Min mor har Sclerose. Og hvad så!?

En mors vigtigste egenskaber ifølge en 3-årig…

DSC_0310

August kommer ud til mig i køkkenet, med min rejsehårbørste i hånden: “Mor!? Hvis du rører én af de her lavastråler. Så dør du. Ok?” Siger han og peger på børsterne (nogen gange har jeg ham mistænkt for at have læst i mine Steen og Stoffer blade…)

Mig: “Uha nej dog, det lyder ikke rart. Men hvis jeg dør skat, hvad vil du så gøre?!”

August: “Jeg skaffer da bare en ny!” (ja, han sagde `skaffer´)

Herfra tog samtalen en lille drejning. Jeg ville ønske jeg havde optaget den. Men øjeblikket var så fint og intenst, og vi var så meget inde i snakken, at jeg ikke for noget i verden havde lyst til at bryde den connection.

Mig: “Hvis du så skulle ud og skaffe en ny mor. Hvad er det så rigtig vigtigt at hun kan?”

August (uden synderlig tænkepause): “Hun skal kunne gøre ALT! Og så skal hun kunne KRAMME! Sådan hér.”

Mig? Jeg smeltede. LIGE dér. Mit imellem kogeø og opvaskemaskine. For som afslutning af sin sætning, faldt min lille søn på 3,5 mig om halsen og gav mig en øredøvende god krammer!

Nu har begge unger fået læst Mimbo Jimbo, og er er puttet. BOOYAH! På eget værelse. I egne senge. Verden! Kom bare an! Jeg kan det hele i dag! Det fejrer jeg med min numse plantet i sofaen, en lille slikskål og et glas kold Asti. Bastian? Han er ude og danse moderne i kødbyen et sted. Så mormor her sidder under det lyseblå uldtæppe og venter på at fredagsfilmen skal starte. Det er virkelig hyggeligt! Og så glæder jeg mig lidt på forhånd til i morgen. Vi har kærestetid! Ungerne skal på et 24 timer langt ophold hos deres mormor og bedstefar i Hørsholm. Og imens Bastian får sovet de værste tømmermænd af sig, skal mama Honning på shoppetur! Min garderobe kræver en opdatering.

Håber I nyder jeres fredag aften ligeså meget som jeg gør.

Hende Mama Honning, som går under covernavnet KARMAMILLI på snappen, hvor man hjertens gerne må følge med.

 

Følg endelig mit daglige, helt almindelige liv, på... Instagram -hvor jeg laver en kongestory (sku du spørge fra nogen) ... Facebook ... Bloglovin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg elsker, at I skriver kommentarer til mine indlæg! Så SKRIV SKRIV SKRIV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min mor har Sclerose. Og hvad så!?