Den dér melodi -hvor i hede hule h.. kommer den fra?

Bastian har opsagt lejemålet…

WP_20150315_002
Babys lejemål. Altså! Min far har sat gang i en konkurrence hvor præmien er flødeboller, alle har budt ind med en dato og Bastian har smidt i dag i puljen. Og dét kan jo ikke gå hans snude forbi. Eller min. Hverken æren eller flødebollerne. Det er så absolut ikke ensbetydende med, eller på nogen tænkelig måde lig med `at jeg er klar´. Faktisk tror jeg at hele verden er mere klar end jeg. Gotta face it. Jeg bliver det nok ikke. Never.

Men jeg har en plan! Jeg har taget nye midler i brug og synes det er på tide at bloggen lever op til sit navn. Karma it is. Så jeg har tænkt mig at smide endnu en kage i ovnen. Denne gang bestående af en hær af snaskede og svampede kanelsnegle. Ikke for at sætte noget i gang, nææh nej. De skal fungere som bestikkelsessnegle, eller få-det-nu-til-at-gå-hurtigt-og-smertefrit (HA) når baby popper-snegle. Lavet til det søde personale på Herlev Hospital. Nogen vil sige overskud, jeg vil bare kalde det `er der mon nogensinde nogen der har gjort det før mig?´. PLUS, jeg har ALDRIG fået sagt tak til Hanne. Hanne der hjalp mig med at poppe August i 2012, på Hvidovre. Hun var GULD værd. Og ærligt, jeg lover, kryds over hjertet. At det sagde jeg os´ før jeg læste, at hun i min fødselsberetning har skamrost mine poppeenskaber til skyerne! Skylder muligvis også Hanne en mindre undskyldning. Ikke at hun aner det. For jeg sagde ikke noget. Men jeg tænkte! Kl 7 d. 26.7.2012, da jeg kom på Hvidovre og var klar og komplet ør af VIRKELIG gode veer (det kaldte de dem selv…- ya right!), fik vi tildelt Hanne som jordemoder. Jeg husker bare jeg tænkte “Nej nej nej, det går slet ikke”. “En ung udgave af Dame Edna, med alt for meget makeup”. “Og hestehale”. “Og ligner overhovedet ikke en jordemoder”. Bevares, jeg var nok meget påvirket af hormoner og veer. For til Hannes forsvar, var hun super smuk, garvet og bare i virkeligheden en ganske dygtig og ferm jordemoder. Så hermed en undskyldning og en ydmyg TAK! Til Hanne. Hvis du kommer forbi Herlev en af dagene, så grib en snegl. Én af dem er til dig!

Tiden er inde til at rette op på skaden, så har lige været i Aldi. Og apropos, hvor er det dog dejligt at der stadig findes supermarkeder hvor de gamle damer GODT må bruge 10 min. på at finde småmønterne frem, for at finde ud af der ikke er nok. Og derfor må bruge de næste 10 min. på at fravælge en vare i stedet, så den søde dame i kassen kan starte forfra med bipperiet. Og ingen brokker sig. Heller ikke når den søde kassedame, efterfølgende stiger ud af kassen (haha fedt billede, hun sidder jo ikke nede i kassen, vel!?), for at gå ud og sørge for at der er nok kurve til nye medshoppere. Og ingen, og jeg mener ikke én brokkede sig over, at deres indkøbsseance blev forlænget med yderligere et par minutter, for det er jo dét det handler om.

Oh well, charmetrolden sover middagslur, og jeg har denundelyneme sat dej over til min snaskede kanelsneglshær til personalet på Herlev. Bare det var mig der var på vagt når bettefisen melder sin ankomst. Seriously.

Til slut, sender jeg også en kærlig KÆRLIG tanke og TAK til Netto medarbejderen der var på arbejde i går aftes i Netto Slotsherrensvej. Tak for ligeledes at hoppe ud af kassen (haha, det er stadig sjovt, for sådan én som mig der tænker i billeder), og eskortere mig og min nettopose ud til bilen. Dét er karma!!! SÅ TAK! Som tilbagebetaling på karmakontoen har jeg smilet til ALLE fremmede jeg har mødt på min vej i dag. Jeg sværger!

WP_20150314_026

P.s. VED godt jeg også har sagt at baby godt kan opsige lejemålet i dag, meeeen det var jo FØR jeg kendte til muligheden for VIP billetter til Malene Birger på tirsdag med den bedste kollegaveninde… Uanset kan sneglene (eller neglene som charmetrolden kalder dem), vel fryses?

Nyd denne smukke dag (-to) 15.3.15 og tillykke til alle dem med fødselsdag<3

OG HUSK min Lash Extension Giveaway, hvor jeg trækker en vinder på tirsdag d. 17.3.

Cheers C

Følg og få updates på Karmamilli.dk:
Facebook ? Klik her
Instagram – Klik hér
Bloglovin? ? Klik her

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg elsker, at I skriver kommentarer til mine indlæg! Så SKRIV SKRIV SKRIV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den dér melodi -hvor i hede hule h.. kommer den fra?