Fuck det er hårdt at være mor!!!

Det indlæg du nu skal til at læse er 3 uger gammelt, I think. Men det er ligemeget, jeg ku stadig ha’ skrevet det igår!

Det er fuldtidsarbejde at være mor. Jeg føler mig som en tjener, der står til rådighed i samtlige af døgnets 24 timer. En moderne (og udvidet) udgave af Askepot, fristes man til at sige. Det har jeg brygget en lille sang på.

Melodi: Musenes arbejdssang (den fra Askepot, meget apropos):

“Moar, Moar, MOOOOAAAAAAAR

De kan råbe de kan skrige
de kan hunse uden lige
find min ridder, byg mit lego
du´ et røvhul, fix min sutsko
kom nu her og gør lidt mere
de skriger og regerer
jeg farer rundt som maddiker
mens de ligger der og prædiker
de kan råbe
de kan hunse

TØR MIN NUUUUUMSEEEE!”

Hvis nogen siger det modsatte. Så lyver de! Jeg har 2 timer om dagen hvor jeg er alene. Hvis jeg er heldig. Når Anna sover lur. De værste tidspunkter er peakperioderne. Peak-ud-af-døren, peak-spis-så-din-aftensmad, og peak-jo-du-skal-sove-nu-for-du-er-fucking-træt!!! FOR HELVEDE.

Igår flippede August SKRÅT over at han ikke kunne få Sushi. Uden ris. Og uden fisk. Jeg var verdens værste mor.

“DUMME MOR”

“Hvis jeg ikke må få sushi, så vil jeg ikke have sushi!!!”

OKAAAAAY!?!?! Eller noget.

Og tænk nu hvis jeg man kun havde sovet 3 timer natten forinden (ja tænk hvis), og lunte var ualmindelig kort. Så ville det da være nederen hvis jeg man blev så sur, at jeg man råbte. “Nu holder I krafteddeme kæft op!”. For alle ved jo at børn begynder at græde, når mor nogen råber af dem. Og så er det jo dumt at råbe. Hvis nogen andre så bare gad at stoppe mig den nogen, og forsikre mig den nogen om at det ikke vil hjælpe at råbe. Så ville alt være fryd og gammen.

Men livet er ikke altid så simpelt. Og JEG ved godt, at de ikke gør det for at pisse en af, eller sætte selvsamme i kog. Men jeg glemmer det i kampens hede, og så bliver jeg 3 år. Max!

For jeg ved jo bedst! Spis din mad, og du bliver glad. Sov og du bliver glad. Vask dine hænder og du bli’r ren. Lad vær at æde lorten, og du undgår at få skide-bræk syge…

“Dit barn gør hvad du gør, ikke hvad du siger!!!!!” (Hilsen møgirriterende bedrevidende jeg-var-småbørnsmor-i-fucking-firserne).

Så hold dog kæft! And then again, så forstår jeg bedre hun sover så ringe…. Datteren min altså. Ikke møgirriterende mor fra firserne. Det ved jeg ikke noget om.

Men SHUT UP altså! Det er pissehamrende hårdt at være mor. PUNKTUM! Jeg elsker mine børn, tvivl aldrig på det, men nogen gange gad jeg godt sidde på Bali med en cocktail. ALENE!

P.s. Apropos intet. Jeg har fundet ud af at jeg er så meget mere en snapchat pige, end en instagram pige. Så på snappen får I mig fuldstændig ufiltreret, fra alle vinkler. Os´ når jeg er sur og en dårlig mor (hvis jeg husker det). Jeg går under dæknavnet Christina-Karmamilli. Igår gik jeg feks ind i en dør…

Tilbage til historien. Undskyld opstødet. Jeg er færdig nu. Har iøvrigt købt en hund til August, fordi jeg fik så dårlig samvittighed over at jeg nogen havde råbt af ham igår (og imorges).

Klem mama gylle C aka dumme-mor-som-ingen-vil-lege-med-medmindre-ingen-får-sushi-uden-ris-og-fisk-og-som-køber-sig-til-kærlighed-igennem-larmende-legetøj-fra-BR.