Farvel sut

En hemmelig Kostskoletid #3 -Dåben

 

Jeg lytter til sangen på spotify. Til dens dystre rytme, og teksten der rammer mig dybt. Hårene på min krop rejser sig. Den fremkalder fire år af mit liv i følelser. Den giver mig kuldegysninger. På godt og ondt. Jeg kan anbefale dig at tage høretelefoner på og lytte til den, inden du læser videre…

Jeg var kostelev på Sorø Akademi fra 10. klasse i 1997 til jeg blev Matematisk student i 2001.

Vi startede efter sommeren, nogle dage inden anden og tredjeårs eleverne kom retur fra ferie. Det var muligvis kun en uge, men det føltes som måneder. De bånd man nåede at knytte med de andre fræsere, var mange og stærke.

Jeg havde været ude og løbe en tur inden os, fræserne, de nye, skulle møde de gamle elever for første gang. Det var i stuen, i de blå slidte sofaer. De sad alle tæt, da jeg kom ind og der var ikke plads andre steder end på gulvet, så dér endte jeg, i mit træningstøj. Jeg fandt senere ud af, at det var dér de gamle besluttede vores navne. Vores fræsernavne. Førstehåndsindtrykket der gav mig det navn, som senere blev min identitet i de fire år jeg gik der, og som nogle folk stadig kun kender mig for.

Det var midnat.

Vi vidste godt at der skulle ske noget. Vi var alle gået i seng.

Jeg boede på værelse nummer 10. For enden af den lange gang. Det sidste værelse inden døren ind til stuen. Pigegangen lå på 1. sal. Inden min tid havde det hvert år skiftet. Det ene år boede drengene øverst, det næste år, pigerne. Lige indtil en pige blev voldtaget i stueetagen (sådan forlød det), så besluttede man at pigerne altid skulle bo på 1. salen.

Pludseligt bankede det voldsomt på døren.

Der hørtes vilde råb, og støvler der løb trampende op og ned af gangen. Der var ingen tvivl. Jeg skulle ud. Ud til det uvisse. Jeg stod i bare tæer, trusser og en t-shirt. Og følte mig alene. Bange og spændt. Turde knap nok kigge mod højre, men skimtede at de andre fræsere stod ranke med bøjede hoveder ude foran deres respektive dør. Vi blev råbt ind i hovederne. Og beordret til at løbe. Løbe ned ad pigegangen, ned ad trappen og ned ad drengegangen, for igen at løbe op i modsatte ende. Nogle gange blev der råbt at vi skulle lægge os ned på gulvet og lave armbøjninger. Man turde ikke andet end at gøre hvad der blev råbt. Imens vi tonsede lettere skræmte rundt i huset med andenårs elever der råbte os ind i hovedet, var nogle af de ældre elever i færd med at gennemrode vores værelser og ting.

På et tidspunkt blev vi kastet ud på det slidte pigebadeværelse, der lå på modsatte side af værelserne. Med to toiletter lige inde til højre, kun adskilt af en tynd pap væg og døre. En lang række med 10 håndvaske, én til hvert værelse, og to bade i modsatte ende. Vi blev beordret til at stille os ud foran vores egen vask.

Én efter én gik kongen og dronningen (de to ældre elever der boede på 1´er værelset) hen til hver af os og råbte os ind i hovedet imens de hældte en blanding af ketchup og shampoo i håret på os. De stillede en række spørgsmål man skulle svare på. Ærligt?! Jeg husker ikke hvad. Men ve den der ikke svarede, eller blot tøvede. Så blev der kun hældt mere i håret eller råbt endnu højere. Til sidst fik vi vores navn.

Mit var BAMSELINE.

Som afslutning på det hele kom vi ud under den kolde bruser i adskillige minutter, hvor vi igen skulle repetere i hvilken rækkefølge husene på Akademiet lå. Heise. Absalon. Frederik d. II. Holbergs. Hauchs.

Ud af højtalerne buldrede “Vi skal nok få gjort en mand ud af dig!”

Følgende sætning i sangen får hver gang hårene til at rejse sig. Den beskriver utroligt godt den følelse man står med. Alene. I verden. Og alligevel sammen med så mange.

…..HVORFOR ER DU BANGE, SAVNER DU FAR OG MOR? OG ALLE DERHJEMME? MEN NU ER DET HER DU BOR!!!

Dåben. Starten på fire fantastiske år på Sorø Akademis Kostskole. Hvor bånd er blevet knyttet så stærkt, at de aldrig kan brydes.

Læs om Den hemmelige kostskoletid #1 og #2

 

Følg endelig mit daglige, helt almindelige liv, på... Instagram -hvor jeg laver en kongestory (sku du spørge fra nogen) ... Facebook ... Bloglovin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg elsker, at I skriver kommentarer til mine indlæg! Så SKRIV SKRIV SKRIV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Farvel sut