Da vi glemte farmor! Og hvad August vil være når han bliver stor.

Årets pinsesol danser på sidste vers og forårets kurv, fyldt med de allerhelligste dage, er så småt ved at været tømt. Vi havde for en gang skyld ingen planer. Hvilket netop i disse dage føles som den bedste beslutning. Indkøringen af Anna i dagpleje er endnu ikke HELT i top. Bevares, Elise siger hun kamphygger sig, og det tror jeg på. Men når hun kommer hjem? Så er fanden løs i Laksegade, og hun har præsteret at græde fra kl 16.30-19. Mættet af indtryk. Lettet over igen at blive hentet, og ikke forladt hos Elise for evigt. Træt som havde hun været på Roskilde Festival i en måned. Og sulten som en bjørn. Alt ovenstående lagt sammen i én ligning. Giver minus på Annakontoen.

Så når vi har fri for tiden? Så forsøger vi at holde HELT fri, og kun foretage os minimalt med udskejelser.

Det er lige præcis hvad vi har gjort i Pinsen. Lørdag morgen vågnede vi kl 5.50, vanen tro, og stod op. Efter krydderboller med hamburgerryg og pålægschokolade (hver sin krydderbolle, ikk?!?) blev der lagt et puslespil og leget med dyr. Pludseligt ringer farmor.

Farmor: “Hvornår skal jeg hente August?”

Bastian: “ØØØH hente August???”

Farmor: “JA:-), Han skal jo sove hos mig i nat”

Bastian (efter LANG tænkepause): “Jaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa????”

Bastian: “NÅÅÅÅÅÅRH JA! Ja det skal han da. Off course. Det skal du ikke tænke på. Vi kommer med ham. No prob! Vi er allerede klar!”

NOT!!! For Sørensen da os´, hvordan kan man glemme farmor og en gratis `friaften´??? August? Blev henrykt da han hørte han skulle ned og klappe får og på sporvognsmuseum. Så alt imens drengene drog sydover, nappede Ansen sig en ordentlig lur i barnevognen og jeg svingede flittigt penslen over legehuset.

For det trængte! ÅHA hvor det trængte. Hver gang nogen har nærmet sig enden af haven har det skreget GORI af fulde lungers kraft. Så nu skulle det være. Og det skulle være gult. Har August bestemt. Han elsker gul. Faktisk har alt været gult i meget lang tid. Så lang tid at vi nåede at blive helt bekymrede for om han var en slags GUL farveblind.

Men nu skal legehuset altså være gult. Jeg grundede lørdag. Og idag hjalp August mig så med at male. Man kan iøvrigt følge projektet hvis man følger mig på Snapchat (KARMAMILLI that is). Huset er også blevet døbt. Men det er endnu en hemmelighed. Så den må I vente med.

Tilgengæld får I lige et lille godt fif her til sidst. Apropos August. Når man får sit andet barn, siger mange at man godt kan forvente at nr 1 går tilbage i udvikling. Det kan man vist roligt sige at August er. For tiden har vi altså 2 babyer herhjemme. I starten blev vi ved at sige til ham, at han var en stor dreng og store drenge talte ikke babysprog. Det virkede ikke. Tværtimod blev han mere på tværs og gnaven. Så den anden dag favnede jeg det hele. Tog ham til mig som en baby. Vuggede ham inden sengetid som en baby. Ja han fik sågar lov at få en lille sutteflaske med vand med i seng. Og VUPTI! Fik vi nemme August tilbage igen. Sært som de små hjerner virker. Men han havde nok bare virkelig behov for ikke at være den store hele tiden. Og helt ærligt. Han er os kun 3 år.

Her til aften spurgte jeg ham så hvad han ville være når han blev stor, og hvad han mente Anna ville være.

“Jeg vil være brandmand! Nej vent, mor. Jeg vil være Politimand! Ja det er dét jeg vil!”

“Og Anna!? Hmmm Anna!?! HUN SKAL VÆRE BRANDMANDSBABY!”

“Og lige så høj som op til loftet!”

Børn er satme søde. Og sjove! Kæft jeg prøver at huske mig selv på, at det er en stakket frist, at man får lov at være deres idoler. At de siger søde og finurlige ting. Og at de vil puttes med mysser og nathistorie. Jeg løber lige ind og snuser lidt til ham igen.

Håber virkelig I har nydt pinsen.

Kæmpe klem Mama C