Brugt barnevogn får make-over

En dag i himlen…-kun for mig!

Phototastic-18-02-2015_989a2952-d20f-4387-bb40-276d873ae8ed
Alenetid er GULD værd når man får børn, ja eller bare barn. Og når man så ovenikøbet vejer 20+ kg, I think, vægten er midlertidigt blevet forvist fra huset til den kan lære at te sig ordentligt igen, så ingen præcise data hér, ja så har man dælme dulme brug for nogen der kan hjælpe én med at føle sig bare en kende godt tilpas. Så inspireret fra en gravid gruppe på det fremragende sociale medie Facebook, bookede jeg en hel dag. Kun til mig! Og jeg må sige, den får mine varmeste anbefalinger!

kl. 9.00 Sharp, hoppede jeg på min 2-hjulede hvide Rolls Royce og ræsede ned til metroen med Final Destination, D´Angleterre´, i indre by. Og hér må jeg lige prale lidt, det var nemlig på selvsamme togtur hvor min rejsekorts mødom blev taget. Og jeg huskede sq at checke både ind og ud! SÅDAN JOHAN! At jeg så efterfølgende har brugt kortet yderligere 2 gange, og 2 ud af de 2 gange har glemt at checke ud, giver ikke just den bedste turn rate for mit personlige rejsekorts budget.

Anyhow, omkring kl 10.00 checkede jeg ind (ganske gratis, sådan da) på D´Angleterres spa, Amazing Space og mødt af smilende piger, smoothie, super sund te, en skål af frugter og nødder fik jeg først lov til at hvile fødderne i deres lounge (jeg må ha´ lignet én der havde brug for det). Da jeg var klar, hoppede jeg i badetøj, morgenkåbe og dertilhørende sutter for at nyde deres fine spa, indeholdende lidt for svømmeren, lidt for sauna finnen og ikke mindst et dampbad man ikke kunne trække vejret i (men kan man det i nogen dampbade?). Og hér bliver jeg nødt til at lette mit hjerte, for alt imens jeg ligger mutters alene og plasker rundt nede i poolen, kommer en ellers nydelig ung mand (som min mormor ville have sagt det) hen til kanten, smider sin badekåbe på en loungesofa og hopper elegant i vandet…-NØGEN!! Jeg siger jer, han var splitter hans, ikke en trævl. Og selvom jeg har gået både på kostskole og badet på nudist strande som barn, panikkede jeg totalt og som en flodhest baksede jeg mig op af poolen, kunne simpelthen ikke rumme tanken om at være i vandet samtidig med en nøgen mand (der ikke var min egen, så klart)!?! Flodhesten, undertegnede, flygtede ind i saunaen og troede jeg havde helle. But, NOPE, 1 min. efter (sådan føltes det) kom denne mand ind i SAMME SAUNA fuldstændig som Gud havde skabt ham og satte sig overfor mig. Og lige dér fakede jeg helt vildt og lavede `jeg sover da altid i en sauna´ tricket med tilbagelænet hoved og max sammenpressede øjne. Indtil manden begyndte at tale til mig! Det viste sig så, til den stakkels forsvar, at han var fra Holland og dér er man åbenbart altid nøgen, I spa´er altså!?!

Oh well, kl 11.15, blev jeg hentet ind til min Pretty and Pregnant massage af søde Tinna Pagel… og Oh My Gooood, det var godt…-jeg blev både masseret, wrapped, pealet, nusset om og masseret igen. Og det fede var at hele kroppen blev overdængt med kærlighed og så havde de gu´hjælp´mig designet herligheden til en gravids tykke korpus, vand i benene og trætte fødder. Så på et tidspunkt befandt jeg mig indpakket i diverse wraps, og følte mig som en zebra hvor de sorte striber var kolde og de hvide varme, sær men virkelig dejlig fornemmelse. Og vi taler altså varm indpakning af babyhulen, kølig indpakning af stængerne, pealing og varm indpakning af fusselankerne og ansigtsmassage!

Men det varer jo ikke evigt, og efter endt session måtte jeg af med, til min overraskelse kun 875 (for massagen) det er altså ret billigt når man tænker på stedet og hvad massager generelt koster i hovedstaden og så valgte jeg selv at tilkøbe adgang til spa for 225, det var godt givet ud for at sådan en matrone som jeg at kunne føle sig vægtløs, bare et øjeblik. Og ikke mindst underholdt af nøgne mænd!?

Dagen blev selvfølgelig rundet af med sushi og en tur forbi Magasins kælder for at nyde en Simply Chocolate Stick (igen en mødom der blev taget), godt inspireret af Mette Maries blog Twinpeaks. Tak for den, kan mærke det bliver en dyr fornøjelse i min barsel. Damnit!

Hvis jeg skulle give nogle karma stjerner, ville dagen på en skala til 10, udløse en REN 10´er!!!!

Shout out to all you preggies out there (også dem der ikke er), hiv lige en dag ud til jer selv! Og KUN jer selv! Det er bomben!

Knus Christina

Følg og få updates på Karmamilli.dk:
Facebook ? Klik her
Instagram – Klik hér
Bloglovin? ? Klik her

Smid en kommentar (jeg elsker det)

  • Åh – jeg har samme dårlige rate på det rejsekort der! Jeg forsøger med alle mulige smarte remindermetoder – men det virker ikke, for på den ene side har jeg ammehjernen og på den anden side annehjernen, der har regler for “kort-i-pung” aka det skal pronto i pung efter brug… Gode råd søges… 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • karmamilli

      Haha, kender og bruger selv meget Anne reglen…-og i mangel på bedre måtte jeg trodse den i dag og stod derfor troligt med mit rejsekort i hånden hele vejen fra Islev til Hovedbanen (med det langsomme tog, vel og mærke). Men det holder jo ikke i længden! Lover at give gode råd videre hvis jeg kommer på ét!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg elsker, at I skriver kommentarer til mine indlæg! Så SKRIV SKRIV SKRIV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Brugt barnevogn får make-over