Jeg gjorde det! -En vild oplevelse for livet!!!

Kan I lide min nye header og `hej´

karmamilli_header

Sjovt, ikk´? I to dage har jeg ikke været på nogle af de sociale medier, jeg har ikke engang tjekket min blog. Det føles mærkeligt, og sært, men os rigtigt. Familien har haft brug for mig. Og jeg har haft brug for dem. Jeg savnede dem på mit eventyr. Og de savnede mig.

Så al min fokus har været indadtil, og kun det. 

Men nu savner jeg jer. Jeg savner at skrive. Man siger at søvn avler søvn, sex avler sexlyst, og skrivning avler i dén grad skrivning. Iallefald hos mig. Når jeg sådan har været fraværende fra Karmamilli, skal jeg altid lige arbejde mig tilbage igen. Hvilket er det jeg gør nu.

Jeg har drukket 2 glas rødvin (henter snart det 3.). Jeg har spist fredagsslik med ungerne og Bastian. Og nu sidder jeg under mit hvide uldtæppe over benene, lige ved siden af den fremragende dekoration Anna har lavet i sofaen. Med tandpasta. Udemærket blegemiddel skulle jeg hilse og sige #annaforhelvededinbulderbasse.

På mit skød ligger en (engang) grå Hay pude med gul knap. Og ovenpå den. Ligger min Surface. Klar til at give jer en update.

Såååå hvad er nyt…?

  • Vi har afleveret vores gamle bil. Og er p.t. billøse
  • Vi har fået bud på huset (YAYARGH!) (den meget velkendte blanding af YAY og AAARGH FUCK!)
  • Jeg har fået ny header (kan I lide den?)
  • Vaskemaskinen kører pt. på 4. vask idag (når Bastian er alene med kiddos, ligger det åbenbart langt nede på to do listen?!?)
  • I en alder af 35 år har jeg fundet ud af at jeg ikke kan lide Mælkesnitter… (nej, heller ikke når de er frosne)
  • Tilgengæld havde jeg glemt hvor godt rødvin er for mit helbred

Der skal nok komme mere fra mig. Men i al fairness, så har den bette familie RIMELIG meget at se til for tiden… Så har jeg ikke sagt for meget. Men jeg er i live. Og befinder mig ikke på en palmeø (desværre), derimod i regnfulde Brønshøj…

Håber I har det skønt derude.

Klem herfra.

 

Følg endelig mit daglige, helt almindelige liv, på... Instagram -hvor jeg laver en kongestory (sku du spørge fra nogen) ... Facebook ... Bloglovin

2 kommentarer

Jeg elsker, at I skriver kommentarer til mine indlæg! Så SKRIV SKRIV SKRIV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg gjorde det! -En vild oplevelse for livet!!!