En bid af lykke, søvntræning, et ord og en sommerfugl!

Hvem er Lille Nero? Hvad gør man når den 3-årige får vredesudbrud?

Det er lettere at regere en nation, end at opdrage 3 børn” (Citat Winston Churcill)

August er 3, MEGET snart 4. Som i, om 3 dage. Sådan en lille hjerne kan nogle gange ikke rigtig følge med i udviklingen. Og os voksne kan godt (ofte) glemme at hjernen blot er sølle 3 år. Og så kan sådanne voksne godt nogen gange komme til at forvente alt for meget. Undskyld! Guilty as charged!

Hvem er Lille Nero?
Ikke desto mindre har vi nu her i ferien stiftet bekendtskab med Lille Nero. Han bor inde i August (og givetvis i andre små 3-4 årige). Han kommer frem når August vil have sin vilje, så stamper han i gulvet, skriger, og råber ting i bydeform som, “du er dum mor”, “giv mig min mad”, “Gå ud mor”, “Du bestemmer ikke over min hånd, far!”. Med andre ord, en lille bestemme trold der giver den gas som vred! Med vred på. Altså VIRKELIG vred. Og hvis I har oplevet det, ved I også hvor dårlig stemning sådan en lille Nero bandit kan skabe.

Hvad plejede vi at gøre? Alt hvad der stod i vores magt for at få stoppet vredesudbruddet. Vi tog diskussionerne, vi brugte timeouts (når det var rigtig slemt), vi brugte trusler, vi blev magtesløse, og vi blev selv vrede. Rigtig vrede.

Men så var vi på biblioteket i Gørlev, og dér lånte jeg en bog. `Fantastiske Forældre´ hedder den. Den havde 4 sider skrevet om Lille Nero. Lille Nero, der strategisk, og ganske (næsten) velovervejet, får den 3-4 årige til at få seriøse vredesanfald, for at få sin vilje. Meget vigtigt at man ikke forveksler det med et fortvivlelsesanfald. Forskellen (i grove træk) er at der er gråd og tårer ved et fortvivlelsesanfald, OG at det er umuligt at komme i kontakt med barnet med ord. Har barnet et fortvivlelsesanfald, er det vigtigt at man ikke bruger de samme metoder som ved lille Nero. Tværtimod! Har jeg lært.

Men ER det et lille Nero anfald, så gør barnet det (oftest) fordi vi har lært det (barnet altså), at det får opmærksomhed ved at gøre det. Samt det får trumfet sine ønsker igennem.

Hvad kan man gøre for at slippe af med Lille Nero? Der findes flere løsninger, men nedenfor er hvad der HELT basalt virkede for os:

  1. Ignorér barnet når Nero dukker op. Som i fuldstændig ignorér.
  2. Brug humor. Eks: i går var August vred over at hans lasagne var skåret ud. Og nu skulle jeg smide den ud og lave et nyt stykke til ham. Det ku jeg selvfølgelig godt, men det ville være som at tisse i bukserne. Får han først lov, så husker han (hjernen) det og ved at bliver han ved, kan han styre mig. Så han flippede skråt. Og efter at vi havde ignoreret ham i 5 min., og han stadig råbte, sagde jeg (med smil på læben): “Lasagne, vil du så stoppe med at råbe” alt imens jeg stirrede på hans tallerken med den udskårne lasagne. August råbte som svar “Det er ikke lasagnen der råber, det er mig!“. Jeg kiggede igen intenst på lasagnen (og ignorerede fuldstændig August) og sagde bestemt “LASAGNE! Vil du så holde op.”, August råbte igen: “MOOAAR, det er altså MIG der råber! Ikke lasagnen!!!!”. Sådan ping pongede vi en 3 gange, førend han grinende kom af med Lille Nero og begyndte at spise. Med humor tricket viser man også at man ikke kan tage de irrationelle vredesudbrud seriøst.
  3. SPIS! Sørg for at barnet har et stabilt blodsukker. Jeg ved det lyder banalt. Men jeg ved også at vi har været HERRE dårlige til at overholde det. August skal have mad hver 2-3. time for at holde humøret kørende. Det får han nu. Og vi undgår nu endnu mere sukker og saft, selvom man godt vil være sød. Så gør vi ham en seriøs bjørnetjeneste, for han bliver virkelig sur af det.

Vi har ikke ændret på noget andet, end de 3 ovenstående. Og vi er nu gået fra 10 Nero udbrud om dagen til max et enkelt eller 2, og så varer de vældig kort tid. Det virker det skidt!

OBS: Man har lyst til at sætte sig ned og kramme barnet når de bliver vrede. DON´T!!! Det er bare brænde på bålet, for i dét man gør det, belønner man også hans adfærd. Og det er jo dumt! Man lærer jo i virkeligheden bare barnet at, for at få kram, skal man té sig som en idiot. Prøv at forestille jer hvilken type voksen man så er ved at opfostre?

Nå, det blev et helt indlæg i sig selv. Håber I kan bruge det. Vil man læse mere om den bog jeg har lånt på biblo, så kan den skaffes hér.

God vind derude og god sommer!

Klem MamaC

4 kommentarer

  • Som supplement kan jeg anbefale bogen “Henrik og hidsigdragen”, der er en fortælling om drengen Henrik og den hidsigdrage, der indimellem dukker op både nede i maven og i fuld udblæsning. Super god bog for børnene pg de voksne til at få sat lidt ord på.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene

    TAK! Det er lige præcis der vi er lige nu. Må helt sikker prøve dine tricks😊

    Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg elsker, at I skriver kommentarer til mine indlæg! Så SKRIV SKRIV SKRIV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En bid af lykke, søvntræning, et ord og en sommerfugl!