Vejedag

Kæft det var dumt!

a07bf759-b9f6-498d-9889-304a1afb44f8

‘Vil I med i biografen unger?’

I kor…..

’JAAAA!’

Og så pakkede jeg to spændte børn i bilen, fyrede op for Disney musikken, rullede vinduerne ned, og skrålede hele vejen fra Hareskoven til Fields.

Humøret kunne nærmest ikke komme mere i top!

Velankommet i P-kælderen, lukkede jeg to meget glade børn ud, der fablede om popcorn, slik, og sodavand.

Jeg tjekkede kort tlf, inden vi låste bilen. Der lå en SMS fra min mor:

“Hvornår kommer du?”

Alt blod forlod mit hoved.

Havde jeg en aftale med min mor?!?

En kort SMS korrespondance, et opkald og omtrent 30 sekunder senere, gik virkeligheden op for mig.

Det var torsdag. Og det der så fint stod i min kalender planlagt til lørdag. Var ikke lørdag. Men TORSDAG!!!

FUCK!

Klokken var 10.20. Jeg stod i Fields med to spændte (og endnu intetanende) vældig glade børn. Klokken 9.30 SKULLE jeg have været på Skovshoved Hotel til familie seminar om vores familievirksomhed Mogens Koch. Og for det ikke skulle være løgn. Havde min kusines dejlige datter Anna konfirmation. OGSÅ torsdag, og altså ikke lørdag…. som min møgkælling af en kalender påstod.

FUCK! Med FUCK på!

Jeg lagde på med min mor.

Temmelig slukøret og med en lyst der kunne ligge på en 25øre til at fortælle mine børn, at de skulle hjem igen. Ingen bif. Ingen slik. Ingen sodavand. Og det værste af det hele var næsten at ugen for inden, havde vi også lovet en biftur som gik i vasken. Der nåede vi trods alt ikke ud af døren.

FUCK! FUCK FUCK FUCK!

Jeg vendte mig om imod mine børn og lagde mig fladt ned. Og undskyldte det bedste jeg havde lært. Og lovede (omend de havde svært ved at tro på mig -FORSTÅELIGT), at vi ville tage i biografen fredag morgen, som det allerførste. Overhovedet!

Av den sved!

Men de tog det pænt. MEGET pænt! Og så kørte vi hjem igen. Knap så kække som på udturen.

Jeg kom kun 1,5 time for sent til Mogens Koch Seminar, men jeg kom.

Næste kalender gymnastik kom da seminar sluttede kl 17, og konfirmation startede kl 16. Så med en time i underskud, hentede jeg (næsten) omklædte børn og mand. Rengjorde et tidligere hvidt spisebord, fint malet med hvad der engang var frosne blåbær, nu mere blåbær smat. Fik lavet en lynomklædning. Lod håret være hår. Og lagde make up i bilen til Nørrebro.

Vi nåede det, og trådte ind ad døren i samme sekund som min kusine afsluttede sin velkomsttale. Hvor alle siddende gæster nu ved hvem vi er.

Oh Well! Det var en dejlig og super hyggeligt konfirmation.

Og vi kom i biografen dagen efter. Kl. 10.00 i fields. Vi skulle se Coco.

Jeg nåede lige præcis 10 min da Banana proklamerede at den var farlig og hun ville hjem. Såååå vi gik ud igen. Banana og jeg. Og shoppede i h&m og Normal i halvanden time. Den store og Bastian var tilgengæld ellevilde med filmen. Jeg må se den en anden gang.

Nårh ja! Og så havde jeg vejedag imorges. Hvordan det går med det? Hahaha! Camilla har været mega sej. Hun havde tabt 1,2 kg. Mig? Jeg havde taget 1 kg på, og lå nu på 67,5kg. For helvede! Nå op på hesten igen. Vi napper en uge mere med denne udfordring. Nogle af jer der er med? I kan læse om den hér.

 

Følg endelig mit daglige, helt almindelige liv, på... Instagram -hvor jeg laver en kongestory (sku du spørge fra nogen) ... Facebook ... Bloglovin

4 kommentarer

  • Kusine Caroline

    Vi var SÅÅÅÅÅ glade for I kom til store Annas store dag ❤️ Og så vidt jeg husker fik lille-store Anna da indhentet noget af det der slik og is hun ikke fik på bilturen 😂❤️😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne Havning

    Åh man seeeeeer det for sig – det var så godt du kom søde datter. Good vibration and ideas :-). Og godt så du da ud, da du kom til store Annas konfirmation. Sikke en fest for den unge dame – juhuuuuuuu. Knus fra Mor

    Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg elsker, at I skriver kommentarer til mine indlæg! Så SKRIV SKRIV SKRIV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vejedag