Kender du ensomhed?

Min veninde, partner in crime, fotograf, tidligere kollega, nu bloglega har lavet et indlæg. Det handler om ensomhed. Et tabu som vi nok alle, i et eller andet omfang, kan nikke genkendende til. Ensomheden kan have en milliard ansigter, sjældent kan man spotte dem i mængden. Men de er der.

Jeg har lige skrevet ovenstående og ved gennemlæsning sidder jeg med en klump i halsen og negative følelser. Det er hvad ordet ensomhed efterlader hos mig. Men er det nødvendigvis altid sådan? Hvorfor kan ensomhed ikke være vidunderligt, hyggeligt, rart, behageligt og grundlæggende bare godt?

Imens jeg skriver sidder jeg ved vores store hvide spisebord, jeg har musik i baggrunden (time after time fra Dirty Dancing), en drikke yoghurt ved min side og Anna sover udenfor i barnevognen. Jeg er alene. Helt alene. Og jeg KAMPNYDER! Jeg har det ganske enkelt vidunderligt i mit eget selskab. Jeg er vild med mine veninder, venner og familie. Men jeg er fanme os´ vild med mig selv.

Min veninde (og dobbeltnavnesøster -næsten), Jill Christina, har just udgivet det her indlæg hvor hun filosoferer lidt over begrebet og beder jer om en tjeneste. Hun står på vippen til at springe ud i et fotoprojekt om emnet og har brug for jeres input. Vil I hjælpe hende? Så stik snablen ned i hendes URL og giv jeres besyv med. Hvad betyder ensomhed for jer?

Klem MamaC