Hvis farfar dog bare havde en ged… (og et fuck janteloven tip)

Sagde ingen nogensinde… Bortset fra August, der i dag konstaterede det tørt fra bagsædet i bilen…. Hvorfor? Han er 3. Og har tilbragt timerne imellem 9.15 og 15.15 med sin farfar. Der tilsyneladende ikke har en ged. Hvilket jeg tænker er meget godt. Men nu vi er ved geder, så husker jeg en rigtig god veninde fra min folkeskole. Kitt hed hun. Hun havde en ged i haven. I (gede)kid you not! Eller var det Janni der havde en ged, som blev passet af Kitts forældre? Det kan jeg ved den søde grød ikke huske. Men NOGEN havde en ged. Jeg vil os´ ha´ en ged. Især hvis den kan æde alt mit græs, jævnt, og pænt. Og hive mælkebøtter op med roden. De kan vel trænes. Gederne altså.

Back on track, Anna er jo tilbage i dagplejen og August har vi haft hjemme endnu en dag. I morgen skal han i børner. Punktum. Men i dag fik han lov at komme med mor på job. Jeg ÆLSKEDE selv, når vi som børn fik lov at komme med på arbejdet. Vi fik altid lov at lege med lego (min mor er arkitekt, og de havde sådan noget småt-byg-huset-i-miniature-først lego på kontoret). Og tegne. Vi måtte tegne det bedste vi havde lært. Også på deres kæmpe whiteboard der hang midt i gangen. Og jeg er fra det årti hvor det var SKIDE sjovt når folk hed Viggo. Så alle (VIRKELIGT) grimme tegninger jeg lavede af mænd. Hed Viggo. Os´ den jeg tegnede dér, midt på gangen. Så den fyldte HELE whiteboardet. Jeg var måske 7.

Det syntes min mors kollegaer var TOPPEN af god underholdning. Undtagen chefen. Han hed Viggo.

For at gøre en lang historie kort, så er det jo tirsdag. Og jeg har for vane at forsøge at smide en anbefaling eller et tip afsted til jer på netop tirsdage. I dag vil jeg godt tippe  om et barselsnetværk og et foredrag. Af mig.

Sensommeren sidste år, sidder jeg i en flyver. Jeg har 4 mdr gamle Anna i mine arme og Bastian og August ved min side. Destinationen er Malaga. Vi skal til min kusines bryllup. På rækken, på den anden side af gangen, sidder den sødeste unge familie. Hun er gravid. Og med sig har de en datter på lige godt 2. Vi falder i snak, så meget som børn på under 4 tillader det. Jeg stikker hende et godt råd. Det bedste jeg selv nogensinde har fået, da jeg ventede nr. 2. Hun siger tak. Og vi ønsker hinanden god ferie.

En rum tid efter, jeg tror der gik en del måneder, tikker der pludseligt en mail ind. Den er fra Anne Sophie. Hun ville bare sige tak! Tak for det bedste råd. Hun vidste ikke om jeg kunne huske hende, men vi havde sludret på flyet til Malaga, sidenhen havde hun fundet min blog, født et barn, og nu altså skrevet til mig. Og selvfølgelig kunne jeg huske hende. Vi mødtes en enkelt gang, og har ellers mailet og skrevet en del sammen siden.

Anne Sophie har nemlig det sejeste barselsnetværk for kvinder (og mænd, I believe?!), der gerne vil holde sig fagligt opdateret og inspireret i barslen. Det hedder Inspired Beyond Babies. Så hyrer hun pisse seje talere ind, samler de barslende mødre og deres søde bebser, og skaber venskaber og netværk.

Og nu har hun hyret mig!

Så d. 29 juni, har jeg fået lov af Microsoft (min arbejdsplads), at lægge hus til skønne seje kvinder og deres babyer, for at jeg kan fortælle om livet som blogger.

Hvis I er på barsel, kan jeg varmt anbefale jer at kigge nærmere på Inspired Beyond Babies, man kan tilmelde sig deres FB side her. Og så ville det da være TOPHYGGELIGT at se jer d. 29 i Microsoft. Der er kage. Det har HR lovet:-).

Det gode råd jeg gav Anne Sophie? Ja selvFØLGELIG må I få det.

`Prøv så vidt muligt at undgå at den nye baby bliver årsag til at den store begrænses. Hvad mener du Christina? Jeg mener at, i stedet for at sige: “Nej skat, jeg kan ikke læse historie nu, baby skal have mad” eller “Nej skat, du skal være stille nu, baby skal sove”, eller “Nej skat, du kan ikke komme ud og lege nu baby skal skiftes”.
Så sig hellere “Nej skat, jeg kan ikke læse historie nu, for det gør vi først når du skal i seng”, eller “Nej skat, du skal være lidt stille nu. Vi er hjemme fra børnehave og det er ved at være nat, så skal man være stille.”, eller “Nej skat, vi kan ikke komme ud og lege nu, for det regner”.
På dén måde kan man måske undgå at den store ser sig sur på lillesøster eller -bror der kommer og fucker med deres hverdag, og pludselig er grund til at der er TUSIND (sjove) ting de ikke må. Bevares de bliver skide sure (måske) på jer. Men vi kan ta´ det, og det holder op igen.´

Det var bare det:-). Men det virker! I promise.

God tirsdag

Kh Mama C