Konkurrence: Vil du med i teateret og se en gyser?

Mavefornemmelser, en gyser, en julefrokost og Kon Mari

Det kribler i fingrene, og jeg har skrevet adskillige indlæg på mine mange løbeture. I hovedet. Jeg har sågar overvejet om der mon fandtes en gadget der kunne omsætte mine tanker til blogindlæg, UDEN at jeg behøvedes røre et tastatur? Det gør der sikkert, men til en penge helt almindelige danskere ikke har råd til.

Kl er 21.42 i skrivende stund.

Jeg sidder i sofaen i mit allerbedste hyggetøj. Bukserne er mine gamle dansebukser, som jeg vitterligt ikke ANER hvor mange år jeg har haft. Vi taler plus 10 (og nok mere), og man kan fisme ikke se det på dem (bilder jeg mig ind). Jeg har drukket en dåsecola, spist en banan, kværnet en halv pose riplede Sour Cream and Onion fra Rema (ikke de bedste, men de eneste vi havde) og tømt resterne af minislikposen fra Haribo (dét er tilgengæld det bedste).

Og det kribler i fingrene.

Jeg elsker at skrive. Jeg elsker ord. Jeg elsker at få luft for mine tanker. Ofte tænker jeg bedst imens jeg skriver. Jeg ved meget sjældent hvordan en sætning skal slutte, når jeg starter på den. Det kommer undervejs. Og pludseligt er den der. Jeg skriver også meget der aldrig bliver brugt. Ord er bare terapi for mig.

Jeg har ikke som sådan nytårsfortsætter. Andet end at jeg vil fortsætte som jeg altid har gjort, med at leve så meget i nuet som det er muligt. Vi ved jo for gud grød ikke om vi er imorgen. Og så ville det da være brandærgeligt, at udsætte ting, bare fordi.

Den anden dag mødte jeg et nyt menneske på min vej. Det gør jeg ofte (tænker jeg de fleste gør). Snakken faldt på det her Vasaløb jeg har tilmeldt mig om 43 dage. Vedkommende spurgte “hvilke overvejelser gjorde du dig inden du tilmeldte dig Vasa?”.

Mig: tænke tænke

Mig: “Ikke én. Ofte er der utroligt kort fra tanke til handling hos mig. Og det var casen hér.”

“…direkte bud med express til maven…”

For når min hjerne får en idé, sender den direkte bud med express til maven med besked om at mærke efter. Maven svarer resolut og snabbt enten: “det bliver et nej tak!” eller “JA FOR FAEN! GO HONEY, DET FØLES PISSE GODT!”.

Og så ryger ordren direkte op i venstre hjernehalvdel som så, i dette tilfælde, booker en billet til Vasa.

Og for at komme tilbage til opsummeringen af mit liv, så skal jeg ganske rigtigt løbe Vasa (for anden gang –læs om første hér), om 43 dage. Så derfor løber jeg pt. solen sort, og får altså indimellem de smukkeste turer (som på billedet til indlægget fra sidste weekend da jeg løb rundt om Bagsværd sø). Og jeg glæder mig. Jeg har gjort mig en masse tanker, og tænkt tilbage på det første Vasaløb. Men måske jeg skal gemme dem til et selvstændigt indlæg?

For nu vil jeg bruge et par linier på at berette om de andre fine ting der sker i mit liv.

`SARAH´. En gyser!

I tirsdags var jeg inviteret i teateret af søde Mette Marie (som jeg kender fra min tid på 1-årig hh). Vi spiste først den lækreste teatermenu på Madklubben, og hoppede derefter over på Zangenbergs teater for at se `SARAH´. En gyser! Og jeg skreg. Yes I did (og det gjorde søde Stine (som jeg poser med på billedet nedenfor. Og som i øvrigt er ligeså sindssyg som mig, og derfor OGSÅ skal løbe Vasaløbet). Jeg var ellers sådan lidt “HA! Anders Glud, MIG narrer du ikke. Du kan umuligt fucke med min hjerne. Jeg VED det er teater. Og jeg lurer dig. Men det kunne han. Og det gjorde han. For han gjorde det bare PISSE godt. Og jeg vil have mere. Mere gys i teateret. Mere Anders Glud. Varm anbefaling herfra. Men man skal skynde sig. For de spiller kun en uge mere, og er par dage er allerede udsolgt. Tilgengæld kan man få billetter for 80 kr hvis man bruger dette link. Husk at bruge koden: `sarah0820´.

PULEFROKOST med The Dillerband!

Igår var jeg til den årlige dillerbande julefrokost (og JA! jeg var klædt ud som elg og nej jeg ved ikke hvorfor vi stadig hedder sådan, men det gør vi nu engang, og jeg aner ikke hvad vi ellers skulle kalde os). Men faktum er bare, at de her damer jo er gået hen og er blevet nogle af mine bedste veninder. Og jeg freaking ELSKER DET! Og dem. Uanset hvad min blog har givet mig. Så er de damer absolut øverst på den liste! TAK FOR JER! Af hjertet. Med jer, føler jeg mig fri, glad, set, hørt og bare pisse rolig! I er det bedste crew, både bande og prospects. Og jeg glæder mig for ÅNDSSVAGT meget til vores næste temafest, som jeg desværre endnu ikke kan fortælle hvad er. Men jeg VED det bliver godt. PISSE GODT! Ikk´ Miriam og Tina?

KON MARI

Udover det, brugte Bastian og jeg hele 1. januar på at rydde ud i bryggers og kontor. Som i seriØST rydde ud. Vi har smidt ud, givet videre, solgt og kategoriseret. Det føles ÅNDDSVAGT godt. Hele huset står for tur. For nu VIL vi kunne finde vores ting. Vi er blevet inspireret af en japaner der hedder Marie Kondo (måske jeg har nævnt hende før?). Min søde veninde Britt, anbefalede mig bogen `Magisk oprydning´ da vi stod overfor vores flytning forrige år, som jeg læste og tog til mig. Har i øvrigt lige set (her til aften) at Netflix nu har en serie af real afsnit hvor Marie hjælper familier med at rydde op. Har ikke set dem, så kan ikke sige noget om kvalitet. Men tjek det da ud.

Nu vil jeg hente en dåsecola mere. Trykke udgiv på dette indlæg. Og zappe lidt rundt på tv, inden jeg vil trisse ind i seng.

Tak fordi I læser med. Jeg håber af hjertet at jeg har tid til mere blogging i 2019.

Klem fra min sofa til jeres (hvor jeg VED I også sidder).

Christina

 

Følg endelig mit daglige, helt almindelige liv, på... Instagram -hvor jeg laver en kongestory (sku du spørge fra nogen) ... Facebook ... Bloglovin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg elsker, at I skriver kommentarer til mine indlæg! Så SKRIV SKRIV SKRIV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Konkurrence: Vil du med i teateret og se en gyser?