Fitness i generationer, infirmariet, og date!

Jeg har været på date!

migdate

Kl er 16hundrede. Jeg sætter mig ud i Octaviaen (lets face it, omend det er en fremagende bil, lyder det lidt federe end SKODA). Jeg bruger, slag på tasken, 10 min. på at ta´ det helt rigtige selfie til aftenens Instagram føljeton…

selfie 9

 

Kursen er sat. København C it is. Burde jeg ha´ taget cyklen? Muligvis. Men den er i stykker… (lad os bare sige det). Ej det er den faktisk. Jeg finder verdens dyreste p-hus under Tivoli, smider kareten og tanker op på Baresso. OM? Jeg begriber hvordan de laver de palmer. Eller hjerter?? Har sågar set nogen lave en hund. Eller var det en bamse!?

WP_20160217_17_09_28_Pro

På vej over landets mest betrådte fodgængerfelt. I ved, dét for foden af Industriens hus (den høje bygning med alle reklamerne) og over til byggeRådhuspladsen. Følger jeg efter en flok Italienere. Jeg har sat alle mine guldmønter på at de skal hen til HC Andersen statuen og jeg sku´ med. Om sommeren er det umuligt at få et billede uden min. 4 Asiater kravlende rundt på manden. Om vinteren? Er der ikke et øje. Så det var mit svine held at de 7 Italienere var lige dér, lige igår. Nogen sku´ jo knipse mit moment. Jeg har altid drømt om at komme op på låret af ham (Ikke på den frække måde. TSK. Mere så´n historielæsning-som-da-mor-var-barn-måden). At hans lår var tykkere end en 400 år gammel træstamme og glattere en indersiden af en moden avocado, havde jeg ikke forestillet mig. Tilgengæld fattede Italienerne nada af min humor og jeg var derved den ENESTE der havde latterkramper under nedenstående seance og jagt på det perfekte shoot.

hc selfie

Næste mål var at finde noget mad. Jeg havde ustyrligt lyst til Sushi, mest fordi det får jeg aldrig hjemme (LØGN). Men jeg kunne ikke finde noget i nærheden. Og når man er på date med mig, må man ikke bruge google eller bing eller nogen andre søgemaskiner. Man må tilgengæld godt spørge strangers. Jeg endte derfor på en hyggelig lille perle på Kompagnistræde (tror jeg?). They had me at Bøf Bearnaisse og Fritter på gademenuskiltet. Jeg var den eneste udover 3 mænd. Som jeg vist nok fik lokket med ind under min højlydte begejstring over menukortet (ja jeg var alene), der spasserede forbi i samme sekund. Mændende, ikke menukortet. Selvom det jo faktisk ikke er et særsyn i KBH længere. Spadserende menukort altså. Er I stadig med mig??

Til trods for at jeg kom først, betjente den kvindelige tjener de 3 mænd før mig. Så kan jeg lære det. Jeg så det som en slags payback for alle de barer jeg har hængt i, meget nedringet, og flirtet mig foran i køen. Undskyld. Er vi kvit nu?

WP_20160217_18_11_54_Pro

Jeg fik min bøf med bearnaisse, GIGA fritter, hvidløgscreme og en Weissbeer. WOOOAAAOOOW! Det smagte denundelynme godt, bøffen kunne jeg tykke, om så jeg kun havde haft gummer. Bearnaissen var hjemmerørt og fritterne var (fuldstændig som de hør og bør) sprøde udenpå og bløde indeni. 5 point til den restaurant som jeg i skrivende stund ikke husker navnet på. Om ikke jeg bare kunne kigge på regningen? Joviiisst. Hvis ikke den senere på aftenen havde ageret jeg-kan-ikke-finde-en-skraldespand-men-vil-af-med-mit-tyggegummi-NU-holder. Med 5 min at løbe på, vinkede jeg farvel til de 3 mænd og spurtede fra Restaurant til Samadhi…

Samadhi (I did take him to the) SPAAAAAAAAAAAAA (kun sjovt hvis man har set Jeff Dunham).

Jeg kaldte hende Samson, hun havde 6 arme og hænder på størrelse med middagstallerkner. MINDST! I virkeligheden hed hun Bibi Ana, var omtrent én lort høj, gudesmuk, åleslank og med Nordens tykkeste manke i sirligt sildebensflet ned forbi ballerne. Så jeg kaldte hende Samson. For hun var stærk. BOMSTÆRK. Og hun var min massør. Jeg var noget kæk da jeg lagde mig på briksen efter 30 min. (himmelsk) fodmassage og fersken kur.

