Kære dagbog #3 (MAN FLU og gigantiske kanelsnegle)

Kære Loui….

7f67636b-34f9-44cc-8ee4-7371bc7e95aa

Dette er til dig!

I dag er det din fødselsdag. Jeg havde egentligt tænkt jeg ville give dig en brødrister, mest fordi den er livsfarlig den I har. Men jeg har også (meget længe) tænkt at jeg ville dedikere et indlæg til skøre, søde, sjove og helt igennem fantastiske dig.

Normalt spørger jeg om lov, inden jeg skriver om nogen. Det har jeg ikke gjort i dag. Så Loui? Jeg håber virkelig det er okay.

For kloge, seje Louise (jeg ved du syns det er mærkeligt når jeg kalder dig det).

Jeg ser op til dig! Du er fanme den klippe jeg har brug for i mit liv. Du er der altid for mig, uanset hvor jeg befinder mig. Og til trods for at jeg har været igennem en temmelig tough periode, og vi sammen havde lagt en hånd på startup kogepladen oveni, så det til tider så ret så shaky ud. Bevarede du din ro og sagde til mig.

“Chris! Uanset hvad! Så støtter jeg dig!”

Og det gør du sgu! Det har jeg nu mærket for alvor.

Du er så allerhelvedes sej. Du er viljestærk, du er enormt detalje orienteret, selv når jeg synes at nu må det være godt nok, så har du altid noget du lige vil gøre bedre. Og det gør bare at hvad end du sætter dig for, så bliver det godt. Sådan RIGTIG godt!

Og så er du rummelig. Ikke bare sådan lidt rummelig. Eller normal rummelig. Du er sådan ægte rummelig! I dine øjne er der altid en årsag til at folk gør som de gør, og der er altid plads til at man kan gøre som man nu engang gør. Der er ikke rigtig eller forkert. Og det lærer du mig hver eneste dag.

Du er en fantastisk mor, det har jeg set. Til tider truer mine børn med at flytte hjemmefra. Og når de gør det, så er det med ordene: “Jeg flytter hjem til Loui!”. Større kærlighedserklæring finder man ikke. De elsker dig sgu ligeså højt som jeg!

Jeg er så himmelhenrykt over at du vil være min partner in crime. Jeg ved at vi kan skabe noget stort! Det ved jeg bare. Helt ind i min mave og knoglemarv. Og hver eneste dag er jeg stolt over at du har valgt at være min veninde.

Vi har kendt hinanden i over ti år. Og det seneste år, har du lært mig bedre at kende end nogen anden. Sågar mig selv. Vi er kommet helt ekstremt tæt på hinanden. Så når du (som du lige har været) tager en uge på skiferie, så føler jeg at jeg mangler noget.

Jeg mangler min bedste ven.

For Loui for faen! Du er en keeper!

KÆMPE KÆMPE STORT TILLYKKE MED DIN DAG!

Fra mig til dig. Lige fra hjertet.

Kys C

p.s. Der står en gave ude foran din hoveddør. Jeg siger ikke det er en brødrister. Men det siger jeg.

ps til de der ikke kender Loui, så er det hende jeg har det her med.

 

Følg endelig mit daglige, helt almindelige liv, på... Instagram -hvor jeg laver en kongestory (sku du spørge fra nogen) ... Facebook ... Bloglovin

8 kommentarer

Jeg elsker, at I skriver kommentarer til mine indlæg! Så SKRIV SKRIV SKRIV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kære dagbog #3 (MAN FLU og gigantiske kanelsnegle)