Med måsen i en armygrøn velour sofa.

HVAD VILLE DU SVARE? EN BLOGLÆSERS BEKENDELSER… #9 -LOUISE FRA ODENSE

Jeg overvejer kraftigt en playdate imellem Anna og Louises søn. Bare så de kunne få sig en snak om spørgsmål 2…. Og så er jeg HELT med på Louises favorit dessert! TOTALT! Og så ville jeg edderkodyleme også være bange for frøer, hvis nogen havde gjort det samme på mig. I bikini!!!

Søde søde læsere, sig goddag til søde søde Louise.

snapchat-3213110494535869127

Jeg blev født… en dejlig sommer I 1990 på OUH. Boede sammen med mor, far og bror i Odense, til jeg i 2009 flyttede sammen med min skønne kæreste i hans hus i Odense Sv (Han er også fra Odense S – vi er ikke kommet så langt, men nyder at have bedsteforældrene tæt på).

Jeg har… en skøn dreng på 2,5 år med mega meget krudt i numsen. Lige fra han var helt spæd har han ikke været fan af det med at sove. Vi ramte dog et gyldent punkt ved 2 år og nu går det bedre – sove helt igennem er dog en sjældenhed 😉

I mit hjem bor… min mand, søn og jeg. Her er hyggeligt og plads til legetøj og rod. Det meste af underetagen er renoveret inden for de sidste 10 år og i det kommende ½ år står den på en større ombygning af 1. salen med nyt tag, trappe, badeværelse, soveværelser og walk-in closet. Behøver jeg sige, at jeg glæder mig helt vildt til det bliver færdig, og frygter lidt månederne hvor alle mand skal sove i stuen.

2016-06-18-17-39-22

Som i øvrigt ligger… på den dejligste blinde villavej i det sydvestlige Odense. Tæt på skole, børnehave, motorvej, Netto og vores skønne familie og venner.

Min livret er… – årh den er svær, er virkelig glad for mad. Får tit af vide at jeg altid bestiller røget laks når vi er ude og spise, det er virkelig også guf. Hvis desserter også hører med må det være Creme Brulee – den allerbedste dessert der findes!

Som leder mig direkte videre til, i min bland selv pose ligger der… altid fudge og chokoladesvampe- num num!

Jeg er ustyrligt bange for… frøer efter at nogen engang kastede dem på mig mens jeg lå i bikini – Det var virkelig klamt!

Tilgengæld elsker jeg… at koble helt fra med en serie. Lige i øjeblikket er jeg i gang med Grey’s anatomy. Sluger så mange afsnit at jeg ofte går lidt for sent i seng.

Jeg er VIRKELIG god til at… bage 😀 Jeg elsker at bage flotte kager og bruge tiden i køkkenet på at eksperimentere med nye opskrifter og pynte kagerne bagefter.

collage-1485115955112

Men kan for fem flade ikke… løbe! Og jeg har lige været til foredrag med en som sagde, at man skulle huske at øve sig på det man er god til, så man får succesoplevelser og dermed booster sit selvværd, i stedet for kun at øve sig på det man ikke kan. Så jeg tænker jeg dropper det der løb 😛

Sidste gang jeg var pinlig… – Hmm tror min pinlighedsgrænse går okay langt, hader at skulle sige noget i større forsamlinger – hvilket ofte resulterer i UPS’er fra min side.

Mit bedste ferieminde… må være fra de efterhånden mange gange at manden og jeg har været i USA. Sidste gang i Kansas City til barnedåb hos nogle dejlige venner efterfulgt af nogle dage hos deres familie ved en lækker sø hvor der både var egen pool, jetski og speedbåd – så lækkert. Så gik turen ellers videre ned mod Florida bagefter. Det var noget af en tur – både knægten og svigermor var med.

img_6303

Min største drøm er… at tage min familie under armen og rejse hele livet – ihvertfald så snart vi kan slippe afsted med det. Har altid godt kunne tænke mig at komme til Australien.

Da jeg var barn ville jeg være… frisør, synes det var så sjovt at sætte andres hår – har helt sikkert været yndigt.

I dag er jeg… fysioterapeut fordi jeg elsker at hjælpe mennesker med at komme tilbage og kunne lave de ting de brænder for. Det bedste ved faget er alsidigheden og at man kan møde så mange fantastiske mennesker og livshistorier i dagligdagen.

Mit yndlingskluns er… jogging bukser når jeg er på arbejde – kjoler når jeg har fri. Sniger nogle gange en kjole på hvis jeg har en dag kun med møder 😛 Er virkelig ikke fan af cowboybukser.

Når jeg har svaret på disse spørgsmål skal jeg… lave noget aftensmad til mine kære familie. Nyde en skøn aften med manden inden han tager en uge på skiferie (Behøver jeg sige at jeg er misundelig 😛 )

Jeg elsker at læse med hos… Karmamilli – selvfølgelig! Derudover Sneglcille, tregodegrunde, Canabuttenschøn, Missjeanett, incredibaby – og gerne flere, men er tiden ikke til, desværre.

Hvorfor jeg læser med på dem… – Elsker at blive suget ind i deres verden, nyder både de gode stunder og græder med under de dårlige. Det er ofte rart at se man ikke er alene med de tanker der fylder omkring børn, hverdag og hvad der ellers følger med.

Mit bedste råd til nybagte forældre er… at lytte til mavefornemmelsen – den virker hver gang her og har altid virket. Derudover skal man ikke være bange for at sige hvad man har brug for. Så sig nej til besøg, svigermor der vil passe eller hvad det ellers kunne være hvis det ikke føles rigtigt.

En Bloglæsers Bekendelser #1 -Camilla fra Brønshøj
En Bloglæsers Bekendelser #2 – Maria fra Viborg
En Bloglæsers Bekendelser #3 – Michelle fra KBH SV (Opvokset i Varde)
En Bloglæsers Bekendelser #4 – Julie fra Randers
En Bloglæser Bekendelser #5 – Tanja fra Holbæk
En Bloglæsers Bekendelser #6 – Tina fra Herlev
En Bloglæsers Bekendelser #7 -Julie fra Ørum
En Bloglæsers Bekendelser #8 -Tine fra Holbæk

 

Følg endelig mit daglige, helt almindelige liv, på... Instagram -hvor jeg laver en kongestory (sku du spørge fra nogen) ... Facebook ... Bloglovin

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg elsker, at I skriver kommentarer til mine indlæg! Så SKRIV SKRIV SKRIV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Med måsen i en armygrøn velour sofa.