Min flødebolle indkøbsliste

Gode råd mod PMS


Jeg lider af bragende PMS. Omkring et par dage op til menstruation, bliver jeg så eddikesur og deprimeret at det halve kunne være nok. Min lunte er ikke eksisterende og jeg føler en lille sort tordensky hænge over mit hoved 27/7. Det er frygteligt! Og ofte opdager jeg først at det var det når det er for sent. Min cyklus er som vinden blæser og slet ikke til at regne med. Og hver måned døjer jeg altså med slem PMS. Når showet så starter, er humøret tilbage på plads og jeg kan igen mærke glæden boble. Tilgengæld har jeg så kraftige menstruationssmerter at jeg nogle gange må lægge mig syg i 2 døgn.

Jeg har prøvet hormonspiral og det hjalp på INGEN måde. Tværtimod. Dér føltes det som om at jeg nu pludselig havde PMS hver dag. Hele året. Jeg blev decideret deprimeret. Og JOW, jeg gav den næsten 2 år. Og har nu fået den fjernet igen. Bedste valg nogen sinde.

Og så havde jeg en fornemmelse af at jeg ikke var den eneste. Så jeg spurgte IG om deres bedste råd. Og tusind tak for dem. Faktisk vil jeg sige at det hjalp gevaldigt at vide at man ikke var alene. For ligeså mange af kommentarerne er ikke gode råd, men et råb om hjælp og om ikke jeg er sød at dele svarene?! Vi er mange!!!
Der kom faktisk så mange at jeg har samlet dem hér.

Inspirationsliste til at komme igennem PMS

  • Chokolade (bliver nævnt RIGTIG mange gange. Som i RIGTIG MANGE!)
  • Cola, dyne, pizza, chokolade og mere Cola
  • Magnesium tilskud
  • Hormonspiral
  • Læs bogen “Dit hemmelige våben omkring menstruation og cyklus”
  • NADA
  • Lad som om du ikke har det (det råd kan jeg desværre ikke selv bruge, da jeg for alt i verden ikke vil have det, så jeg prøver faktisk at ignorere det. Men når der kommer pludselige vredesudbrud og råben bliver man nødt til at forklare familien hvad der foregår. Hos os kan det ikke ignoreres. Desværre)
  • Tag en pandekage…. pms står da for PISSE MEGET SYLTETØJ. Ikk’?!
  • Frisk luft og alenetid (bliver også nævnt MANGE gange)
  • Spa-bad
  • Grøn te
  • Angus Castus piller/dråber (bliver også nævnt flere gange)
  • Lås døren og vær alene (ÅHA hvor er I mange der skriver det. Måske man skulle tage i sommerhus?!)
  • D-vitaminer og kalk
  • Løb en tur (sport er generelt noget I anbefaler)
  • Rydde op, ligge under dynen, og isolere mig (er i dén grad os en genganger)
  • Rengøring og organisering
  • Selvforkælelse
  • Mere chokolade (der er seriøst mange der skriver det og så én der skriver dont EAT chocolate)
  • Varmedunk på maven
  • Lås dig inde og skån de andre i familien
  • Hvis du bruger ‘Connect’ app er der gode råd til at lindre smerter og pms (den må jeg ind og tjekke ud).
  • Minipiller
  • Spis smertestillende FØR smerterne starter (det råd fik jeg faktisk os af lægen. At spise Panodil fire dage før menstruation)
  • Se en tøsefilm
  • Sig det højt til mand og børn, det tager toppen (det gør jeg faktisk os selv).
  • Følg Laura Grubb på Instagram.
  • Ro og aflys aftaler
  • Netflix og sodavand
  • Sove
  • Acceptér det og græd det ud!
  • Magnesium (det nævner flere også)
  • En tur i havet
  • Flyt på hotel (åh JA hvor ville det være fedt!)
  • Ikke at blive talt til (bare så satans svært med børn)
  • Lukker mig inde -kan ikke byde andre mennesker mig. (Jeg ved akkurat hvordan du har det)
  • Kæmpe natlysolie piller
  • Mars barer
  • Husk at sige undskyld
  • Sund mad

Jeg er helt på halen over alle de gode svar jeg har fået. Jeg vil selv bruge listen som inspirationsliste og hive den frem hver måned. Allerede nu har jeg drukket cola, spist chokolade, set en film, taget et karbad og taget smertestillende.

Hvis du har andre gode råd, så skriv dem enlig i kommentarfeltet. Jeg har forsøgt at få alle med, men kan have misset én, for der var virkelig mange.
Og TAK! Du er ikke alene. Vi er MANGE med PMS, kan jeg se i min indbakke.

 

Følg endelig mit daglige, helt almindelige liv, på... Instagram -hvor jeg laver en kongestory (sku du spørge fra nogen) ... Facebook ... Bloglovin

4 kommentarer

  • Jen kan huske, at min kæreste var på hendes menstruation. Jeg sørger altid for ikke at stile hende, så jeg ikke vil føje til den smerte, hun har. Jeg forkæler hende altid,når hun har sin periode, og giver hende altid pizza eller chokolade.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Er overrasket over at ingen har nævnt at fjerne sukker fra kosten? Spis mad der holder blodsukker stabilt. Det virker fantastisk (nope, der står ikke fanatisk 😊).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    Pms for mig er, perioden inden menstruation. Og der er jeg hamrende sulten, altså helt umættelig, jeg er gnaven og kortluntet samt sart.. Og så rammer menstruation og jeg er lysnet helt op igen uden en mørk sky over mig. 🙈

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cindy

    Jeg nævnte bidro mod pms det tager man en kapsel af dagligt og det har hjulpet mig så meget så jeg kan styre mine vredesudbrud og tudeture, de er kraftigt reduceret til næsten ingen❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg elsker, at I skriver kommentarer til mine indlæg! Så SKRIV SKRIV SKRIV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min flødebolle indkøbsliste