Black Friday -til Mor, Barn og Hjemmet

Hvad ville du svare? En Bloglæsers Bekendelser…. #1

Hej Fredag! Jeg har drukket en øl, jeg har varm kaffe i koppen, en slikskål indenfor rækkevidde. Og så har jeg glædet mig meget længe til at udgive dette indlæg. Første i rækken af forhåbentligt mange. Idéen opstod da jeg på et tidspunkt læste en kommentar et sted (undskyld, husker ikke hvor). Hvor en læser spurgte:

“Hvornår spørger du os læsere? Det kunne da være meget sjovt:-)”

Så det har jeg sat mig for. At lave en Bloglæsers Bekendelsers Føljeton. Aller første i rækken, er søde Camilla.

Hvis du sidder derude og tænker. Dét vil jeg os svare på. Så ville jeg ELSKE at få din mail, og udgive din svar. Så send mig en mail på karmamilli(a)gmail.com, eller læg en kommentar hér i indlægget. P.s. jeg mangler friske bloglæsere:-)

Men nu til det!

Jeg er stolt af at kunne præsentere, for jer,….. CAMILLA!

camilla-8

Jeg blev født… på Sydhavsøerne aka vandkantsdanmark i 1982, hvor jeg har levet mit liv i en klassisk kernefamilie med mor, far og lillebror frem til min flugt derfra som 19-årig.

Jeg har… 2 drengebørn, én på snart 3 år og en just 4 år. Og må jeg bare lige sige: Pseudotvillinger kan absolut anbefales! Man er jo ligesom allerede igang med natteroderi, bleskift osv, så man kan ligeså godt få det hele klaret på een gang! Jeg kunne endda have nuppet een mere, når vi nu var igang, men min mand havde ikke helt den samme holdning! Så er der også alle de udfordringer med om de nu kan få hver sit værelse, og har vi nu plads i økonomien og så skal bilen jo skiftes ud… -Siger min mand! Men så håber jeg på en efternøler på et tidspunkt. Gerne én som man kan give et tylskørt på og lave rottehaler! Hvilket jeg havde truet med at gøre på den mindste af drengene, da jeg nu ikke havde fået nogle piger. Men jeg besindede mig!

camilla-1

I mit hjem bor vi… hyggeligt og børnevenligt, men ikke lige så smart, som jeg kunne ønske mig! Sofaerne er fra dengang i 2002, hvor vi flyttede hjemmefra… Og vi ville egentlig have købt nye, indtil den ene af drengene tegnede i sofaen med en ostehaps! Not so nice! Faktisk lidt klammo. Det satte lige møbel-indkøb på hold et par år endnu! Men måske må man bare handle ind efter tanken om at tingene skal kunne bruges af hele familien. Desuden har vi stadig noget tapet liggende, som vi ikke har turde at sætte op, da vi frygter for blyantstreger! 

Som i øvrigt ligger… ganske dejligt i et fuldstændig almindeligt parcelhuskvarter i udkantskøbenhavn. Vi bor tæt ved natur og indkøb og praktisk tæt ved drengenes institution samt i cykel- og løbeafstand til vores jobs. Utrolig perfekt egentlig!

Min livret er… min mors koteletter i fad! Stadigvæk! Efter mange år! Ikke det mest avantgarde eller gastronomisk udfordrende, men hun laver det bare virkelig godt! Og ja, der er fløde i… og hvide ris til… men så må man altså spise sundt en anden dag.

Som leder mig direkte videre til, i min bland selv pose ligger der altid… masser af sure vingummier og skum. Og så også de der runde chokolade-mint-kugler! Og pariserlinser! Og gerne også dronningemandler! Men ALDRIG noget med lakrids – det er altså slet ikke mig.

