Anna Bandanas Blå bog

Lad os nu for helvede bare være os!

løvemor

Længe har dette indlæg ligget i kø i den del af min hjerne, der tager sig af vigtige blogindlæg. Ordene og formuleringer er snublet over hinanden. Følelser som vrede, glæde og frustration har fulgt i kølvandet. Nu må jeg ud med det!

For kan vi for helvede ikke bare lade hinanden være os. Lade os gøre som vi føler er bedst. Lade os være løveforældre, ravneforældre, curlingforældre, eller bare forældre. Fjerne sigtekornet og riflen med de dårlige skyts. Skyts der, er jeg udemærket klar over, ofte bliver skudt afsted med de bedste intentioner. Men lige så ofte gør inderligt ondt at blive ramt af.

For hvor ER det dog evindeligt ligegyldigt, om hele vores familie på 5 ligger klemt nede i samme dobbeltseng, og deler prutter. Om vi stiller vores patværk til rådighed i 10 år, eller aldrig. Om vi ser søvntræning som bedste løsning for vores børn (og parforhold), eller om vi holder os oppe den halve nat for at arvingerne kan sove i armene på os.

Det er så himmelråbende ligegyldigt. Jeg bliver ked helt ind i hjertet når skyttehullerne graves, panseret sættes op og der skydes på godt og ondt over forældreskabsfeltet.

For i bund og grund gør vi vel alle det, vi føler er det bedste for netop vores børn og vores familie. Vi er heldigvis alle forskellige, og hvor er det vidunderligt. For verden ville være så umanerligt kedelig og grå hvis vi alle var ens.

Lad diversiteten blomstre og lad os opfostre vores børn forskelligt. På den måde er vi samtidig med til at sikre artens overlevelse. For hvis talemåden `modsætninger mødes´ holder stik, så er det da det eneste rigtige at gøre. Sørge for at ingen er ens. Så vi igen kan parre os og have noget at skændes om, for at bevare gnisten og kærligheden.

Læg din riffel, tøm den for skyts, og omfavn at alle gør sit allerbedste. Lad din nabo samsove, din overbo få lange patter af amning og lad din kusine køre benhård søvntræning. Men lad for helvede være at blande dig.

Et opråb fra mig til alle jer på den anden side. Dette indlæg må I vældig gerne dele med de veninder og venner I har. Unge som gamle. Så bliver jeg glad helt ind i maven. Vi må stoppe den latterlige slåskamp og rose hinanden lidt i stedet.

High Fives og klask i måsen til alle jer pisse seje forældre derude! I gør det umanerligt godt! For I gør jeres bedste!

Klem MamaC

Og følg mig endelig på snappen (Christina – Karmamilli), jeg lover det bliver spas imorgen når jeg skal på tv😜.

 

11 kommentarer

  • Dagný

    Jeg er også enig i Majkens kommentar (og fit indlæg Christina!) Jeg står så ofte og vakler frem og tilbage i fht hvornår det er ok at blande sig, enten i situation eller efter, når man ser folk virkelig skælde sine børn ud. Går det slemt nok for sig så kan ord slå ligeså hårdt som en lussing hvis ikke hårdere og vi er nok alle sammen enig i at man SKAL blande sig hvis man ser folk slå sine børn. Men hvad med når de slår dem psykiskt og verbalt ???

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Havning

      Åh Dagny, tak for at tage dig tiden til så lang en kommentar. Og jeg er fuldstændig enig med jer begge. Der ER gange hvor man er i tvivl om man skal gribe ind. Jeg er ret glad for, at både du og Majken stiller spørgsmålstegn, jeg elsker en god debat. Og jeg tror faktisk jeg vil tage denne op og vende. Det er vældig interessant og altid yderst relevant. Tak for input.
      Når det er sagt, så gælder netop dette indlæg ikke at man skal holde sin bøtte hvis nogen slå deres børn. Pointen med dette var udelukkende at få mødre der føler de ved bedst i forhold til om man børn langtidsamme eller ej, til nogen gange bare at holde bøtte og tro på at andre ved bedst om lige præcis deres egne børn. God aften smukke D.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sådan ! Du har fået et kæmpe like fra mig af . Hvis man vil ud med sin mening, kan man jo lave en blog 😉 Men man skal i hvertfald ikke blande sig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Havning

