Den ultimative pakkeliste -Download hér!

Et fladt batteri

img_0198

Det hænder at ting løber tør for batteri. Eller for strøm. Og så skal de i opladeren. Vanligvis taler vi om legetøjsbiler, gøende tøjhunde, eller mobiltelefoner. Men herhjemme strækker vi os længere end det. Vi har indført et nyt begreb. Nyt og nyt. Vi har faktisk brugt det lidt tid.

Vi kalder det mor og far opladeren. For ligesom en tlf løber tør for strøm. Så kan et barn også løbe tør for mor og far.

Når det sker. Iallefald under vores tag. Så bliver ungerne rastløse, støjende, sure og tvære, og generelt bare Rasmus modsat. Bevares, det kan skam også forekomme på andre tidspunkter og uden forklaring, andet end alderen.

Men det er stensikkert at når de mangler os som forældre. Så kommer det til udtryk på den facon. Hvordan vi ved det? Intet vides med sikkerhed. Men vi ved at August nu kan sætte ord på. Så i tråd med ovenstående. Begynder han at sige sætninger som `Jeg savner dig mor!´, `Jeg vil ha´ dig mor´, og `Du vil aldrig lege med mig mor´.

Så ved vi det er tid til en tur i mor opladeren. Det skete i i slutningen af sidste uge.

Så jeg tog en master. Lørdag formiddag ville jeg kidnappe mit eget barn.

Som sagt så gjort.

Vi satte kursen imod Fisketorvet. Han fik lov at vælge frokost. Vi fik sushi. Han er vel mit barn. Vi gik ned til Cinemaxx. Købte to billetter på bagerste række. Blandede to poser slik, købte en børnepopcorn, og en flaske vand. Og fandt bio no. 6.

img_0199

Med skoene på gulvet. Jakkerne i ryggen. Og måsene i sædet. Gik vi forventningsfulde igang med at se `SYNG´.

En, intet mindre kan gøre det, FANTASTISK FILM!

Jeg grinede på intet tidspunkt samtidig med salens  3-6 årige. Tilgengæld lo jeg hysterisk (og upassende højt) på alle mulige andre tidspunkter. Og græd. Jeg STOR græd. Flere gange.

Hold nu kæft den var god! Har I ikke set den endnu? Så skynd jeg ind. Jeg vil skyde på at 3 år er min. alder for at se den. 4 og 5 er perfekt! Og sikkert (helt sikkert) også ældre.

img_0205

Og det virkede. August blev opladt til 100%. Så meget at han i skrivende stund hygger på sit eget værelse med legetøjet. Jeg kan høre at ensemblet byder på dinosaurer, hundehvalpe, en lillebror, og en høne. Jeg tror de er på udflugt. Måske til en vulkan? Det lyder top hyggeligt. Der har han siddet i lidt over 1 time. Jeg er imponeret. Og ved I hvad? Jeg tror han nyder det.

Og det gør vi også. Bastian er ved at få bugt med sine tømmermænd i gæsteværelset. Anna ligger udenfor i det dejlige vejr og sover lur. Og jeg ligger i dobbeltsengen i en solstråle og læser blogs.

Dagen der startede noget hektisk…

Note to self: Reagér altid PROMPTE når Anna siger `HOV HOV HOV´. Medmindre du synes det er topfedt at tørre en fuld honning bøtte op fra køkkenbord. Køkkenlåger. Køkkengulv. Gulvtæppe. Samtlige trappetrin. Væggen. Og en flettet taburet. 1,5 time før åbent hus.

…Er blevet meget bedre. Og nu er det er sgu lige før jeg os kan nå en lille lur…

P.s. det er altså ikke hver gang vi spiser sushi og går i biffen. En omgang Lego leg eller dobbelt op på krammere kan også gøre det. Det er mere konceptet af, at man husker, at det kan gøre en forskel.