“Do you want me to go deep?”

“YES YES, you just go nuts and deep”

“Ok, you just say stop if it´s to hard, ok?”

“Yeees Yeees”

10. Nej 20. Nej TREDIVE gange i løbet af de næste 45 min. var jeg mulehår fra at tage imod hendes meget generøse tilbud om at være mere blid. Men jeg stod imod og blev bogstaveligt talt banket halvt til døde.

OH LORD! Det gjorde kraftstejlme nuller naller. Hver gang jeg troede at nu måtte det værste være forbi. Så fandt hun krafteddermanme et nyt sted der gjorde endnu mere nuller NALLER. Jeg anede ikke at man kunne være én stor myose. Kun 2 gange er jeg ikke faldet i søvn under en massage. Engang på Fillippinerne. Og igår.spa

Heldigvis ventede der mig en 30 min. ansigtsmaske og -massage bagefter. Men de skarn. Jeg fik kun 5 min med varme klude i face. Pludselig siger Bibi Ana.

“SÅÅÅ then you are done”

Om jeg begriber hvornår hun har smurt olie i mit hår eller givet mig tøfler på!? Men jeg sov ikke. Det gjorde jeg ikke. AMAGER HALSHUG. Iallefald ikke under rygmassagen.

Hele herligheden blev afsluttet med smoothie, bobler og frugt i chokolade. UMMENUMMENÅM! Jeg giver både Samadahi SPAAAA og Bibi Ana 5 point (ud af 5 så klart). Til de interesserede fik jeg det man kalder en Prinsesse Behandling.

WP_20160217_20_34_39_Pro

Frisk (not) i tøjet bedrog jeg mig på min videre færd. Jeg var ikke helt klar til at vende snuden hjemad. Så jeg satte det lange ben (som jeg ikke har, tilgengæld har jeg to korte og tykke) foran i retningen af biografernes svar på Crazy Daisy. Palads.

Klokken nærmede sig 21.15 og filmudvalget var derfor begrænset. Jeg vaklede imellem hver sin ende af filmspektret `Den Danske Pige´ og `Single i New York´. Det blev den sidste. Dels fordi jeg har lovet min mor at se `Den Danske Pige´ med hende og dels fordi jeg har hørt den er PIV sørgelig (og jeg havde glemt kleenex). Istedet grinede jeg mig igennem mega plat humor, med overraskende lidt amerikansk ending. Kan godt anbefale den. Måske ikke som bif film. Men helt sikkert som hjemmebio.WP_20160217_21_21_33_Pro

Et kvarter i midnat trissede Askepot indenfor i eget hjem. Mæt, glad, træt og temmelig mørbanket. Men lykkelig. Lykkelig for at være alene. Og lykkelig for at være hjemme hos dem jeg elsker igen.

Må I få en fremragende torsdag aften i godt selskab. Måske med rødvin? Måske med dåsesodavand? Måske bare på sofaen under et tæppe.

Kæmpe klem Mama C

p.s. jeg kan stadig ikke huske restaurantens navn… SORRY! Og måske den heller ikke lå på Kompagnistræde. Men det var tæt på. Det var det.

 

Følg endelig mit daglige, helt almindelige liv, på... Instagram -hvor jeg laver en kongestory (sku du spørge fra nogen) ... Facebook ... Bloglovin

4 kommentarer

  • Lyder som den LÆKRESTE dag!! Hvad hed restauranten? (MWUAHAHAHARRRH) 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Havning

      MUAHAHAHAHAHA!!! #verdensdårligstesponsoreredeindlæg #godtdetikkevarsponsoreret

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åhr hvor er du sej sådan at tage på date alene! Jeg glæder mig til en dag i næste uge hvor jeg er heeeelt alene hjemme – tænker dog at bruge den på kombineret lur og Netflix!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Havning

      ÅH DET LYDER GODT!!!! Jeg kan altså max anbefale det. Jeg har lige fået en ny alene dag ud af det blå, på fredag. Det er jo crazy. Og ungerne overnatter ude!!! Tror der må cocktails til denne gang.:-). Glæder mig til at høre om din alene date. KLEM

      Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg elsker, at I skriver kommentarer til mine indlæg! Så SKRIV SKRIV SKRIV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fitness i generationer, infirmariet, og date!