Juleaften med Frost, Sous Vide og en Glimmerjulemand -Hvad er jeres juletraditioner?

Et dyrt besøg på Zoologisk museum og nogle magiske vingummibamser

b0c128c5-166f-4e6f-a4f6-fe2e26bb7511Den store har ramt dinofasen. Vi har derfor 56 dinosaurer herhjemme. Og juleaften, da samlingen blev fordoblet, og han sad med snuden nede i vulkaner, lava, Tyranusaurus Rex´er og Langhalser, lød det pludseligt.

“MOR!?”

“Jeg tænker jeg gerne vil på museum!”

Mig: “AHVA?”

“JA! Museum. Ind og se dinosauer skelleter”

Et dyrt besøg på Zoologisk Museum

Så idag tog vi på Zoologisk museum. Mig og ungerne. Bastian havde vi sendt til julefrokost. Jeg har personligt aldrig været derinde. Så da vi ankom, kiggede jeg på bygningen og tænkte. “ARGH! Der kan sgu´ed stå en langhals på én af de etager derinde….!”.

Og da min søn sad ved siden af og pådyrede at dér havde han aldrig været inde (og han HAR været der før). Ja så kørte jeg peugeoten forbi Zoologisk Museum og ned til Naturhistorisk Museum. I ved, den ved Nørreport hvor det er herresvært at finde parkering… Men vi fandt det. Og jeg bar Anna (den fase er hun i, og nej jeg gider ikke tage kampen hver gang) hele vejen ned til Naturhistorisk. Vi wowede over den store sten i forgården. Og gik ind. HELDIGVIS sagde jeg følgende til damen bag skranken.

“HEJ! Ja vi skal ind og se på dinosauer!”

Damen bag skranken kiggede tørt på mig og svarede meget museums monotont.

“Ja så skal I til Zoologisk Museum. Hér har vi kun sten.”

For helvede altså.

Mig og ungerne ud igen. Stirre ind på Rosenborg aka Elsas slot, ifølge den bette pige.

Og retur til Zoologisk Museum. HVOR DER VAR PARKERING LIGE UDEN FOR! YAY!

Her må jeg så sige. ZOOLOGISK MUSEUM ER FOR VILDT! Det er MEGA børnevenligt. Man må røre ved alt, og det man ikke må røre ved, det er bag glas, som man godt må røre ved. Der er tegnepladser, der er vildsvin (udstoppede så klart), isbjørne, sæler, kranier, skelletter, og alt muligt andet man kan røre ved. Der står en kæmpe langhals fra gulv til loft. Og der er en mammut i en isgrotte. Med ægte is!

6c0c4f05-6ab2-4af0-8a60-0ea05c09dffc 7dc47f93-1ebc-4273-8c00-cfb4d51327d2

Og i caféen er der lækre pølsehorn, grøntssagssnacks og semisunde havregrynskugler.

Vigtigst af alt, børnene var ellevilde. FEM STJERNER HERFRA!

Det er IKKE sidste gang vi er derinde.

Eneste anke er, at jeg fik en bøde 3 min. inden vi kom retur til bilen. FOR SATAN! Temmelig dyr fornøjelse. Nå, wtf. Vi hyggede os.

De magiske Vingummibamser

Og så blev jeg pavestolt af mine børn, da vi et par timer efter sad hjemme hos morfar og legede med Lego. Morfar kom med lukkede hænder og gav begge børn 4 vingummibamser hver. Ingen til mig. Jeg jokede og gav udtryk for at jeg da os ville have haft. Der gik ikke mere end 30 sekunder og så havde begge børn delt deres 4 vingummibamser med mig. Og gav mig 2 hver. HOLD NU KÆFT hvor sødt! Min stedmor og jeg var helt blæst bagover. Det var så eminent sødt! (FYI morfar kom med 4 vingummibamser til mig, og jeg leverede dem tilbage til mine børn, men roste dem til skyerne!).

Nu vil jeg dejse om på sofaen med Julebagedysten og nyde de sidste 26 timer som 35-årig.

 

Følg endelig mit daglige, helt almindelige liv, på... Instagram -hvor jeg laver en kongestory (sku du spørge fra nogen) ... Facebook ... Bloglovin

2 kommentarer

  • Hvorfor har jeg aldrig besøgt det museum?😯 det ser da total fedt ud!

    – K

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Havning

      DET.ER.AWESOME!!! p.s. jeg tænkte præcis det samme! (nu ved jeg så ikke om jeg tør besøge det igen. Er hundeangst for p-vagter)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg elsker, at I skriver kommentarer til mine indlæg! Så SKRIV SKRIV SKRIV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Juleaften med Frost, Sous Vide og en Glimmerjulemand -Hvad er jeres juletraditioner?