En mors mareridt

En overraskende massage under jorden -Postkort fra Egypten #3

img_0262
img_0262Så smutter vi over i den helt anden boldgade, fra det hér indlæg. Og nu 3. indlæg ud af de 12 jeg skrev under varme himmelstrøg. De kommer fuldstændig random, og uden nogen form for rød tråd. Men nu er de jo skrevet, og da jeg ligger vandret i flytterod og indkøring af 2 børn, samt jobstart, så falder de på et tørt sted. Idag kan I bla. læse om 2 MEGET store patter der omkransede mit hoved. Når det er sagt så har vi det godt. Børnene er glade (det meste af tiden), de har sovet i egne senge HELE NATTEN 2 nætter i streg. Putningen!? Den tager vi en anden gang. #menhertilaftengoogledejeghvadgrådgørvedkroppen #altsåatLYTTEtilgråd #avminarm!

God læselyst fra Hareskov By (som jeg iøvrigt er VILD MED!)

En overraskende massage under jorden

Jeg er ikke god til overraskelser. Som i slet ikke. Ikke fordi jeg ikke gerne vil overraskes. Jeg vil bare gerne have det at vide i god tid. Sådan at jeg kan glæde mig, forstås. For mig er en stor del af oplevelsen, selve det at glæde sig. #giverdetmening!?

Men idag blev jeg altså overrasket.

img_0265

Bastian havde bestilt en massage til mig. Kl 13.30 skulle jeg være i spaen. Spaen der udefra lignede et lille bitte hus med max 2 rum. Men som åbnede et mekka af underjordiske fine gange med dæmpet belysning, sauna, dampbad, spa, og endeløse gange med massagerum. Mindede utroligt meget om pyramidetankegangen, in fact.

img_0263

Jeg anede ikke hvad der var bestilt. Men blev modtaget af Sophia. En god trin dame med et smukt ansigt. Hun bad mig lægge alt tøjet, undtagen bikini, i et skab. Derefter tog hun min hånd, lagde et håndklæde om mine skuldre og førte mig ind i en sauna. “Enjoy” sagde hun og gik. Et øjeblik tænkte jeg om jeg skulle sidde der i en time. Og kom til at tænke på at det kan man vist ikke. Det var der vist engang en finne der døde af!? Eller sad han der i flere døgn!?

Jeg sad der vel i 5, måske 10 minutter. Sophia kom tilbage og tog igen min hånd. Og gav mig et glas med noget rødt. Det kunne være hvadsomhelst. Men det smagte godt.

Jeg skulle bruses.

Hun svøbte mig igen i håndklædet og førte mig til jacuzzien. Kun afbrudt af en tysk far og hans børn som joinede mig (akward moment), sad jeg der alene.

Sophia hentede mig endnu engang og førte mig, igen ved hånden (os lidt mærkeligt, men hyggeligt nok), ind i dampbadet.

Vi talte ikke sammen. Det passede mig ganske fint.

Jeg sad vel i damp i 4-5 minutter? Jeg ved det faktisk ikke.

Men jeg blev hentet igen og nu ført ind i et smukt stort rum. Med en række af de fineste stenborde, hvorpå der sirligt var bredt ét håndklæde ud, og et andet lå sammenrullet. På væggene hang brusere. Sophia bad mig lægge mig på det første bord lige indenfor døren. Og smurte mig ind i den lækreste blanding af kokosolie, kokos, og salt (gad vide om man kan lave den selv?). Samt en ansigtsmaske der duftede af timian. Hun pakkede mig sirligt ind i håndklæder som en mumie, og lod mig ligge alene tilbage.

Sophia skyllede mig i bruseren. Det var mærkeligt. Men os lidt praktisk.

Jeg blev ført videre nedenunder i de underjordiske gange med dæmpet musik og belysning. Og ind i et smalt lukket massagerum.

Og så fik jeg edderkodylme massage for alle pengene. Medium/Hard, som jeg bad om! Oh lord!

Sophia den store kvinde masserede med hele sin krop. Og vægt. Og om det var hendes bryster eller mave, der strejfede lå på mine fødder, aner jeg ikke.

Men da hun nåede til ryg/skuldermassage og stod foroverbøjet over mit hoved var jeg ikke i tvivl. Jeg var pakket ind i patværk. Hun var stærk som en okse. Og virkelig barmfager.

Jeg blev sgu os en kenne nervøs, da hun pludselig STILLEDE sig op på briksen (så den knirkede) og jeg fik en omgang rygmassage jeg sent vil glemme. Jeg kunne nær ikke trække vejret.

Men det var satme godt.

Nu ligger jeg og drikker endnu et glas rødt aner-ikke-hvad-det-er, min hud er om muligt den blødeste nord for ækvator. Og min puls er nede omkring de 30. Jeg slapper af og nyder mig selv, inden jeg skal tilbage til familien.

Ses søde venner.

Klem C

P.s da jeg kom tilbage havde den store klippet sig selv. Med en neglesaks (!???????). #detmåttejokommeendag

img_0268 img_0269

 

Følg endelig mit daglige, helt almindelige liv, på... Instagram -hvor jeg laver en kongestory (sku du spørge fra nogen) ... Facebook ... Bloglovin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg elsker, at I skriver kommentarer til mine indlæg! Så SKRIV SKRIV SKRIV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En mors mareridt