Jeg er ustyrligt bange for… at der skal ske mine drenge noget! Eller mig selv og min mand, så børnene ikke har nogle forældre. Og så er jeg også ret bange for at køre meget hurtigt på cykel og især ikke ned af bakke. Dér bremser jeg altid! Så jeg bliver desværre aldrig ironman-udøver… camilla-4

Tilgengæld elsker jeg… at have mig-tid! Jeg bruger stort set al min fritid på familie og husholdning, så jeg ÆÆLSKER min sparsomme mig-tid! Jeg ser hver måned frem til at åbne det nye og stadigt-plastic-indpakkede Boligmagasinet, sidde med en god kop kaffe og sluge alle boligreportager, modetendenser og gode råd fuldstændig råt! Derefter kribler det sådan i fingrene efter at lave alt muligt om i hele hytten! -Hvilket af uransagelige årsager aldrig rigtig bliver til noget!

Og så elsker jeg… fastelavnsboller!! -Altså dem med flødeskumssnask!! Minimum 2 stk om ugen i hele fastelavnsbolle-sæsonen! Uhm!!

Jeg er VIRKELIG god til… at spartle, slibe, sætte filt op og male lofter, vægge osv… Efter 3 år med on-going renovering og istandsættelse af vores kælder, er det nok mit største talent! Lidt mærkeligt måske!

Men kan for fem flade ikke… finde ud sådan noget med bank, lån, forsikring, pension og alt sådan noget… Jeg er en torsk til det! Skal også altid betale tilbage i skat, fordi jeg ikke har fået rettet tallene til! Så herhjemme er det min mand, som er økonomiminister!

Sidste gang jeg var pinlig… Uha det er svært… Jeg er nok ikke så pinlig! Men jeg kan da altid nævne småting som fx, at tro at jeg er alene i medicinrummet i en nattevagt, slå en lille vind, og så få selskab af en kollega… Ikke så godt!! Eller at cykle hjem efter at have hentet børnene og først opdage at jeg stadig har de blå futter over støvlerne, da vi kommer hjem.

Mit bedste ferieminde… var da vi var på All Inclusive Resort på Gran Canaria sidste efterår. Selvom min mand og jeg har været mange steder rundt om i verden og har oplevet alt muligt stort, vildt og fantastisk. Så er der altså ikke noget der kan måle sig med den glæde man får indeni, når ens små børn hopper af begejstring og jubler over konceptet badeferie-med-masser-af-vandleg-is-og-pomfritter kombineret med underholdning af Lollo og Bernie (samt kolde øl i solen til forældrene). Vi var afsted med mormor og onkel og det var en skøøøn ferie, som jeg gerne snart vil gentage!

camilla-5

Min største drøm er… at tage børnene med på safari i Sydafrika, hvor jeg var med min mand og hans forældre i 2009. Det var fuldstændig vildt at opleve naturen på den måde, og det vil jeg elske at vise til mine drenge!

Da jeg var barn ville jeg være… enten handicap-pædagog. Eller også ville jeg være sådan en tjekket kontordame som havde et “sæt” på på job, altså matchende smart nederdel og jakke med silkeskjorte indenunder og høje hæle.

I dag er jeg… hjerte-sygeplejerske, hvilket jeg er virkelig vild med! Til gengæld er min uniform ikke helt den slags sæt, som jeg havde tænkt mig! Næ, jeg hopper i “nattøjet” når jeg møder på job; hvide bukser med elastik i livet og blå T-shirt. Der er i slet slet ikke noget frækt over en sygepleje-uniform i den virkelige verden… Bare lige FYI!

Men mit job gør mig glad i låget! Og jeg elsker at jeg kan hjælpe patienterne og deres pårørende igennem en meget hård sygdomsperiode og ud til livet på den anden side!

Mit yndlingskluns er… enten det utrolig løstsiddende slappe-af-tøj, jeg hopper i om aftenen, eller noget som får mig til at virke mere fiks og feminin end min vanlige påklædning. Nogle hæle, sorte bukser og skjorte fx. Jeg shopper næsten alt mit tøj hos skønne Hanne i Wardrobe no 2 på Østerbro. Hun hjælper min lidt for kedelige og konservative tøjstil med at få noget kant.

Når jeg har svaret på disse spørgsmål skal jeg… nok have et par timer på øjet… Har haft nattevagt, men nåede kun halvanden times søvn inden jeg blev ringet op pga sygt barn, der skulle hentes i børneren. Til gengæld er det fredag, så den står på hygge med Disneysjov og fredagsslik senere! Så alt ender godt!

