Den dér melodi. ALT skal synges på. Den blev brugt da jeg var 3. Den bliver brugt i charmetroldens vuggestue. Og tilsyneladende også i alle andre vuggestuer. Og børnehaver. I landet. I verden måske? Hvor fa´en kommer den fra? Den har jo en seriøs overlevelses- OG irritationsrate. Vildere end

Mød min nye kæreste skat. Jeg elsker hende liiiigeså højt, som jeg elsker dig. Er hun ikke sød? Og smuk? Og ved du hvad? Hun skal bo hos os. ALTID! Er det ikke skøøøøøønt!?! Sådan siger man at børn har det når baby flytter ind. OH.MY.GOD!

Da jeg læste Michelles svar blev jeg helt varm i hjertet. Så fint. Så velskrevet. Og med en herlig dybde og sær følelse af stof til eftertanke. Michelle må være en pragtfuldt og spændende kvinde. Der spænder fra genbrug, til jura. Og så er jeg vild med hendes indretningsstil og tilgang til tingene. Så vild med det at jeg blev nødt til, i skrivende stund, at sende Michelle en mail og spørge om ikke nok vi måtte se et billede af hende spisebords lampe lavet af en Nilfisk Støvsuger.

Det indlæg du nu skal til at læse er 3 uger gammelt, I think. Men det er ligemeget, jeg ku stadig ha’ skrevet det igår! Det er fuldtidsarbejde at være mor. Jeg føler mig som en tjener, der står til rådighed i samtlige af døgnets 24 timer. En moderne (og udvidet) udgave af Askepot, fristes man til at sige. Det har jeg brygget en lille sang på. Melodi: Musenes arbejdssang (den fra Askepot, meget apropos): “Moar, Moar, MOOOOAAAAAAAR De kan råbe de kan skrige de kan hunse uden lige find min ridder, byg mit lego du´ et røvhul, fix min sutsko kom nu her og gør lidt mere de skriger og regerer jeg farer rundt som maddiker mens de ligger...

“Neeei skat, jeg er virkelig ligeglad med Valentines Day” “Jow, virkelig. Det er jeg.” “Neeei nei, jeg behøves ikke blomster.” “Om jeg bliver jaloux når veninderne poster Valentines billeder på Facebook?” “Slet ikke!”   Følg endelig mit daglige, helt almindelige liv, på... Instagram -hvor jeg laver en kongestory (sku du spørge fra nogen) ... Facebook ... Bloglovin