Et dyrt besøg på Zoologisk museum og nogle magiske vingummibamser

I de sidste 36 år…

4991f691-ac75-47aa-bc66-552ddcfec2dd…har jeg boet 16 forskellige steder

…bla. i Madrid, Honolulu, Bjerringbro, Amager, Nørrebro,

…er jeg blevet matematisk student

…har jeg lært at cykle, surfe, stå slalom, stå langrend

…er jeg blevet mor til to børn

…har jeg brækket én arm og ét ben

…har jeg i 27 år troet at jeg ikke kunne lide karry, men så mødte jeg Bastian. Jeg elsker karry. Åbenbart.

…har jeg gennemført en Marathon

…har jeg boet 4 år på kostskole

…har jeg én gang siddet på inspektørens kontor, fordi jeg kom for sent. Og var for genert til at gå ind i klassen. Istedet sad jeg hele dansktimen og drak kakao hos Søren

…har jeg gennemført Vasaloppet (90km langrend)

…har jeg fundet ud af at jeg ikke kan smage forskel på vingummibamserne, men stadig insisterer på at jeg bedst kan lide de røde

…har jeg haft lyst til at købe en gravhund 457 gange

…har jeg lært at svejse

…har jeg været én gang i Calella og det var fint. Alt rigeligt

…har jeg uddannet mig til ingeniør

…har jeg aldrig rigtig lært at drikke kaffe, omend jeg gør det hver dag (med RIGTIG meget mælk. Og sukker)

…har jeg glædet mig til juleaften og min fødselsdag lige meget, hvert eneste år

Når jeg vågner er det min fødselsdag.

Fredag d. 29 december for 36 år siden så jeg verden for allerførste gang. På toppen af Riget, en kold decembernat, med udsigt over Københavns tage.

Egentligt skulle vi ikke holde noget. Men vi er kommet så tilpas meget ned i gear i juledagene, at overskuddet meldte sig og vi i sidste øjeblik inviterede til ost og pølse bord for familien. Og jeg glæder mig. Om 51 minutter fylder jeg 36 år. Indeni er jeg stadig 25, når jeg ser mig i spejlet, er jeg stadig 25. Ikke at jeg vil være 25 igen. Jeg har det strålende 10 år ældre. Men det er sgu da fascinerende som man kan snyde sig selv. Jeg elsker at have fødselsdag, og kan ikke vente til ungerne og Bastian synger mig op imorgen, efter jeg har fået lov til at sove længe. Så klart.

Men kender I det der, man er MEGA træt. Man burde gå i seng samtidig med begge børn. Men man har bare sådan glædet sig til den der mig-tid, at man ender med at holde sig vågen til midnat. Bare for at få så meget mig-tid klemt ud af citronen. Og så er man kamp træt dagen efter. Kender I det? Sådan har jeg haft det (igen) i aften. Men nu må jeg gå ind. Klokken er snart 23.30, og jeg har været træt siden kl. 18. MÅ.SOVE.NU!

Godnat søde mennesker derude bag skærmene. I skal vide at jeg er evigt taknemmelig for hver og én af jer der har lyst til at læse med herinde. TAK.

p.s. vil man læse min mors fødselsberetning fra da jeg blev født? Så kan det gøres lige hér.

 

Følg endelig mit daglige, helt almindelige liv, på... Instagram -hvor jeg laver en kongestory (sku du spørge fra nogen) ... Facebook ... Bloglovin

18 kommentarer

  • Maria

    Tillykke med fødselsdagen:-) En dag for sinket:-/
    Jeg håber du havde en dejlig dag, med sang, pølse og alle dem du har kær.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hurra og tillykke🎈
    Håber du får alt hvad du ønsker dig,

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Majken

    Stort tillykke med fødselsdagen. Med dit sprudlende humør og misundelsesværdige barnlige glæde er jeg sikker på at du har en skøn dag med familien.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • For pokker- tillykke med de 25! Du gør det godt, og håber du smæsker løs i pølse nu (ikke frækt ment).
    Og godt nytår også 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina KH

    Stort tillykke med din fødselsdag og sikke flotte præstationer du har gjort dig:-)
    Mon du snart skal have den hund??
    Vil ønske du og familien et dejligt spændende nytår:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Havning

      Åh jeg arbejder på sagen!!!! OG TAK 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla F

    Stort tillykke!
    Du glemmer at skrive at du har rørt en masse mennesker. Dels via din skønne blog, men også din enorme energi og glæde. Jeg beundrer dig så meget for din tilgang til livet, hvor du bare dyrker overskuddet og ikke travæheden- på trods af at du har travlt.
    Vi vælger selv vores hverdag og jeg lærer meget af dog og hvordan du får det bedste ud af din hverdag. Så tak for dig og dine 36 sprudlende år❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Havning

      Det her er absolut én af de bedste kommentarer jeg har fået. TUSIND TUSIND TUUUUUSIND TAK! Den betyder mere end du aner!!!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi kjeldgaard

    Hjertelig tillykke med fødselsdagen. Håber du får en vidunderlig dag . Jeg elsker også at have fødselsdag og fylde år. Tænk at man har levet et helt år mere, det er vidunderligt – især fordi der ingen garantier er . Ønsker dig det allerbedste fremover.
    Kh Heidi

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Havning

      JA HELT VIDUNDERLIGT!!! OG TUSIND TAK!!!!!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanette

    Sikke en fantastisk energi og vildt du stadig glæder dig til din fødselsdag 😊
    Håber du får en skøn dag. Stort tillykke med fødselsdagen 🇩🇰🇩🇰🇩🇰

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Havning

      Ej hvor er du sød:-). MEGA TAK!!!! Tak for at læse med og tak for at tage dig tid til at lægge en kommentar og en hilsen:-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Birgitte

    Elsker elsker elsker din sprudlende energi. Og din skrivestil. Og din tilgang til livet. Kys det satans liv, fejr dig selv for fuld skrue i morgen (i dag) og hav verdens bedste fødselsdag. Tillykke med de 36 🇩🇰🇩🇰🇩🇰

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Havning

      GUUUUD hvor er du da sød! Jeg ved godt det er lidt tid siden at du skrev. Men hvor jeg ELSKER at jeg nu har tid til at sætte mig ned og læse igen og få svaret tilbage. MEGA TAK!!!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg elsker, at I skriver kommentarer til mine indlæg! Så SKRIV SKRIV SKRIV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et dyrt besøg på Zoologisk museum og nogle magiske vingummibamser