Kan I gætte hvem der er Anna?

Jeg har holdt foredrag, noget om netværk og sommerfest på snappen

DSC_1470 Mit allerførste rigtige job fik jeg, fordi jeg skrev jeg var arbejdsløs på Facebook. Jeg råbte det ud til hele verden, hvad jeg kunne og hvad jeg ville. Blot et par dage senere blev jeg kontaktet af en gammel studiekammerat. Han kendte én som manglede én som mig.

Jeg har aldrig været hermetisk lukket, jeg er snarere dens diametrale modsætning. En såkaldt åben bog. Derfor var det ikke svært for mig at være ærlig på facebook, og skrive at jeg søgte job. Bevares, jeg var nyuddannet, men flere af mine studiekammerater havde allerede fået job, så jeg følte mig lidt sat af. Men det gik jo forrygende og inden ret kort, havde jeg mit første job på hånden.

Anywho, det jeg egentligt bare ville sige var, at jeg er stor tilhænger af netværk. Både i professionelt regi, men også bare generelt. Jeg har selv været medlem af adskillige af slagsen, Lady Logen Level 1 og 2, Junior Chamber International, IDA, diverse Talent netværk, Bloggernetværk, you name it.

Uden pis!? Uden mine netværk, ville jeg ikke være i nærheden af at være, hvor jeg er i dag.

I onsdags fik jeg så muligheden for at snuse til endnu ét af slagsen. Jeg har før talt om det, det er et karrierenetværk for barslende kvinder, og det hedder IBB (Inspired Beyond Babies).

De havde spurgt om ikke jeg ville holde et foredrag for dem, om det at være blogger. Om hvor jeg finder tiden, hvad der inspirerer mig, og hvad arbejdet siger til det? Om jeg har fået ørerne i maskinen? Og hvor meget lidt jeg tjener?

HR i min virksomhed havde givet grønt lys for at vi inviterede karriekvinderne indenfor på mit arbejde. Med babyer. Og I kan tro at de søde piger i Receptionen var himmelhenrykte, da 13 af slagsen troppede op med de sødeste babyer og deres barnevogne. Og handyman kiggede lige en ekstra gang, da jeg bad dem om at sætte et bord op bagerst i lokalet til pusleplads. Aldrig er mine egne babyer blevet puslet på en hvid dug i Microsoft. Men det blev de i onsdags.

Og det gik rigtig godt. I think. De klappede iallefald da vi var færdige. Og stillede en masse gode spørgsmål undervejs, så dialogen var spændende og vi havde mange varme emner oppe at vende. Både forholdet til børn på nettet, om det er pinligt at være bloglæser, om blogging er karrierefremmende, og meget andet.

Jeg lærte selv en del, og elsker den dynamik og dialog der opstår, når man pludseligt er ansigt til ansigt med læserne.

For lige at blive i arbejdsånden, havde vi i går sommerfest. Og er man hurtig, kan man stadig nå at få min solo snap kavalkade fra sent i går aftes med, at hygge sig ved. Og så kan jeg ikke anbefale at gå til fest dagen før man har lovet størstebarnet en tur i Cirkus Summarum. Mor er træt i dag…

Nu vil jeg derfor trille ned i seng og glæde mig til en god dag i morgen.

Nyd jeres lørdag, om den er i stilletter i baren, eller i hjemmefutter i sofaneseren.

Klem virkelig brugte Mama C

DSC_1468 DSC_1458 DSC_1451 DSC_1447 DSC_1446 DSC_1444

 

Følg endelig mit daglige, helt almindelige liv, på... Instagram -hvor jeg laver en kongestory (sku du spørge fra nogen) ... Facebook ... Bloglovin

2 kommentarer

  • Anne Sophie Münster

    Det gik SÅ godt!!! Du var sublim og selv babyerne kunne ikke få ører eller øjne fra dig 😉 Endnu en gang tusind tak for nogle skønne og meget givtige timer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Havning

      Årh du er sød!!! Det er mig der takker:-)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg elsker, at I skriver kommentarer til mine indlæg! Så SKRIV SKRIV SKRIV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kan I gætte hvem der er Anna?