ÅH NEJ! Ikke igen! Alle mine tanker går til Nice.

Nu må det HOLDE!

Verden er blevet et sygt sted!

Alle mine tanker går lige nu til Nice. Jeg aner ikke hvad der præcis er hændt. Jeg sidder i lufthavnen i Toronto, jeg har mine noisecancelling headphones på. De hjælper mig med at lukke al lyd ude. De hjælper mig med at få styr på mine tanker.

For 15 min. siden sad jeg og grinede og spiste asiatisk mad med et par kolleger. Det er der jeg hører den tragiske nyhed. Et angreb i Nice!

En lastbil er skyld i, at alt for mange mennesker har mistet livet.

Nu sidder jeg her, med Agnes Obel i ørerne og tænker. Jeg tænker på alle de mennesker, der lige om lidt får overdraget beskeden om at de har mistet. Jeg tænker på de mennesker hvis liv skulle ende nu.

Og angsten for at miste? Den fylder hele min krop, lige nu. Oveni mit enorme savn til mine børn og kæreste, hældes nu angsten for at miste det jeg har kært. For hvor er livet dog skrøbeligt, og nogen gange alt for kort. 

Bastian og jeg har en regel om at man ikke må gå i seng som uvenner. Den giver uendeligt meget mening nu, for man ved aldrig hvornår det slutter. Åh hvor er jeg dog gal på de mennesker der, uden at blinke, tager sig retten til at fratage andre deres allerkæreste.

Jeg elsker at jeg nu selv har sat 2 vidunderlige miniature udgaver af mig selv til verden. Lige så meget som jeg bander den syge verden, langt væk, som den nogen gange er.

Jeg håber inderligt at I alle har det godt! Og en masse tanker går til alle berørte efter angrebet i Nice.

Husk at kramme jeres kære. Vær glad hver dag! Og pas på hinanden.

Kæmpe klem Christina