Vil I se mit soveværelse? (Før og efter billeder)

11 Gode råd til at flytte med børn

dsc_0334

Da vi skulle flytte søgte jeg efter gode råd til en nemmere flytning med børn. For det ER svært at blive omplantet. Både for børn og voksne.

Måske I kender nogen der snart skal flytte? Måske I selv skal? Uanset så lad jer endelig inspirere af nedenstående liste af fifs vi enten brugte (med glæde) eller ville ønske vi havde brugt. Og del den da ENDELIG med jeres netværk.

Mine gode råd til at flytte med børn:

  1. Afmystificér det nye område ved at tage på småture derud med madpakke og cykel eller andet der lige kunne passe.
  2. Besøg den nye institutions legeplads i weekenden når der er lukket. Det gør det meget nemmere for barnet at forstå hvad man taler om når man kan referere til vuggestuen med den seje rutschebane el. lign.
  3. Giv børnene en flyttekasse, en stak klistermærker, skriv deres navn på, og lad dem lægge deres legetøj i, og forsikr dem om at det hele kommer med
  4. Tal om flytningen (primært børn over 3 år, det er svært at forstå tidligere). Spørg hvad de tænker, og glæder sig til. Og forklar dem hvad det betyder at flytte (som at man tager alle sine ting med, og kun lader huset stå tilbage). Find nogle gode børnebøger om at flytte og læs højt.
  5. Ryd kalenderen for aftaler i månederne efter flytningen, så I kan få ro på familien igen. Det er stressende nok i sig selv at flytte. Så fjern alle andre (mulige) stressfaktorer.
  6. Giv barnet lidt kortere dage de første måneder I den nye institution (hvor muligt)
  7. Vent med at fjerne sut, ble og andre større ændringer for barnet. Til min. 4-6 mdr efter I er flyttet (min helt igennem subjektive vurdering). Der sker RIGELIGT i det lille liv.
  8. Tal KUN positivt om flytningen når barnet hører det (og vent med at tale om økonomi og irriterende mæglere) til den bette er puttet. Barnet skal forbinde flytningen med noget godt. Og KUN noget godt.
  9. HVIS det er en mulighed, så hold barnet i den gamle institution i et par måneder efter I er flyttet, og flyt derefter til den nye institution. Det ville jeg ønske vi havde gjort. Men ellers går det jo nok alligevel.
  10. Har man mulighed for at få passet børnene et par weekend dage hvor I så kan knokle igennem med at få tømt flyttekasser og grovinstalleret jer, så er det godt givet ud.
  11. Brug et flyttefirma til at flytte for jer. DE BEDSTE PENGE, EVER, givet ud! Vi brugte Holger Danske, som jeg VARMT kan anbefale!

Når det er sagt, så mærker barnet at det er en god ting, hvis I synes det er en god ting. Og små børn mærker mindre end store. Det begynder først at blive rigtig svært når de er 5+ år. For der har de reelle venskaber i børnehaven og de forstår enormt meget. Så jo yngre, jo bedre. Vores Anna har kun reageret fordi August har reageret. Ellers er hun bare blendet ind som hun plejer.

Se også meget gerne mine gode råd til den gode aflevering i institutionen.

Hvad er jeres bedste råd? Skriv endelig en kommentar💪

 

Følg endelig mit daglige, helt almindelige liv, på... Instagram -hvor jeg laver en kongestory (sku du spørge fra nogen) ... Facebook ... Bloglovin

   

8 kommentarer

  • Carina

    Rigtig gode råd men mit bedste råd er nok at tage det roligt og tro det nok skal gå. Vi flyttede til udlandet uden netværk og en hel ny verden, helt nyt hus og helt nyt sprog og det er gået super godt. Ingen reaktioner fra ungerne. De har bare været med i hele processen for vi havde jo ingen til at passe når vi ordnede praktiske ting. Og de havde jo ikke set huset før (det havde forældrene heller ikke) og hele verden blev ændret på en dag.
    Så til jer der flytter pas på ikke at overkomplicer det, det skal nok gå og der er fordele og ulemper ved alt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Havning

