staytuned

GOD DAG DERUDE!

KNUS C

Følg og få updates på Karmamilli.dk:
Facebook ? Klik her
Instagram – Klik hér
Bloglovin? ? Klik her

12 kommentarer

  • Line

    Vi har totalt samme problematik hjemme hed os. Min søn er 3 år. Det har stået på LÆNGE, alt for længe:(. Har og bruger også forberedlesesmetoden ALTID. Er meget tålmodig i børnehaven.. trods det, er NEJ hatten så kæmpe stor. Især over for hans far, han må hverken se så eller hjælpe Hector med noget overhovedet- det ligger noget af et stykke arbejde over på mig😣

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Havning

      Det kender jeg SÅ GODT! Åh det er hårdt, for begge forældre. Det ER bare hårdt i den alder, uanset hvordan man vender og drejer det:-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har forsøgt belønningssystem ift. toiletbesøg. Hver gang han tisser på toilettet får han et klistermærke. Ti klistermærker giver en filuris. Dem elsker han nemlig. Men lige nu er han stået lidt af på hele toilet-halløjet. Har overvejet om det er bedre af belønne med det samme, så belønningen falder med det samme og ikke først efter ti klistermærker ( de er altså ikke belønning nok i sig selv ifølge Sylvester)!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • karmamilli

      Vi giver en lille m&m efter toilet besøg. Det virker sådan ok, men er heller ikke gået i gang med helt blefri cirkus endnu. Tilgengæld tilbyder han mig chokolade når jeg har været på toilettet:-). “FLOT MOR” :-). “Tak skat”:-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • så god pointe som også har virket herhjemme. Til gengæld er det slut med bare at leve i nuet, men det må de så lære når de bliver ældre

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • karmamilli

      Hahaha, du har så ret. Vi må bare tænke på at Rom ikke blev bygget på én dag:-) Ha en skøn skøn aften uden konflikter:-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kender det og været der indtil det gik op for mig med at forberede og ikke give mange forklaringer men korte beskeder OG min kære kusine det forsætter endnu.
    Drenge SKAL have korte beskeder og en af gangen – de kan ikke rumme flere ..
    Just so You Are prepared 🙂
    Knus Thina

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • karmamilli

      Ja lige præcis, god pointe med drengene dér. Er faktisk i gang med en anden teori bog som handler om hjernen. Den LOVER jeg at komme med et par indlæg på senere. Men tusind tak for indsparket, og VIRKELIG dejligt du læser med:-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bruger også det med at forberede Rasmus…. Har også tænkt på det med piktogrammer – måske endda noget med belønning for at gøre ting. F.eks. Rydde op, sætte sin tallerken væk efter spisning, o.s.v. Spændt på at høre hvad du har i tankerne…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • karmamilli

      FEEEEDT!!! Jeg lover at vende tilbage både med tegninger, billeder og erfaringer. Lamineringsmaskine til formålet bliver bestilt her til aften:-). Piktogrammer er on their way:-) Belønningssystem har jeg lige fået input på i dag fra en anden læser…-gad vide om man sku høre om hun vil skrive sine erfaringer/metoder til mig. Jeg hører hende lige ad:-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Oh de kære små <3

    Noget jeg lærte med mine piger (som i dag er 10 & 13) – og som faktisk stadig virker – er, at starte (næsten) hver sætning med: Jeg vil gerne have, at du XYZ

    Børn vil rigtig gerne gøre deres forældre glade – og da jeg begyndte at blive explicit i hvad jeg forventede – gjorde det både pigernes og mit liv meget nemmere. Og WUPTI – at tage flyverdragt, tøj, sko whatever, blev til en leg – sammenlignet med situationen før 😉

    I dag er min ældste 13 år – og jeg kan så afsløre, at tesen om små-børn-små-problemer, er helt SAND 😉 Suuk <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • karmamilli

      Åh GUD sikke dejligt input Charlotte, det skal jeg så meget huske! Og faktisk nu du siger det, så kommer jeg i tanke om at Bastian er begyndt at sige sådan ofte. Jeg tror sq jeg følger trop! Det lader til det virker! Tak for den og ikke mindst for at du læser med:-)
      p.s. det vil vi se frem til!:-)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg elsker, at I skriver kommentarer til mine indlæg! Så SKRIV SKRIV SKRIV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kender vi hinanden? Lidt om Rejeost, Birthe Kjær og vandet der går i Netto...