8 kommentarer

  • Tina M

    Min søn blir 2 år om lidt, og jeg er langsomt ved at finde ud af hvad der tikker for ham, hvor han har det aller aller bedst. Hvad der skal til for at lade hans batterier op. Indtil videre er det jo bare vores rene tilstedeværelse, men det begynder så småt at ændre sig kan jeg mærke. Til at han gerne vil være med til at bestemme hvad han skal lave, om han skal med ud og handle eller ej. Men det kommer jo også i takt med sproget 🙂 Men det er HELT tydeligt at mærke når han er på og klar og glad, kæft en forskel der er på ens barn. Det er SÅ fascinerende! OG jeg elsker elsker elsker din Anna indskudte sætning 🙂 Kan se det for mig 🙂 Og så lige honning af alle sager ha ha 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Havning

      Enig. Det er så fedt at vokse sammen med de unger. Og blive klogere på dem og os! God weekend.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    Kender du “de 5 kærlighedssprog” ?? Det er også en måde man kan finde ud af hvordan de lader op. Kort sagt er det hvordan dit barn føler sig elsket. Ved at du gøre tjenester for dem? Ved at blive rost, ved at få gaver, ved fysisk berøring eller ved alene tid med en forældre (altså detes egne forældre 😉 ) det er fantastisk når man ved hvordan ens børn bedst mærker at de er elsket fir så lader de også op. Uanset om vi så mener at det må da være ved at få et bamsekram hvis det er en af de andre. August er nok for lille til selv at kunne svare på det skema man skal udfylde. Men så kan du gøre det for ham. Mine 2 ældste udfylder det een gang om året (også for at de bevidste om at jeg faktisk gør en indsats *den ene total teenager* 🙂 ) og med den ældste har det faktisk ændret sig fra de foregående år, hvor det var ved at få gaver, til nu at ha alene tid med en af os. http://lohse.dk/bornenes-fem-kaerlighedssprog. Der er flere udgaver fx hende sexologen men det er i forhold til ens partner. Find hende Lohse. I teksten er der et link til skemaet. Og undskyld hvis jeg kedede dig sætning efter sætning fordi du allerede er total erfaren i det 🙈

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Havning

      Tusind tak for virkelig god kommentar Mille. Jeg kender sagtens bogen, har den sågar herhjemme. Men jeg havde da ALDRIG drømt om at bruge den med mine børn. Sindssygt godt tip!!! Tak for det!!! Den vil jeg ASAP få kigget på. Og hurtigt spørgsmål. Som mor (eller far), har man gerne en eller anden følelse af hvad børnene har brug for. Hvad er din erfaring? Stemmer det overens med det outcome du har fået ud af at dykke ned i de 5 sprog? Hav en dejlig aften. Knus C

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mille

      Der er lavet et skema decideret til børn. Hvis du går ind på den Lohse.dk og i søgefeltet skriver de 5 kærlighedssprog, kommer der nogle bøger frem. Den ene er “børnenes kærlighedssprog” e bog udgaven. Klik ind på den så er der et skema du kan downloade til børn.
      Og til dit spørgsmål… den ældste af mine børn (ham Som minder sååå meget om mig) ham har jeg stort set altid kunne fornemme hvad det var for et sprog. Den mellemste er fuldstændig modsætning til sin storebror og meget indadvendt. Så ham har det virkelig været godt at lave skemaet med. Han føler sig mest elsket når han bliver rost. Det kom faktisk lidt bag på mig at det var den fremfor alenetid med mor/far. Men det er jo det fantastiske ved at være forældre. De små kroppe gør os konstant klogere. Og der sker jo hele tiden udvikling hos dem,så fordi det er ros nu kan det sagtens ændre om et år.
      Knus herfra 🌼

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Havning

      FEDT!!! TUSIND TAK FOR INPUT!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det lyder overdrevet hyggeligt – kvalitetstid er så givende (:

    – K

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Havning

      Det er helt vildt så meget det giver i den anden ende. Det er jo helt hyggeligt at være mor nu❤❤

      Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg elsker, at I skriver kommentarer til mine indlæg! Så SKRIV SKRIV SKRIV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den ultimative pakkeliste -Download hér!