Jeg elsker at læse disse blogs… Karmamilli (ofcourse), sneglcille, madenimitliv… og egentlig (det er lidt pinligt at indrømme i det her forum måske), men jeg får ikke læst så meget på blogs… I stedet følger jeg nogle stykker på snappen, for det kan jeg bedre lige nå ind i mellem alle mine gøremål.

Hvorfor jeg læser med på dem… det er spændende at følge med i andres liv og tanker. Sneglcille har det lækreste hår og er skønt skør. Karmamilli kan noget ift at slappe af med børnerod og Madenimitliv giver mig ugentlig inspiration til vores madplan herhjemme.

Mit bedste råd til nybagte forældre er… at man ikke skal forvente momental kærlighed til den bette. Der opstår en fuldstændig intuitiv beskyttertrang og “nårh-hvor-er-den-søøød”, men man skal først lige lære det lille mini-menneske at kende før ægte kærlighed opstår! Det var jeg selv meget overrasket over! Især da vi fik nr 2. For da mærkede jeg det rigtig meget. Da elskede jeg jo den store helt til skyerne og tilbage, og så fik jeg den der lille klump, som jeg ikke følte noget særligt for… Og så kunne jeg jo mærke forskellen. Heldigvis kommer følelsen helt af sig selv, men man skal bare ikke blive forskrækket over det!

camilla-3

MEGA TAK Camilla for at være med på min idé. Og så håber jeg RIGTIG meget at der er andre af jer der vil være med. Please. I må ikke lade mig i stikken. Smid mig en mail. Ellers er det som en highfive der bliver hængende. Uden en modfive.

Hav en dejlig Vild med Dans aften!!! Eller bare en fredag aften. Med masser af julefrokoster. Fredagsslik. Film. Eller Fadøl.

14 kommentarer

  • Camilla

    Jeg melder mig også. Det vil jeg vildt gerne

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Havning

      YAY! Fedt Camilla. Jeg smider dig en mail, snarest:-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ej hvor hyggeligt 🙂 jeg vil også gerne 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Havning

      YAY! Fedt Tine, det må du mægtig gerne. Jeg smider dig lige en mail!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle Jepsen

    Jeg snupper gerne tjansen til den der mod High five! Er fan af idéen !! Send mig en mail hvis jeg kan bruges 🙈

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Havning

      Fedest Michelle!!!!!!!! Dét kan du!!! Jeg smider dig en mail. Så laver jeg en hurtig plan over udgivelsesdatoer:-).

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Megagod idé! Har selv leget med tanken siden der var en, der skrev til et af mine kærlighedsindlæg, at jeg skulle spørge mine læsere i stedet for andre bloggere 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Havning

      Ej, jamen så var det hos dig! Og det skal du dag gøre! GO GO GO!!!:-) Havde selv gået længe og tænkt at jeg ville lave en slags venindebog/blå bog, og pludseligt slog det mig, at det da så skulle være læserne der skulle svare i den. Takket være én af dine søde læsere:-).

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Det var måske mig? Har I hvert fald smidt en lignende kommentar.. men nu får jeg sgu lidt præstationsangst over om jeg er interessant nok til at komme på en blog 🙈

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Havning

      HAHA Ja det kan det meget vel være:-). Og dét skal du ikke have!!! Vil du være med hér? Nu du ligesom er kimen til idéen:-) God dag! OG tak for at læse med.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Så hyggelig og fin en ide – jeg glæder mig til næste i rækken!

    – K

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kim

    Sikken en god idé! Hyggeligt at læse. Blev helt vild med hende her, hun virker som det dejligste menneske!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Havning

      Ih fedt!!! Glæder mig helt selv til at læse næste indlæg i rækken😀. Og ja, helt enig! Hun er fantastisk💪

      Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg elsker, at I skriver kommentarer til mine indlæg! Så SKRIV SKRIV SKRIV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Black Friday -til Mor, Barn og Hjemmet