      TAK. Og enig. Ingen grund til at overkomplicere. Men nogle gange kan det netop være følelsen af, at man synes man har forberedt sig, der kan give den ro der skal til:-). Og fedt med udlandet! Hvor gamle er jeres børn? Og når jeg skriver processen, så er det bla. os´ huskiggeri. Vi kiggede i over 1 år. HVER WEEKEND! Det holdt vores børn ikke til i længden. De havde brug for noget ro. Men tænker også at alle flytninger og børn er forskellige. TUSIND TAK for at læse med:-) Og for din gode historie. Mega godt at høre at ikke alle får en reaktion, nødvendigvis.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Carina

      Vi flyttede til England da de var 1 og 3.
      Jeg er enig i at al planlægning mv kan være hårdt for børnene det holder vi dem også ude af.
      Jeg er enig i at børn er forskellige, mit indlæg var også kun ment som en fortælling om at vi som forældre nogle gange bekymrer os for meget og overkomplicerer tingene. Børn er heldigvis gode til at tilpasse sig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Havning

      Lyder mega fedt! Vi gad os godt ud i den store verden en dag. Og jeg tænker helt sikkert du har ret, at man ikke skal overgøre tingene. Men jeg må indrømme at det er kommet RET meget bag på mig hvor voldsom en reaktion vi har fået fra vores søn. For jeg var oprindeligt gået til flytningen fuldstændig som jer. Senere har jeg så bare lært (og har talt med en del tilflyttere herude om), at det bliver markant sværere for børn jo ældre de er. Så nogle gange er det meget rart ag have lidt værktøjer. Listen er iøvrigt lavet på baggrund af bla en samtale med en familievejleder. Hav nu en dejlig dag😘. Og tusind tak for at bruge tid på at kommentere med mig💪. Vi kan jo ikke altid være enige. Heldigvis. Så ville verden da være kedelig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lika

    Åh, TUSINDE tak 🙂 Jeg nedskriver dem alle. Nr. 1 er allerede i gang, da vi er ved at renovere huset, så han er max game på at komme derhen. Han elsker det. Han er der mere end, jeg er, men jeg er også “kommet til” at blive gravid, såeh mit overskud er ikke-eksisterende 🙂 TAK igen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Havning

      SÅ LIDT! Og tak for at spørge, det var din kommentar på det andet indlæg, der fik mig skubbet i gang med at få lavet den liste jeg har villet længe:-). Held og lykke med flytningen, det kommer til at gå SÅ GODT!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cille

    1000 takfor de gode og brugbare råd. Vi kigger også på hus og skal derfor i gang med en flytning på et tidspunkt. Vi i en lejlighed i byen, som vi elsker. Men med to små børn bliver den for lille snart. Men vi har ikke lyst til at flytte, men samtid trækker ideen om hus og have. Ville egentlig vente til min datter var senest 5 år, så hun lige ville nå at have et år i børnehaven til at få skabt relationer inden skolestart. Men ud fra dine indlæg kan jeg godt se det ville være smartest at flytte snarest (hun er nu 3 1/2 år) for hendes skyld! Puhaa det er store beslutninger og jeg kan få helt ondt i maven ved tanken om at tage min datter ud af hendes elskede børnehave og trygge miljø. Men det skal nok blive godt – for det bliver det jo ik??🙈 Er det lettere for din søn nu?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Havning

      ÅRH MANNER DET VAR SÅ LIDT! Men HEY! Stress ikke. Det vigtigste er at I tager processen som noget sjovt. For så synes jeres datter også at det er sjovt. I skal ikke haste noget igennem for at nå det inden en hvis alder. I skal give jer selv ro til at finde det rigtige. Børn er MEGET sejere end vi tror. Og August har det allerede MEGET bedre. Reaktionen hos ham har været meget udadvendt, og har vel varet halvanden til 2 måneder. Nu er det heldigvis ved at stilne af. Og vi VED vi har gjort det rigtige. Så søde Cille. I må ikke stresse. I skal tage den med ro og nyde processen. Det skal føles godt. OK?! Og hey, have er PISSE FEDT!!!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg elsker, at I skriver kommentarer til mine indlæg! Så SKRIV SKRIV SKRIV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vil I se mit soveværelse? (Før og efter billeder)