Se verden med en 3 årigs øjne.... Min søn som fotograf

Det må I altså ikke tro!

sejl

Siden jeg skrev dette indlæg. Har flere kommenteret, at det var rart. Og befriende. Altså at vide, at vi også døjede med søvn problemer.

På én gang er jeg mægtig glad for det. Men samtidig bliver jeg også ked over, at jeg ikke får gjort det jeg gerne ville.

Skildre et helt almindeligt familieliv. På godt OG ondt. 

For det er bestemt ikke altid lutter af lagkage herhjemme. Nej nej! Så langt fra.

Vi smækker med døre. Vi råber. Vi skændes. Vi bliver korluntede. Vi brænder havregrøden på. Vi får sagt ting vi fortryder sekundet derpå. Og vi er vågne både hele og halve nætter.

Men jeg er nu os bare født optimist og en fighter. Og jeg kommer sgu bare bedst igennem livet, hvis jeg forsøger at bevare mit positive sind.

Og når jeg er mut, så er det sgu´ed altid jeg har lyst til at skrive. Tværtimod. Undskyld.

Når jeg så er klar i hovedet igen, så vælter det ud med indlæg. Og så kan jeg godt se at man udefra kan komme til at få den opfattelse, at alle vores unger sover igennem. Og at Bastian og jeg er nyforelskede hver dag. Og at tøjet lægger sig selv sammen.

BUT they dont. We are not. And it doesn´t.

PUNKTUM!

Det fik jeg bare lige lyst til at pointere. At understrege. At markere med neon grøn.

Nu vil jeg tilgengæld samle resterne af 3 clementiner, pillet af en henholdvis 1-årig og 4-årig, op fra bordet. Samt den modellervoks der måtte lade livet for safterne fra citrusfrugterne. Derefter vil jeg stille brugt kylling i karry service i opperen. Vaske to gryder af i hånden. Hænge en tøjvask fra imorges på snore. Samle 48 kulørte mega perler op fra gulvet. Koge en spandfuld vand til Ginger Tea. Og så vil jeg smække røven i sofaneseren.

Til den tid håber jeg ungerne sover. Så jeg kan slukke godnatmusikken og tænde for dansetv´et.

Håber altså vitterligt at I har det dejligt derude på den anden side af jeres skærme. I er skønne. Hver og én. Og husk nu lige at livet har vi kun dette ene af. Så selvom det til tider kan være trist og gråt. Så skinner solen altid et sted over skyerne. Og husk at børn bliver nemmere når de er 4. Just saying.

KLEM PÅ JER I JERES SOFA. FRA MIG I MIN SOFA (om 40 min.)

P.s. fik I set mit indlæg med alle de billeder August har taget? Helt uden hjælp. Jeg synes han er TOP SEJ! Og har et kæmpe talent. Men jeg er jo os bare hans mor.

 

Følg endelig mit daglige, helt almindelige liv, på... Instagram -hvor jeg laver en kongestory (sku du spørge fra nogen) ... Facebook ... Bloglovin

2 kommentarer

  • Majken

    Jeg vil også langt hellere læse om alt det sjove frem for leverpostejsmadder på gulvet og morgener hvor man glemmer at børste tænder i farten og alligevel kommer for sent ud af døren. Vi er jo allesammen mennesker, og din positive indstilling er da for skøn 😉

    PS: Så nærmer min store sig de 3 år, og jeg synes allerede han er nemmere. Måske er det stilhed før stormen, måske er det fordi jeg var temmelig træt og kvæstet hele graviditeten med lillebror eller måske er det bare fordi man trods alt lettere kan tale med en på knap 3 end 2 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • karmamilli

      Årh Tak Majken:-). Jeg fortsætter ad den sti så. Her er sgu os så fint!!! De bliver nemmere. MEGET nemmere. Og 4! Siger jeg dig. 4!!! Det er fucking fedt.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg elsker, at I skriver kommentarer til mine indlæg! Så SKRIV SKRIV SKRIV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Se verden med en 3 årigs øjne.... Min søn som fotograf