      Haha nemlig. Eller finde en blogger der vil lægge platform til et gæste et af slagsen😀. Klem på dig, og tak for Like!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Majken

    Jeg er på en måde uenig, jeg synes tværtimod vi skal være bedre til at gribe ind. Ikke i de eksempler du nævner med langtidsamning og samsovning, det må folk helt selv vælge til og fra. Men hvor ville jeg ønske, at det var mere legitimt at sige noget der, hvor det er direkte uhensigtsmæssigt for barnet. Situationer, hvor de fysiske rammer måske er fuldstændig i orden, men det psykiske svigt er så stort, at barnet tydeligt reagerer på det, fx med voldelig adfærd overfor andre børn, som forældrene accepterer eller ignorerer. Der er ingen der, legitimt, kan gøre noget i de situationer, og det gør mig ked af det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Havning

      Nå for søren, ja hvis det er dét budskab du får ud af indlægget, så er jeg da også direkte og lodret uenig med mig selv. Selvfølgelig skal man ikke lade stå til, hvis det er direkte skadeligt for barnet. ALDRIG. Men jeg mener på ingen måde at samsovning vs ikk samsovning, etc. på nogen måde kan være skadeligt. Tilgengæld ser jeg RIGTIG mange kloge mødre blande sig i andres måde at gøre tingene (de i indlægget nævnte), hvor jeg ikke mener at man bør blande sig. Nogle gange er tale sølv, og tavshed guld. Ikke altid. I know. Men lige i de tilfælde jeg nævner, så er det iallefald min holdning. Og super tak for din kommentar og for at være så flittig en læser af min blog. Jeg er vild med det. Rigtig god solskinsdag. Klem C

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Majken

      Tolkningen af indlægget kommer nok an på hvad der fylder mest i ens hverdag, og for mig er det desværre situationer, hvor jeg ville ønske at man kunne sige noget uden at blive mødt med en “pas dig selv” attitude. Men ellers har du ret, mange ting kan gøres på mange rigtige måder, og det bør der være mere plads til 🙂 Men jeg synes også det er svært at finde ud af, hvornår det er ok at sige noget og samtidig ikke blive opfattet som de mødre du beskriver, og derfor savner jeg også lidt det modsatte. Og det var bare lige den følelse der ramte mig, da jeg læste indlægget 🙂 Også god dag til dig! Jeg læser gerne med igen og igen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hørt!! Hvor bruges der uendelig meget tid på at pege fingre af andre. Måske alle skulle gøre os alle den tjeneste at nøjes med at pege fingre af sig selv og feje for egen dør!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Havning

      TAK:-). Og jeg er jo helt enig. Fej foran egen dør. Og KUN egen dør. Hav en SKØN dag Tina og tusind tak for kommentar og for at læse med. Klem herfra.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mai

    Godt indlæg og så rigtigt! Gik i mødregruppe med en, der ville have mig til at bruge Godnat og sov godt-metoden, fordi jeg samsov med uroligt og meget søvnforstyrret barn. Aldrig i livet om jeg ville bruge den metode. Men jeg kunne da aldrig finde på at sige til hende, at hun ikke skulle. Ubehageligt når folk vil blande sig og ved bedst.
    Knus Mai

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Havning

      ÅH TUSIND TAK Mai. Arhmen altså, det er jo det jeg mener. Det er så dejligt at alle har en mening. Men de fleste forældre skal nok selv spørge om hjælp hvis de har brug for det. Indtil da, skal man jo bare lade være at blande sig. Det hjælper intet for nogen. Tusind tak for din kommentar og hav en fantastisk dag. Klem C

      Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg elsker, at I skriver kommentarer til mine indlæg! Så SKRIV SKRIV SKRIV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Anna Bandanas Blå bog