Rectus Diastase? Hvordan det går her næsten 1 år efter.

HVAD VILLE DU SVARE? EN BLOGLÆSERS BEKENDELSER… #7 -JULIE FRA ØRUM

Vi er nået til 7´ende afsnit af en Bloglæsers Bekendelser. Og jeg har tænkt mig at fortsætte. Om ikke andet så fordi at jeg (personligt) ELSKER at læse jeres svar. Idag skal I møde søde Julie der bor i samme lille by som hun voksede op i. Ja sågar i selvsamme hus. Nu med mand og barn.

Julie har mindet mig om at man kan spise franske kartofler til oksesteg. Det har jeg aldrig prøvet. Men nu skal det da have et go.

Tag rigtig godt imod søde Julie.

fb_img_1483639242694

Jeg blev født.. i 1988 på Viborg sygehus. Herefter boede jeg i 21 år i et 80’er typehus sammen med min mor, far og to brødre – i en lille by der hedder Ørum.

Jeg har.. en enkelt søn (indtil videre). Han er lige blevet 2 år – og jeg elsker ham helt vildt, men han driver mig samtidig til vanvid indimellem. Aldrig har jeg mødt et menneske der kan drive mig helt ud i de største følelser – fra den ene yderlighed til den anden. Det er i grunden ret fascinerende at et så lille menneske kan det.

I mit hjem bor vi.. Mig, min kæreste (forlovede – men det lyder så mærkeligt at sige) og vores søn. Derudover bor min kærestes lillebror på 19 hos os og deres lillesøster på 16 er her engang imellem når hun ikke er på sin efterskole. Mine svigerforældre bor i udlandet – og vi har derfor et par teenagere boende. Vores hjem er plastret til med legetøj, nullermænd, rod og kærlighed.

Som i øvrigt ligger.. i en lille by Ørum ved Viborg. Ja, den samme Ørum som jeg er vokset op i – endda i det selvsamme typehus som mine forældre byggede for 30 år siden.

Min livret er.. gammeldags oksesteg med kartofler – hvide og franske – kogte gulerødder og sovs. Det får man alt for sjældent.

Som leder mig direkte videre til, i min bland selv pose ligger der altid… p-tærter! Og krudtugler.. og de der lakridsstjerner

Jeg er ustyrligt bange for.. edderkopper! Det er så pinligt – men sandt.

Tilgengæld elsker jeg.. gode serier og gode bøger. Især den måde man kan læse en bog og forsvinde ind i en anden verden og ikke have tid til eller øje for andet end det. Det sker desværre noget sjældent efter jeg er blevet mor.

Og så elsker jeg.. cola! Igen ret pinligt.. men shit det er lækkert!

Jeg er VIRKELIG god til.. at lave brune kartofler. Hører tit at folk synes det er svært, men det synes jeg slet ikke – så tænker at jeg må være et naturtalent 😉

Men kan for fem flade ikke.. noget sport der involverer bolde. Det er værst med volley.

Sidste gang jeg var pinlig.. var jeg højst sandsynligt fuld. Det sker meget sjældent efter det der barn (læs: én gang på de to år) – og jeg tror sgu at jeg er blevet en af de der gamle, pinlige damer jeg rullede øjne af i mine sene teenageår på Crazy Daisy i Viborg

Mit bedste ferieminde.. er fra i sommers hvor vi besøgte mine svigerforældre i Dubai i 12 dage. Det var tredje gang vi havde vores søn med derned, men det var anderledes denne gang. I løbet af de dage vi var der kom vi helt ned i gear og brugte bare tiden på at være sammen, og nyde hinanden. Ingen stress og masser af tid ved poolen – pludselig gik det op for os at vi er en familie nu.

20170105_190339

Min største drøm er.. at min søn og eventuel kommende yngel, vokser op og bliver glade og harmoniske mennesker – og at jeg kan sidde om mange, mange år og være stolt over dem og mig selv og føle mig klar til at overlade dem til en verden uden mig.

Da jeg var barn ville jeg være.. fra jeg var ca. 15 ville jeg være psykolog – og det holdt jeg fast i indtil den dag jeg skulle sende min ansøgning til universitetet og bestemte mig for at det nok ikke var det rigtige for mig alligevel

I dag er jeg.. uddannet pædagog, men læser på kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi.

Mit yndlingskluns er.. kjoler. Generelt tøj der skjuler at jeg ikke har den krop jeg havde som 20-år, men stadig ikke ligner et telt.

Når jeg har svaret på disse spørgsmål skal jeg.. stene på telefonen indtil jeg tager mig sammen til at gå i seng – klokken er 21.35, så længe er der heller ikke til mit vækkeur kalder på havregrød i morgen tidlig…

Jeg elsker at læse disse blogs.. udover denne, er mine yndlingsblogs fyrstenogfruen, miriamsblok, tregodegrunde, sneglcille og DenSødeKløe. Det er en stående joke herhjemme at bloglæsning er min hobby…

Hvorfor læser jeg med på dem.. Jeg kan godt lide at læse dem med børn og som skriver fængende. DenSødeKløe læser jeg fordi det er ligesom at læse en god bog – hvert indlæg er som et kapitel og det er svært at vente på det næste. Miriamsblok er vel nærmest en klassiker i blogland? Hun laver nogle fantastiske indlæg – jeg er især fan af hemmelighederne og når hun kommer med badekars-tips

Mit bedste råd til nybagte forældre er.. lyt til jeres mavefornemmelse – man kender bedst sit eget barn. Sov så meget I kan komme til – giv vasketøjet og nullermændene fingeren og hop under dynen når ungen sover. Hav lave forventninger – til barnet og jer selv, det er sgu bare pisse hårdt at blive forældre!

Fik I læst de tidligere svar? Og skriv nu endelig til mig, hvis I kunne tænke jer at være med.

En Bloglæsers Bekendelser #1 -Camilla fra Brønshøj
En Bloglæsers Bekendelser #2 – Maria fra Viborg
En Bloglæsers Bekendelser #3 – Michelle fra KBH SV (Opvokset i Varde)
En Bloglæsers Bekendelser #4 – Julie fra Randers
En Bloglæser Bekendelser #5 – Tanja fra Holbæk
En Bloglæsers Bekendelser #6 – Tina fra Herlev

 

Følg endelig mit daglige, helt almindelige liv, på... Instagram -hvor jeg laver en kongestory (sku du spørge fra nogen) ... Facebook ... Bloglovin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg elsker, at I skriver kommentarer til mine indlæg! Så SKRIV SKRIV SKRIV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rectus Diastase? Hvordan det går her næsten 1 år efter.